Sproglig herkomst: latin
defensiv adjektiv
Grundform | defensiv |
---|
Neutrum | defensivt |
---|
Pluralis | defensiva |
---|
Udtale | [de-fens-iv, de-fens-iv] |
---|
Sproglig herkomst | defensivus, til defendere=støde bort, værge, latin |
---|
-
defensiv, som er baseret på forsvar, fx i forbindelse med krig/sport
eksempel
-
Ett defensivt försvar, ett offensivt försvar
Se også offensiv
Et defensivt forsvar, et offensivt forsvar
-
som forsvarer sig, men ikke anfalder
-
som er meget forsigtig og ikke tør gå ind for afgørende forandringer
definiera verbum
Infinitiv | definiera |
---|
Præsens | definierar |
---|
Imperfektum | definierade |
---|
Participium | definierat/definierad |
---|
Udtale | [de-finni-era] |
---|
Sproglig herkomst | via fransk fra latin definire=afgrænse, bestemme, af finis=grænse, latin |
---|
-
definere hvad noget består af/hvad noget er
eksempel
-
definere et ord
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
definitiv adjektiv
Grundform | definitiv |
---|
Neutrum | definitivt |
---|
Pluralis | definitiva |
---|
Udtale | [de-fin-it-iv, de-fin-it-iv] |
---|
Se også | slutgiltig |
---|
Sproglig herkomst | definitivus=afgørende, latin |
---|
-
definitiv, som ikke kan gøres om/ændres, uigenkaldelig, endelig, endegyldig
eksempel
-
afgjort
eksempel
deflorera verbum
Infinitiv | deflorera |
---|
Præsens | deflorerar |
---|
Imperfektum | deflorerade |
---|
Participium | deflorerat/deflorerad |
---|
Udtale | [de-flor-era] |
---|
Sproglig herkomst | deflorare=afblomstre, af flos=blomst , latin |
---|
-
deflorere, gennembryde jomfruhinden, have samleje med som den første
(ældre udtryk)
degenerera verbum
Infinitiv | degenerera |
---|
Præsens | degenererar |
---|
Imperfektum | degenererade |
---|
Participium | degenererat/degenererad |
---|
Udtale | [de-jen-er-era] |
---|
Sproglig herkomst | degenerare=udarte, ordret=bringe væk fra arten, slægten, latin |
---|
-
degenerere, udvikle sig til noget dårligere/svagere i forhold til tidligere generationer pga. indavl/sygdom
degradera verbum
Infinitiv | degradera |
---|
Præsens | degraderar |
---|
Imperfektum | degraderade |
---|
Participium | degraderat/degraderad |
---|
Udtale | [de-grad-era] |
---|
Sproglig herkomst | degradare=udsætte, ordret=bringe på et lavere trin, latin |
---|
-
degradere, give nogen et dårligere arbejde/mindre fin titel, lavere tjenstlig grad
-
forårsage at noget bliver mindre vigtigt/får lavere status
dekadens substantiv
Singularis, ubestemt form | dekadens |
---|
Singularis, bestemt form | dekadensen |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [de-kad-enns] |
---|
Synonymer | dekadans, dekis, förfall |
---|
Sproglig herkomst | decadentia=frafald, latin |
---|
-
dekadence, tilstand af opløsning og åndeligt/kulturelt/moralsk forfald
dekan substantiv
Singularis, ubestemt form | dekan |
---|
Singularis, bestemt form | dekanen |
---|
Pluralis, ubestemt form | dekaner |
---|
Pluralis, bestemt form | dekanerna |
---|
Udtale | [dek-an] |
---|
Synonym | dekanus |
---|
Sproglig herkomst | decanus, egtl. tilsynsførende for ti (fx soldater), jf! decem=ti, latin |
---|
-
dekan, titel for høj embedsmand, administrativ leder af et fakultet på fx et universitet
(fag, profession og lign.)
|