|
Sproglig herkomst: fra tysk
sprudla verbum
| Infinitiv | sprudla |
|---|
| Præsens | sprudlar |
|---|
| Imperfektum | sprudlade |
|---|
| Participium | sprudlat |
|---|
| Udtale | [sprudla] |
|---|
| Se også | porla, välla |
|---|
| Sproglig herkomst | sprudeln (sprühen=sprøjte, stænke)dann , fra tysk |
|---|
-
sprudle, afgive en stor mængde små bobler, evt. ledsaget af en brusende lyd (især om væske)
eksempel
-
være glad/livlig/positiv/udadvendt/overvældende
eksempel
-
En sprudlande glädje
En overvældende glæde
stigbygel substantiv
| Singularis, ubestemt form | stigbygel |
|---|
| Singularis, bestemt form | stigbygeln |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | stigbyglar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | stigbyglarna |
|---|
| Udtale | [stig-bygel] |
|---|
| Sproglig herkomst | efter tysk Steigbügel, fra tysk |
|---|
-
stigbøjle, to metalbøjler som hænger ned fra en ridesaddel, rytteren bruger dem til at komme op på hesten
(hjælpemidler, værktøj, maskiner m.m.)
eksempel
-
Stigbygeln - en uppfinning som förändrade äldre tiders krigskonst.
Stigbygeln blev en förutsättning
för att kriga effektivt med lansar, svärd, yxor och pilbågar. Ryttaren kunde hålla sig kvar på hästen, även om han fick en stöt, han kunde till och med resa sig upp i sadeln, och parera hästens rörelser med benen. Utan stigbygeln skulle allt detta inte vara möjligt, och ryttaren skulle ramla av sin häst
Stigbøjlen - en opfindelse som ændrede ældre tiders krigskunst. Stigbøjlen blev en forudsætning for at føre krig med lanser, sværd, økser og flitsbuer på en effektiv måde. Rytteren kunne holde sig fast i sadlen, selv om han fik et stød, han kunne endog rejse sig op i sadlen, og parere hestens bevægelser med benene. Uden stigbøjlen ville alt dette ikke være muligt, og rytteren ville falde af hesten
-
stigbøjle, knogle i øret
(anatomi m.m.)
stramalj substantiv
| Singularis, ubestemt form | stramalj |
|---|
| Singularis, bestemt form | stramaljen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | stramaljer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | stramaljerna |
|---|
| Udtale | [stram-allj] |
|---|
| Sproglig herkomst | via nedertysk stramei fra oldfransk estamine, latin stamina, plur. af stamen=trend på væv, fra tysk |
|---|
-
stramaj, stivet/åbent/regelmæssigt vævet stof der anvendes som bund for (korsstings)broderi, kanvas
(håndarbejde, tøj, tekstiler)
stövel substantiv
| Singularis, ubestemt form | stövel |
|---|
| Singularis, bestemt form | stöveln |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | stövlar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | stövlarna |
|---|
| Udtale | [stövvel] |
|---|
| Sproglig herkomst | via middelnedertysk stevel fra italiensk stivale, vistnok af middelalderlatin aestivale=sommersko, fra tysk |
|---|
-
støvle, fodbeklædning som omslutter foden, går over i et skaft der dækker underbenet (også i overført betydning
eksempel
-
Kan du själv dra på dig stövlarna och dra av dig dom igen?
Se også lågsko, känga, pjäxa, sko
Kan du selv trække støvlerne på (trække i støvlerne) og trække dem af igen?
-
Under andra världskriget levde det danska folket under stöveln
Under anden verdenskrig lEvede det det danske folk under støvlen (1940-45)
-
skiderik, dum, ondskabsfuld person, idiot
eksempel
-
Känner du Fredrik? - Jovars (för all del), en otacksam (skit)stövel!
Kender du F.? - Jo, bevares, det gør jeg, en utaknemmelige skiderik!
surra verbum
| Infinitiv | surra |
|---|
| Præsens | surrar |
|---|
| Imperfektum | surrade |
|---|
| Participium | surrat/surrad |
|---|
| Udtale | [surra] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra nedertysk sorren, måske fra fransk serrer=klemme, fra tysk |
|---|
-
surre, snurre, summe (om fx bier)
-
fastgøre ved at binde et reb m.m. stramt omkring noget
eksempel
-
Familjebesök med julgran på biltaket. Varning för flygande gran – farlig projektil! Det viktiga är att surra fast granen ordentligt i takräcket
Familiebesøg med juletræ på biltaget. Advarsel om flyvende grantræ - farlig projektil. Det er vigtigt at binde grantræet ordentligt fast i tagbagagebæreren
-
surre/binde fast
(maritim, søfartsudtryk m.m.)
