Sproglig herkomst: fra tysk
glasyr substantiv
Singularis, ubestemt form | glasyr |
---|
Singularis, bestemt form | glasyren |
---|
Pluralis, ubestemt form | glasyrer |
---|
Pluralis, bestemt form | glasyrerna |
---|
Udtale | [glas-yr] |
---|
Sproglig herkomst | fra tysk Glasur, afledt af glas med -ur , fra tysk |
---|
-
glasur, blankt, beskyttende/dekorativt overtræk af glasmasse el.lign. på keramiske genstande (fx på lertøj)
-
glasur (fx på lagkager)
(mad, madlavning)
eksempel
gravera (in) verbum
Infinitiv | gravera (in) |
---|
Præsens | graverar (in) |
---|
Imperfektum | graverade (in) |
---|
Participium | graverat (in)/graverad (in) |
---|
Udtale | [grav-era (inn)] |
---|
Sproglig herkomst | gravieren fra fransk graver=indridse, oprindelig germansk ord, fra tysk |
---|
-
(ind)gravere, ridse, skære eller hugge et motiv/tegn/lign. ind i en hård genstand, indgravere (fx i glas)
eksempel
-
Att gravera texter och motiv på smycken är ett speciellt (äkta) hantverk. Gravören använder ett verktyg som kallas för stickel
At gravere tekster og motiver på smykker er et specielt (ægte) håndværk. Gravøren bruger et værktøj der kaldes for gravstikke
-
Min dotters namn är ingraverat på silverhjärtat
Min datters navn er indgraveret på sølvhjertet
greve substantiv
Singularis, ubestemt form | greve |
---|
Singularis, bestemt form | greven |
---|
Pluralis, ubestemt form | grevar |
---|
Pluralis, bestemt form | grevarna |
---|
Udtale | [greve] |
---|
Sproglig herkomst | fra middelnedertysk greve, af uvis oprindelse, måske via middelalderlatin graphio fra græsk grapheus, titel for byzantinsk hofembedsmand, fra tysk |
---|
-
greve, titel
eksempel
-
Uttrycket 'i grevens tid' kan ha olika innebörd: På svenska refererar det till den tid då greve Per Brahe var generalguvernör i Finland, där han behandlade sina underhavande milt och krävde endast lindriga skatter. På danska refererar uttrycket till greve Kristofer av Oldenburg som från Lübeck kämpade mot Danmark i den s.k. grevefejden - då innebar 'i grevens tid' en oläglig och olämplig tid
Udtrykket 'i grevens tid' kan betyde forskellige ting: På svensk refererer det til den tid, da greve P. B. var generalguvernør i F., hvor han behandlede sine undersåter mildt og kun forlangte lempelige skatter. På dansk referer det til greve Christofer af O., som i et tidligere århundrede kæmpede mod D. i den s.k. grevefejde - den gang indebar 'i grevens tid' en særdeles ubelejlig tid (Per Brahe, d. y. 1602-80, 'riksdrots', grundlagde bl.a. universitet i Åbo; Christofer af O., 1504-66, ønskede at overtage magten i Danmark; grevefejden 1534-36)
gängkloppa substantiv
Singularis, ubestemt form | gängkloppa |
---|
Singularis, bestemt form | gängkloppan |
---|
Pluralis, ubestemt form | gängkloppor |
---|
Pluralis, bestemt form | gängklopporna |
---|
Udtale | [jäng-klåppa] |
---|
Sproglig herkomst | Kluppe=tang, klemme, fra tysk |
---|
-
værktøj der bruges ved fremstilling af udvendige gevind
hansestad substantiv
Singularis, ubestemt form | hansestad |
---|
Singularis bestemt form | hansestaden |
---|
Pluralis, ubestemt form | hansestäder |
---|
Pluralis, bestemt form | hansestäderna |
---|
Udtale | [hannse-stad] |
---|
Synonym | Hansastad |
---|
Se også | hansa |
---|
Sproglig herkomst | Hansestadt; hanse=handelsselskab, fra tysk |
---|
-
by der indgik i Hansaen
(ældre udtryk)
eksempel
-
Lübeck som grundades 1143 blev en förebild för andra hansestäder vid österjökusten. Lübeck blev centrum för den tidens världshandel
L., der blev grundlagt i 1143, blev et forbillede for andre hansestæder ved østersøkysten. L. blev centrum for den tidens verdenshandel (Andre hansestæder var bl.a. Bremen, Hamborg, Stralsund, Danzig, Riga)
hetvägg substantiv
Singularis, ubestemt form | hetvägg |
---|
Singularis, bestemt form | hetväggen |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [het-vägg] |
---|
Se også | fastlagsbulle |
---|
Sproglig herkomst | heetweggen, heisse Wecken, fra tysk |
---|
-
fastelavnsboller med varm mælk (gammel svensk skik)
(brød, boller, kager m.m.)
eksempel
-
Ordet hetvägg har svenskan lånat från lågtyskans heetweggen (het+vigg/vägge) som betyder varma kilar. Förr hade bullarna en killiknande form för att få bättre plats i en kastrull där de innan serveringen kokades i mjölk
Se også fastlagsbulle, fettisdagsbulle, semla
Ordet 'hetvägg' har det svenske sprog lånt fra det plattyske heetweggen (hed+vigg/vägge), der betyder hede kiler. Før havde bollerne en kilelignende form for at bedre kunne rummes i en kasserolle, hvor de blev kogt i mælk før serveringen
-
prygl, smæk (i forbindelse med fastelavn)
(ældre udtryk)
|