|
Sproglig herkomst: fra tysk
replikera verbum
| Infinitiv | replikera |
|---|
| Præsens | replikerar |
|---|
| Imperfektum | replikerade |
|---|
| Participium | replikerat |
|---|
| Udtale | [re-plik-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | replizieren, fra fransk réplique, fra latin replicare=folde om, svare, gentage, af re- og plicare=folde, fra tysk |
|---|
-
replicere, svare, udtale/ytre noget der indgår som led i samtale/diskussion/lign., ofte et svar på et tidligere fremsat indlæg
rodel substantiv
| Singularis, ubestemt form | rodel |
|---|
| Singularis, bestemt form | rodeln |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | rodlar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | rodlarna |
|---|
| Udtale | [rådel] |
|---|
| Se også | bobsleigh, skeleton |
|---|
| Sproglig herkomst | Rodel, fra tysk |
|---|
-
kælk for en/to personer, bruges i konkurrencer
(sport, spil og leg)
romantiken substantiv singularis
| Singularis, ubestemt form | - |
|---|
| Singularis, bestemt form | romantiken |
|---|
| Udtale | [rom-annt-ik-en] |
|---|
| Sproglig herkomst | Romantik, fra tysk |
|---|
-
romantiken, kulturel periode i 1800-tallet
eksempel
-
Romantiken bland äldre svenska författtare innebar en renässans för det fornnordiska. Historiska romaner, dagböcker och brev var populära, en stor genre var poesin. Diktare från denna tid som kan nämnas är Almqvist, Atterbom, Fredrika Bremer, Geijer, Stagnelius och Esaias Tegnér
Se også saga
Romantikken blandt ældre svenske forfattere blev en renæssance for det oldnordiske. Historiske romaner, dagbøger og breve var populære, poesien var en stor genre. Digtere fra denne tid der kan nævnes er A., A., F. B., G., S. og E.T. (Frithjofs saga)
-
Viktor Rydbergs "Singoalla" är typiskt för den senare delen av romantiken. "Singoalla" handlar om en ung riddares kärlek till en zigenerska - den tidigare så föraktade medeltiden blir nu högsta mode
V. R's "Singoalla" er typisk for den senere del af romantikken. "Singoalla" handler om en ung ridders kærlighed til en zigøjnerpige - den tidligere så foragtede middelalder bliver nu højeste mode (V.R. 1828-95; Singoalla: film, opera, ballet, album fra 1998 med musik til teaterstykke)
romantisk adjektiv
| Grundform | romantisk |
|---|
| Neutrum | romantiskt |
|---|
| Pluralis | romantiska |
|---|
| Udtale | [rom-ant-issk] |
|---|
| Sproglig herkomst | romantisch, egtl.=som forekommer i/minder om en roman; afledt af oldfransk romant, af romanz=romance, roman, fra tysk |
|---|
-
romantisk, præget af kærlighed/erotik/lidenskab/eller lign., ofte med tilbøjelighed til at være virkelighedsfjern/idealiserende
eksempel
-
Tonårsflickor som älskar sockersöta, lite larviga, romantiska filmer
Se også svärmisk
Teenagepiger der elsker sukkersøde, lidt tåbelige, romantiske film
-
romantisk med bibetydning af idealisering (modsat realistisk)
eksempel
-
Barndomen i ett romantiskt skimmer?
Barndommen i et romantisk skær?
-
Gabriella har en väl romantisk syn på sin terapeutiska yrkesroll
Se også svärmisk
G. har et temmelig romantisk syn på sin terapeutiske faglige rolle
-
romantisk, som drejer sig om den romantiske periode
eksempel
rotvälska substantiv
| Singularis, ubestemt form | rotvälska |
|---|
| Singularis, bestemt form | rotvälskan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [rot-vällska] |
|---|
| Synonym | rodi |
|---|
| Se også | välsk |
|---|
| Sproglig herkomst | Rotwelsch, Rot=tigger, welsch=udenlandsk, fra tysk |
|---|
-
kaudervælsk, sammenblandet/ofte forvrøvlet/uforståeligt sprog, volapyk, sort snak
(sprog)
eksempel
-
Rotvälska är språk som man inte förstår. Ordet kommer från tyskans Rotwelsch som betyder tjuvspråk. Ändelsen -välsk refererar till något främmande eller utländskt
Se også välsk
Kaudervælsk er sprog som man ikke forstår. Ordet kommer fra det tyske Rotwelsch som betyder tyvesprog. Endelsen '-välsk' refererer til noget fremmed eller udenlandsk
ruff substantiv
| Singularis, ubestemt form | ruff |
|---|
| Singularis, bestemt form | ruffen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | ruffar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | ruffarna |
|---|
| Udtale | [ruff] |
|---|
| Sproglig herkomst | lågtysk ruf, fra nederl. roef=beskyttende loft, d.s. som eng. roof, fra tysk |
|---|
-
overdækket kahytsrum, fx i lille sejlbåd
(maritim, søfartsudtryk m.m.)
ruljangs substantiv
| Singularis, ubestemt form | ruljangs |
|---|
| Singularis, bestemt form | ruljangsen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [rulljangs, rulljanns] |
|---|
| Synonym | ruljans |
|---|
| Sproglig herkomst | fra ældre tysk Roulanz=cirkulation, omsætning, fra fransk rouler, fra tysk |
|---|
-
aktivitet, trafik, kommers, foretagende
(hverdagssprog/slang)
eksempel
-
Det är Gösta som är chef, men det är hans fru Sandra som sköter hela ruljangsen
Det er G. der er chef, men det er hans kone S. der passer hele butikken (ordner det hele)
-
gang, fart, bevægelse
(hverdagssprog/slang)
rundhult substantiv
| Singularis, ubestemt form | rundhult |
|---|
| Singularis, bestemt form | rundhultet/rundhulten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | rundhult/rundhultar/rundhulter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | rundhultarna/rundhulterne |
|---|
| Udtale | [runnd-hullt] |
|---|
| Sproglig herkomst | holt (plattysk), jf. Holz!, fra tysk |
|---|
-
rundholt, træstang der bruges om alle master, bomme, ræer osv. om bord på skib
(maritim, søfartsudtryk m.m.)
|