eksempel
-
Den berömde hjälten Odyssseus lät sig surra fast vid masten och gav sjömännen vax i öronen, när han seglade förbi sirenernas ö. Sirenerna brukade locka till sig sjömän med förtrollande sång, sjömän som helt glömde att styra skeppet, som då gick på grund
Den berømte helt O. lod sig surre fast ved masten og gav sømændene voks i ørerne, da han sejlede forbi sirenernes ø. Sirenerne plejede at lokke sømænd med fortryllende sang, sømænd, der helt og aldeles glemte at styre skibet, som så sejlede på grund (Odysseus i Homeros' Odysséen)
svart adjektiv
| Grundform | svart |
|---|
| Neutrum | svart |
|---|
| Pluralis | svarta |
|---|
| Udtale | [svarrt] |
|---|
| Sproglig herkomst | schwarz arbeiten=arbejde når det var mørkt (udtryk fra 2. verdenskrig), fra tysk |
|---|
-
sort, mørk
eksempel
-
SJ vill måla sina tåg över Öresundsbron svarta för att resenärerna inte ska förväxla dem med Skånetrafikens Öresundståg
SJ vil male sine toge over Øresundsbroen sorte, for at de rejsende ikke skal forveksle dem med Skånetrafikkens Øresundstog
-
Den lilla svarta - garderobens nummer 1. Coco Chanel var den första som lanserade en enkel svart klänning. Den lilla svarta blev något av ett måste i varje (elegant) kvinnas garderob
Den lille sorte - garderobens nummer et. C. C. var den første der lancerede en enkel sort kjole. Den lille sorte blev noget af et must i enhver (elegant) kvindes garderobe ("Coco" Chanel 1883-1971, fransk modeskaber, grundlægger af modehuset Chanel. C.C. stræbte efter at gøre tøjet bekvemt og introducerede lange bukser til kvinder. Også kendt for parfumen "Chanel No. 5")
-
ulovlig
eksempel
-
Städhjälpen får en hundring svart (hon arbetar svart)
Rengøringshjælpen får hundrede kroner sort
-
Var försiktig med det där bemanningsföretaget, det står på svarta listan (är svartlistat)!
Pas på med det der bemandingsfirma, det står på den sorte liste!
-
meget sørgelig (symbol for sorg, modgang eller lign.)
eksempel
-
som har mørk hud (substantiveret)
eksempel
-
om den skakspiller som har de sorte brikker
(sport, spil og leg)
-
i sammensætninger
eksempel
-
Benämningen svartskalle har numera neutraliserats något
Betegnelsen 'svartskalle' (=sort hoved, perker) har i dag fået en mere neutral betydning
særlige udtryk
-
Få svart på vitt
At få det sort på hvidt, en skriftlig bekræftelse på noget
-
Göra svart till vitt
Gøre sort til hvidt, forandre noget til det modsatte
-
Se allting i svart
Kun se det sørgelige eller kedelige i noget, være pessimistisk
-
Sitta med Svarte Petter (Svarte Per)
Sidde med Sorteper, være den der skal løse problemet, fordi ingen anden vil; blive udsat for noget negativt
-
Allt är inte svart eller vitt
Det er ikke kun sort eller hvidt
-
Det var svart av folk
Der var sort af mennesker, masser af folk
-
Svart som natten
Kulsort
-
Svarta Havet
Sortehavet
-
Svarta vinbär
Solbär
-
Det nya svarta
Det der er helt nyt og meget moderne lige nu
taffel substantiv
| Singularis, ubestemt form | taffel |
|---|
| Singularis, bestemt form | taffeln |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | tafflar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | tafflarna |
|---|
| Udtale | [taffel] |
|---|
| Sproglig herkomst | Taffel, fra latin tabula=tavle, bord, bræt (samme oprindelse som tavle), fra tysk |
|---|
| en/et-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘en’ på svensk, men med ‘et’ på dansk (som fx en bild – et billede) |
|---|
-
taffel, fornemt måltid hos en fyrste, festligt bord, festligt måltid
eksempel
-
Taffeltäckare är en hovfunktionär vid Kungliga Hovstaterna som ansvarar för den formella dukningen vid t.ex. kungliga banketter. Taffeltäckaren dukar med hovets silver, glas och porslin och har uppsikt över dessa förråd. Taffeltäckare är en historisk yrkestitel, när taffeltäckaren ër i tjänst bär hen ofta en uniform från 1800-talet
'Taffeldækker' er en hoffunktionær ved De Kgl. Hoffer som er ansvarlig for den formelle borddækning ved fx kgl. banketter. Taffeldækkeren dækker med hoffets sølv, glas og porcelæn og holder opsyn med denne slags forråd. Når taffeldækkeren er i tjeneste er hun eller han ofte iført en uniorm fra 1800-tallet
-
en slags klaver
(musik, instrument m.m.)
eksempel
-
Gammal, fin taffel med en spännande historia bortskänkes mot avhämtning
Gammelt, pænt klaver med en spændende historie gives væk mod afhentning
-
Medan den fina middagen avåts spelades Telemanns taffelmusik
Mens man spiste den fine middag blev T's taffelmusik spillet
|