|
Sproglig herkomst: latin
definiera verbum
| Infinitiv | definiera |
|---|
| Præsens | definierar |
|---|
| Imperfektum | definierade |
|---|
| Participium | definierat/definierad |
|---|
| Udtale | [de-finni-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | via fransk fra latin definire=afgrænse, bestemme, af finis=grænse, latin |
|---|
-
definere hvad noget består af/hvad noget er
eksempel
-
definere et ord
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
definitiv adjektiv
| Grundform | definitiv |
|---|
| Neutrum | definitivt |
|---|
| Pluralis | definitiva |
|---|
| Udtale | [de-fin-it-iv, de-fin-it-iv] |
|---|
| Se også | slutgiltig |
|---|
| Sproglig herkomst | definitivus=afgørende, latin |
|---|
-
definitiv, som ikke kan gøres om/ændres, uigenkaldelig, endelig, endegyldig
eksempel
-
afgjort
eksempel
deflorera verbum
| Infinitiv | deflorera |
|---|
| Præsens | deflorerar |
|---|
| Imperfektum | deflorerade |
|---|
| Participium | deflorerat/deflorerad |
|---|
| Udtale | [de-flor-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | deflorare=afblomstre, af flos=blomst , latin |
|---|
-
deflorere, gennembryde jomfruhinden, have samleje med som den første
(ældre udtryk)
deformera verbum
| Infinitiv | deformera |
|---|
| Præsens | deformerar |
|---|
| Imperfektum | deformerade |
|---|
| Participium | deformerat/deformerad |
|---|
| Udtale | [de-fårrm-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | deformare=misdanne, ordret=bringe ud af form, latin |
|---|
-
deformere, misdanne, forvrænge, ændre/ødelægge den oprindelige form
eksempel
degenerera verbum
| Infinitiv | degenerera |
|---|
| Præsens | degenererar |
|---|
| Imperfektum | degenererade |
|---|
| Participium | degenererat/degenererad |
|---|
| Udtale | [de-jen-er-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | degenerare=udarte, ordret=bringe væk fra arten, slægten, latin |
|---|
-
degenerere, udvikle sig til noget dårligere/svagere i forhold til tidligere generationer pga. indavl/sygdom
degradera verbum
| Infinitiv | degradera |
|---|
| Præsens | degraderar |
|---|
| Imperfektum | degraderade |
|---|
| Participium | degraderat/degraderad |
|---|
| Udtale | [de-grad-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | degradare=udsætte, ordret=bringe på et lavere trin, latin |
|---|
-
degradere, give nogen et dårligere arbejde/mindre fin titel, lavere tjenstlig grad
eksempel
-
Kaptenen blev degraderad till en lägre grad som straff för dåligt beteende - alkoholmissbruk i helgerna.
Kaptajnen blev degraderet til en lavere grad som straf for dårlig opførsel - alkoholmisbrug i weekenderne
-
forårsage at noget bliver mindre vigtigt/får lavere status
eksempel
-
En degradering kan innebära en försämring, eller en nedbrytning, av en livsmiljö - man degraderas av något slag
En degradering kan betyde en forværring, eller en nedbrydning, af ens livsmiljø - man degraderes på en eller anden måde
dekadens substantiv
| Singularis, ubestemt form | dekadens |
|---|
| Singularis, bestemt form | dekadensen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [de-kad-enns] |
|---|
| Synonymer | dekadans, dekis, förfall |
|---|
| Sproglig herkomst | decadentia=frafald, latin |
|---|
-
dekadence, tilstand af opløsning og åndeligt/kulturelt/moralsk forfald
dekan substantiv
| Singularis, ubestemt form | dekan |
|---|
| Singularis, bestemt form | dekanen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | dekaner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | dekanerna |
|---|
| Udtale | [dek-an] |
|---|
| Synonym | dekanus |
|---|
| Sproglig herkomst | decanus, egtl. tilsynsførende for ti (fx soldater), jf! decem=ti, latin |
|---|
-
dekan, titel for høj embedsmand, administrativ leder af et fakultet på fx et universitet
(fag, profession og lign.)
|
