|
Sproglig herkomst: fransk
biskvi substantiv
| Singularis, ubestemt form | biskvi |
|---|
| Singularis, bestemt form | biskvien |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | biskvier |
|---|
| Pluralis, bestemt form | biskvierna |
|---|
| Udtale | [biss-kvi] |
|---|
| Sproglig herkomst | biscuit=egtl.=to gange kogt (bagt), af bis=to gange og perf. part. af cuire=koge, lave mad, bage (jf. tvebak!), fransk |
|---|
-
biskuit
(brød, boller, kager m.m.)
eksempel
-
Biskvi är ett ord från franskan og betyder ursprungligen gräddad (cuit) två (bis) gånger
Biskuit er et fransk ord og betyder oprindeligt bagt (kogt) to gange
-
Biskvier är mycket små kakor bestående av mandel, äggvita och socker
Svenske biskuitter er meget små kager bestående af mandel, eggehvide og sukker
bisque ubøjeligt substantiv
| Udtale | [bissk] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra fransk bisque, muligvis med tilknytning til navnet Biscayen, fransk |
|---|
-
bisque, cremet skaldyrsbouillon
(mad, madlavning m.m.)
eksempel
-
Bisque är en starkt kryddad fransk soppa gjord på krabba, kräftor, räkor eller hummer (skaldjurssoppa)
Bisque er en stærkt krydret fransk suppe lavet af krabbe, krebsdyr, rejer eller hummer (skaldyrssuppe)
bissera verbum
| Infinitiv | bissera |
|---|
| Præsens | bisserar |
|---|
| Imperfektum | bisserade |
|---|
| Participium | bisserat |
|---|
| Udtale | [biss-era] |
|---|
| Se også | ta om, upprepa |
|---|
| Sproglig herkomst | bisser af latin bis=to gange, fransk |
|---|
-
gentage et musikstykke/sangnummer, spille/synge det igen
(musik, instrument m.m.)
eksempel
-
Sångerskan tackade för applåderna och bisserade nu stående den vackra arian som hon tidigare sjungit liggande på golvet (bissering)
Sangerinden takkede for bifaldet og gentog nu stående den smukke arie, som hun tidligere havde sunget liggende på gulvet
bistro substantiv
| Singularis, ubestemt form | bistro |
|---|
| Singularis, bestemt form | bistron |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | bistroer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | bistroerna |
|---|
| Udtale | [bisstro, bisstrå] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra fransk bistro, måske afledt af bistraud=vinhandlersvend, fransk |
|---|
-
bistro, værtshus/mindre restaurant med drikkevarer/lille udvalg af enkle retter
bivackera verbum
| Infinitiv | bivackera |
|---|
| Præsens | bivackerar |
|---|
| Imperfektum | bivackerade |
|---|
| Participium | bivackerat/bivackerad |
|---|
| Udtale | [bivakk-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | bivouac fra schweizertysk biwacht, af bi=ved siden af, ekstra og Wacht=vagt, fransk |
|---|
-
bivakuera, ligge i bivuak
(militær m.m.)
blamage substantiv
| Singularis, ubestemt form | blamage |
|---|
| Singularis, bestemt form | blamagen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | blamager |
|---|
| Pluralis, bestemt form | blamagerna |
|---|
| Udtale | [blam-asj] |
|---|
| Synonymer | blamerande, generande |
|---|
| Sproglig herkomst | blâmer=bebrejde, via latin afledt af græsk blasphemia=bagtalelse, fransk |
|---|
-
bringe skam over, gøre til grin, blamerende/beskæmmende handling eller udtalelse
blanchera verbum
| Infinitiv | blanchera |
|---|
| Præsens | blancherar |
|---|
| Imperfektum | blancherade |
|---|
| Participium | blancherat/blancherad |
|---|
| Udtale | [blannsh-era] |
|---|
| Se også | förvälla |
|---|
| Sproglig herkomst | blanchir=give et opkog, afledt af blanc=hvid, fransk |
|---|
-
blanchere, putte madvarer i kogende vand ganske kort og derpå skylle dem i koldt vand
(mad, madlavning m.m.)
blasé ubøjeligt adjektiv
| Udtale | [blase] |
|---|
| Synonym | blaserad |
|---|
| Sproglig herkomst | via tysk blasiert fra fransk blasé=afstumpet, af blaser=afstumpe, overmætte , fransk |
|---|
-
blasert, ikke begejstret, uinteresseret (måske fordi man har oplevet tilstrækkeligt meget)
eksempel
-
Lilians mamma sitter alltid och läser franska romaner. Hon är aldrig intresserad eller imponerad av någonting - en verkligt blasé typ!
L's mor sidder altid og læser franske romaner. Hun er aldrig intresseret eller aldrig imponeret over noget som helst - en virkelig blasert type!
|
