|
Sproglig herkomst: fransk
glasera verbum
| Infinitiv | glasera |
|---|
| Præsens | glaserar |
|---|
| Imperfektum | glaserade |
|---|
| Participium | glaserat/glaserad |
|---|
| Udtale | [glas-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | Oprindelse afledt af glas, betydningen er påvirket af fransk glacer=isafkøle, af fransk glace=is , fransk |
|---|
-
glasere, forsyne keramiske genstande med glasur (fx keramik)
eksempel
-
En glaserad kakelugn från Rörstrand
En glaseret kakkelovn fra R. (nu nedlagt porcelænsfabrik)
-
Wilhelm Kåge, en formgivare hos Gustavsberg som gärna arbetade med glaserad keramik. Andra Kåge-nyckelord är art deco, bestick, glas, porslin och grafisk design
W. K., en designer hos G. der gerne arbejdede med glaseret keramik. Andre Kåge-nøgleord er art deco, bestik, glas, porcelæn og grafisk design (1889-1960. G., porcelænsfabrik)
-
glasere (om mad)
(mad, madlavning m.m.)
eksempel
-
Om du ska glasera morötter behöver du smör, råsocker, och torrt vitt vin. - Tack, men ja vill hellre ha oglaserade morötter
Hvis du vil glasere gulerødder, har du brug for smør, råsukker og tør hvidvin. - Tak, men jeg vil hellerede ha almindelige gulerødder
glukos substantiv
| Singularis, ubestemt form | glukos |
|---|
| Singularis, bestemt form | glukosen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [gluk-ås] |
|---|
| Synonymer | dextros, druvsocker, glykos |
|---|
| Sproglig herkomst | glucose, vist en omdannelse af græsk gleukos=sød vin , fransk |
|---|
-
glukose, glucose, glykose, druesukker, kulhydrat der sammen med fruktose indgår i almindelig sukker
(fysik, kemi m.m.)
eksempel
-
En diabetiker måste vara noggrann med sin mat så att insulinet räcker till för att ta hand om glukosen (glykosen) i maten
En diabetiker skal være påpasselig med sin mad og sørge for, at der er tilstrækkeligt med insulin, som kan tage sig af glukosen i maden
-
Kemiska ämnen som slutar på -ik, -ol och -os är n-genus, t.ex. arsenik, alkohol och glukos
Kemiske stoffer der ender på -ik, -ol og -os er n-genus, fx alkohol, arsenik og glukose
gobeläng substantiv
| Singularis, ubestemt form | gobeläng |
|---|
| Singularis, bestemt form | gobelängen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | gobelänger |
|---|
| Pluralis, bestemt form | gobelängerna |
|---|
| Udtale | [gåbbel-äng] |
|---|
| Synonym | bildvävnad |
|---|
| Se også | tapisseri, väggbonad |
|---|
| Sproglig herkomst | gobelin, efter den franske farverfamilie Gobelin, fransk |
|---|
-
gobelin, vævet stof med former/figurer, ofte i mange farver, bruges som vægudsmykning
(håndarbejde, tøj, tekstiler)
eksempel
-
När en fabriksägare Gobelin i Paris på 1600-talet tillverkade handvävda tapeter med bilder, dvs. väggbonader med invävda bilder, då blev namnet Gobelin för all framtid knutet till sådana väggbonader. Familjen Gobelin hade i generationer varit kända som skickliga färgare och vävare
Da en fabriksejer G. i P. i 1600-tallet fremstillede håndvævede tapeter med billeder, dvs. vægtæpper med indvævede billeder, så blev navnet G. for al fremtid knyttet til lignende vægtæpper. Familien G. havde i generationer været kendt som dygtige farvere og vævere
-
Apokalypstapeten och Bayeuxtapeten är två berömda gobeliner
Apokalypsetapetet og Bayeuxtapetet er to berømte gobeliner
gouache substantiv
| Singularis, ubestemt form | gouache |
|---|
| Singularis, bestemt form | gouachen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | gouacher |
|---|
| Pluralis, bestemt form | gouacherna |
|---|
| Udtale | [goasch] |
|---|
| Synonym | akvarell |
|---|
| Sproglig herkomst | gouache fra latin aquatio=vanding, oprindelig=det at skulle hente vand (aqva), fransk |
|---|
-
gouache, maleri med uigennemsigtige vandfarver
eksempel
-
Akvarell, gouache och akryl. Handbok i vattenbaserade tekniker
Akvarel, gouache og akryl. Håndbog i vandbaserede teknikker
-
gouachemaleri
graciös adjektiv
| Grundform | graciös |
|---|
| Neutrum | graciöst |
|---|
| Pluralis | graciösa |
|---|
| Udtale | [grassi-ös] |
|---|
| Se også | behagfull, gracil, mjuk |
|---|
| Sproglig herkomst | gracieux fra latin gratiosus, af gratia=ynde, gunst, fransk |
|---|
-
graciøs, fuld af skønhed, lethed og ynde i bevægelse og form, yndefuld
eksempel
gratinera verbum
| Infinitiv | gratinera |
|---|
| Præsens | gratinerar |
|---|
| Imperfektum | gratinerade |
|---|
| Participium | gratinerat/gratinerad |
|---|
| Udtale | [gratt-in-era] |
|---|
| Se også | gratäng, griljera |
|---|
| Sproglig herkomst | gratiner (gratin, afledt af gratter=kradse, skrabe; oprindelig om grydeskorper), fransk |
|---|
-
gratinere, lade en madret få sprød skorpe ved at bage/grille den i ovnen
(mad, madlavning m.m.)
grenadjär substantiv
| Singularis, ubestemt form | grenadjär |
|---|
| Singularis, bestemt form | grenadjären |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | grenadjärer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | grenadjärerna |
|---|
| Udtale | [gren-addj-är] |
|---|
| Sproglig herkomst | grenadier, afledt af grenade=granat, granatæble, fransk |
|---|
-
grenader, elitesoldat i infanteriet, oprindelig trænet i brug af håndgranater (ikke så almind. mere)
(militær m.m.)
grill substantiv
| Singularis, ubestemt form | grill |
|---|
| Singularis, bestemt form | grillen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | grillar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | grillarna |
|---|
| Udtale | [grill] |
|---|
| Sproglig herkomst | via engelsk fra fransk grille=rist, fra latin craticularist, diminutiv af cratis=fletværk, fransk |
|---|
-
grill, anordning med rist hvor der kan steges mad vhja. stærk strålevarme fra glødende kul/gas/elektricitet
eksempel
-
På sommaren använder vi vår grill varje helg, det är en utegrill
Om sommeren bruger vi vores grill hver weekend, det er en udendørs grill
-
restaurant med grillet mad
(mad, madlavning m.m.)
-
kølergitter
sammensatte udtryk
-
grillkorv; grillkrydda; grillsås
grillpølse; grillkrydderi; grillsovs
-
klotgrill; träkolsgrill; utegrill
rund grill; trækulsgrill; udendørs grill
|
