Kategori: om fiktive/mytologiske eventyr og figurer
anfäkta och anamma interjektion
Udtale | [ann-fäkkta åkk anamma] |
---|
-
et af Kaptajn Haddocks kraftudtryk
(om fiktive/mytologiske eventyr og figurer)
eksempel
-
Hvem minns inte Kapten Haddock från Tintin-serierne och hans många kreativa eder? Här några svåröversättliga: Anfäkta och anamma, Fjäderprydda krabbtaska, Galoschkäft, Huggormars avföda, Krabbsaltade tångräkor, Malliga mollusker och Kräkvinspimplare
Hvem husker ikke Kaptajn H. fra Tintin-serierne og hans mange kreative eder? Se oven!
Askungen egennavn
-
Askepot
(om fiktive/mytologiske eventyr og figurer)
eksempel
-
Askungen hölls som en slav av sin onda styvmor men räddades av en god fe och den vackre prinsen
Askepot blev holdt som slave af sin onde stedmor, men blev reddet af en god fe og den smukke prins
-
Emmas liv är en askungesaga
E's liv er ligesom eventyret om Askepot
bergakung substantiv
Singularis, ubestemt form | bergakung |
---|
Singularis, bestemt form | bergakungen |
---|
Pluralis, ubestemt form | bergakungar |
---|
Pluralis, bestemt form | bergakungarna |
---|
Udtale | [bärrja-kung] |
---|
Se også | dvärgakonung |
---|
-
bjergkonge
(om fiktive/mytologiske eventyr og figurer)
eksempel
-
"I bergakungens sal" är ett stycke musik av Edvard Grieg, som ursprungligen skrevs till Henrik Ibsens drama "Peer Gynt"
"I bjergkongens sal" er et stykke musik af E. G., der oprindeligt blev skrevet til H. I's drama "P. G." (E.G., norsk komponist)
bergatroll substantiv
Singularis, ubestemt form | bergatroll |
---|
Singularis, bestemt form | bergatrollet |
---|
Pluralis, ubestemt form | bergatroll |
---|
Pluralis, bestemt form | bergatrollen |
---|
Udtale | [bärrja-tråll] |
---|
-
bjergtrold, klippetrold
(om fiktive/mytologiske eventyr og figurer)
eksempel
-
"Det var ett högt berg, och i berget var det en stor, svart fläck och ut ur den svarta fläcken kom ett bergatroll. Då fick alla så bråttom att laga sig därifrån. Men så var det en karl som ville lura bergatrollet. Han red till berget och bad att få litet att dricka. Då kom trollet med en silverkalk full med dricka. Karlen kastade drickan (drycken) över axeln och satte av i galopp med silverkalken, men trollkvinnan, med sina långa bröst slängda över axeln, kom ridande efter. Så länge dom red på vägen nådde trollet nästan ifatt karlen. Men över den plöjda åkern kunde hon inte följa honom - så den silverkalken har dom i Bälinge kyrka än i dag"
"Der var et højt bjerg, og i bjerget var der en stor, sort plet, og ud fra den sorte plet kom der en bjergtrold. Da blev alle så bange og løb væk derfra. Men så var der en mand som ville narre bjergtrolden. Han red til bjerget og bad om noget at drikke. Da kom trolden med en drik i en sølvkalk. Manden smed drikken over skulderen og galopperede afsted med sølvkalken, men troldkvinden, med sine lange bryster hængende hen over skuldrene, red efter ham. Så længe de red på vejen, var trolden lige ved at indhente manden. Men henover pløjemarken kunne hun ikke følge ham - så den sølvkalk har man nu i B. kirke for evig tid"
brun adjektiv
Grundform | brun |
---|
Neutrum | brunt |
---|
Pluralis | bruna |
---|
Udtale | [brun] |
---|
-
brun (om farve)
(om fiktive/mytologiske eventyr og figurer)
eksempel
-
"I den lilla staden bodde det tre tanter: tant Grön, tant Brun och tant Gredelin med sin lilla svarta hund Prick". Tanterna umgicks med Farbror Blå, och så tog dom hand om Petter och Lotta
"I den lille by boede der tre tanter: tante Grøn, tante Brun og tante Lilla med deres lille, sorte hund P." Tanterne fik tit besøg af Farbror Blå, og så tog de sig af P. og L. (interiør fra Elsa Beskows (1874-1953) klassiske eventyr om de tre tanter)
-
nazistisk (om bl.a. politiske forhold), racistisk, højrekstrem
båtsman substantiv
Singularis, ubestemt form | båtsman |
---|
Singularis, bestemt form | båtsmannen |
---|
Pluralis, ubestemt form | båtsmän |
---|
Pluralis, bestemt form | båtsmännen |
---|
Udtale | [båts-mann] |
---|
-
sømand der var ansvarlig for det praktiske arbejde på skibets dæk
(ældre udtryk)
-
matros i den svenske flåde før værnepligten
(ældre udtryk)
-
Båtsman, Sankt Bernhardshunden i A. Lindgren-filmen 'Vi på Saltkråkan'
(om fiktive/mytologiske eventyr og figurer)
cyklop substantiv
Singularis, ubestemt form | cyklop |
---|
Singularis, bestemt form | cyklopen |
---|
Pluralis, ubestemt form | cykloper |
---|
Pluralis, bestemt form | cykloperna |
---|
Udtale | [syklåp] |
---|
Se også | enögd |
---|
Sproglig herkomst | kyklops=rundøjet, af kyklos=ring og ops=øje, græsk |
---|
-
kyklop, enøjet jætte i den græske mytologi
(om fiktive/mytologiske eventyr og figurer)
eksempel
-
Cykloper (kykloper) var i grekisk mytologi enögda, människoätande jättar, som bebodde Youra, en av de många öar som Odysseus besökte
Cykloper var i græsk-romersk mytologi enøjede, menneskespisende jætter, der beboede Y., en af de mange øer som O. besøgte
cyklopöga substantiv
Singularis, ubestemt form | cyklopöga |
---|
Singularis, bestemt form | cyklopögat |
---|
Pluralis, ubestemt form | cyklopögon |
---|
Pluralis, bestemt form | cyklopögonen |
---|
Udtale | [syklåp-öga] |
---|
Se også | cyklop |
---|
Sproglig herkomst | kýklōpes, lat. cyclopes , græsk |
---|
-
kyklopøje
(om fiktive/mytologiske eventyr og figurer)
eksempel
-
Cyklopen och jätten Polyfemos var en fåraherde med ett enda öga mitt i pannan - ett cyklopöga. Han åt människor, och när Odysseus och hans följe hamnade på ön där Polyfemos bodde, stängdes dom in i en grotta tillsammans med fårahjorden för att senare bli uppätna. Men Odysseus lyckades förblinda cyklopens öga med en glödgad träpåle, och hängande under buken på fåren, när dom blev utsläppta, kunde dom i all hast fly därifrån
Cyklopen og jætten P. var en fårehyrde med et eneste øje midt i panden - et cyklopøje. Han åd mennesker, og da O. og hans følge havnede på øen, hvor P. boede. blev de lukket inde i en grotte sammen med fåreflokken for senere at blive spist. Men det lykkedes O. at blinde cyklopens øje med en glødende træpæl, og hængende under bugen på fårene, da de blev lukket ud, kunne de i al hast flygte derfra
-
dykkerbriller med stort øje (dykkermaske, ældre type)
(sport, spil og leg)
|