|
Sproglig herkomst: latin
dedicera verbum
| Infinitiv | dedicera |
|---|
| Præsens | dedicerar |
|---|
| Imperfektum | dedicerade |
|---|
| Participium | dedicerat/dedicerad |
|---|
| Udtale | [de-dis-era] |
|---|
| Se også | tillägna |
|---|
| Sproglig herkomst | dedicare=tilegne, latin |
|---|
-
dedicere, dedikere, tilegne
eksempel
dedikerad adjektiv
| Grundform | dedikerad |
|---|
| Neutrum | dedikerat |
|---|
| Pluralis | dedikerade |
|---|
| Udtale | [de-dik-er-add] |
|---|
| Se også | dedicera |
|---|
| Sproglig herkomst | fra latin dedicare=kundgøre, senere=indvi, tilegne, latin |
|---|
-
som skal bruges til noget særligt, formålsrettet
(IT m.m.)
eksempel
-
En dator är tillägnad eller speciellt reserverad för visst ändamål, den är dedikerad
En computer er tilegnet eller specielt reserveret et vist formål, den er dedikeret
deducera verbum
| Infinitiv | deducera |
|---|
| Præsens | deducerar |
|---|
| Imperfektum | deducerade |
|---|
| Participium | deducerat/deducerad |
|---|
| Udtale | [de-dus-era] |
|---|
| Se også | bevisa, härleda |
|---|
| Sproglig herkomst | deducere deducere=udlede, føre fra , latin |
|---|
-
deducere, slutte sig til/forudsige vhj. af logiske følgeslutninger, udlede
defekt adjektiv
| Grundform | defekt |
|---|
| Neutrum | defekt |
|---|
| Pluralis | defekta |
|---|
| Udtale | [de-fekkt] |
|---|
| Se også | fel, skada |
|---|
| Sproglig herkomst | defectus af deficere=svigte, mangle; smn.sat af de-=væk fra og facere=gøre), latin |
|---|
-
defekt, som ikke fungerer normalt (pga. en pludselig opstået fejl) især om teknisk indretning med fejl/mangler
defensiv adjektiv
| Grundform | defensiv |
|---|
| Neutrum | defensivt |
|---|
| Pluralis | defensiva |
|---|
| Udtale | [de-fens-iv, de-fens-iv] |
|---|
| Sproglig herkomst | defensivus, til defendere=støde bort, værge, latin |
|---|
-
defensiv, som er baseret på forsvar, fx i forbindelse med krig/sport
eksempel
-
Ett defensivt försvar, ett offensivt försvar
Se også offensiv
Et defensivt forsvar, et offensivt forsvar
-
som forsvarer sig, men ikke anfalder
-
som er meget forsigtig og ikke tør gå ind for afgørende forandringer
definiera verbum
| Infinitiv | definiera |
|---|
| Præsens | definierar |
|---|
| Imperfektum | definierade |
|---|
| Participium | definierat/definierad |
|---|
| Udtale | [de-finni-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | via fransk fra latin definire=afgrænse, bestemme, af finis=grænse, latin |
|---|
-
definere hvad noget består af/hvad noget er
eksempel
-
definere et ord
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
definitiv adjektiv
| Grundform | definitiv |
|---|
| Neutrum | definitivt |
|---|
| Pluralis | definitiva |
|---|
| Udtale | [de-fin-it-iv, de-fin-it-iv] |
|---|
| Se også | slutgiltig |
|---|
| Sproglig herkomst | definitivus=afgørende, latin |
|---|
-
definitiv, som ikke kan gøres om/ændres, uigenkaldelig, endelig, endegyldig
eksempel
-
afgjort
eksempel
deflorera verbum
| Infinitiv | deflorera |
|---|
| Præsens | deflorerar |
|---|
| Imperfektum | deflorerade |
|---|
| Participium | deflorerat/deflorerad |
|---|
| Udtale | [de-flor-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | deflorare=afblomstre, af flos=blomst , latin |
|---|
-
deflorere, gennembryde jomfruhinden, have samleje med som den første
(ældre udtryk)
|
