|
Kategori: svensk historia
du-reform substantiv
| Singularis, ubestemt form | du-reform |
|---|
| Singularis, bestemt form | du-reformen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | du-reformer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | du-reformerna |
|---|
| Udtale | [du-re-fårrm] |
|---|
-
reform der ændrede tiltaleformen svensk Ni til du (1960erne, 1970erne)
(svensk historia)
eksempel
-
Du-reformen. Inspirerad av Bror Rexed började svenskarna på 1960-talet (nittonhundrasextio-) att säga du till alla andra svenskar
Du-reformen. Inspireret af B. R. begyndte svenskerne i 1960erne at sige du til alle andre svenskere (B.R., læge, generaldirektør; Du-reformen, 1967-års språkreform)
Estoniakatastrofen egennavn
| Udtale | [estonia-katta-stråf-en] |
|---|
-
Estoniakatastrofen, traumatisk færgeforlis
(svensk historia)
eksempel
-
Ombord på passagerarfärjan M/S Estonia hade man strax
före klockan ett på natten hört en hög metallisk smäll vid fören på Estonia. Det som ingen visste var att det underdimensionerade bogvisiret då redan hade lossnat, och att vatten forsade in på bildäck. Enligt den officiella rapporten förolyckades 852 (åttahundrafemtiotvå) personer. Av 552 (femhundrafemtiotvå) svenskar ombord omkom 501 (femhundraen). Olyckan är den största fredstida fartygskatastrofen i nordiska farvatten
Ombord på passagerfærgen M/S E. havde man lige før klokken et om natten hørt en høj metallisk lyd ved E's forstavn. Det som ingen vidste, var at det underdimensionerede bovvisir allerede på det tidspunkt havde løsgjort sig, og at vand fossede ind på bildæk. Iflg. den officielle rapport døde 852 personer. Af 552 svenskere ombord omkom 501. Ulykken er den største fartøjskatastrofe i nordiske farvande i fredstid (28. september 1994; M/S Estonia, færge mellem Tallinn og Stockholm)
EU-medborgare substantiv
| Singularis, ubestemt form | EU-medborgare |
|---|
| Singularis, bestemt form | EU-medborgaren/EU-borgarn |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | EU-medborgare |
|---|
| Pluralis, bestemt form | EU-medborgarna |
|---|
| Udtale | [e u-med-bårrj-are] |
|---|
| Se også | EU-migrant |
|---|
-
EU-borger
(svensk historia)
eksempel
-
År 1995 (nittonhundranittiofem) lämnade svenskarna EFTA och blev medlemmar i EU, blev EU-borgare
I 1995 forlod svenskerne EFTA og blev medlemmer i EU, blev EU-borgere (EFTA frihandelsorganisation)
flodvågskatastrof substantiv
| Singularis, ubestemt form | flodvågskatastrof |
|---|
| Singularis, bestemt form | flodvågskatastrofen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | flodvågskatastrofer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | flodvågskatastroferna |
|---|
| Udtale | [floud-vågs-katta-stråf] |
|---|
| Se også | tsunami |
|---|
-
flodbølgekatastrofe
(svensk historia)
eksempel
-
Flodvågskatastrofen i Sydostasien krävde 543 (femhundrafyrtiotre) svenskars liv
Flodbølgekatastrofen i Sydøstasien krævede 543 svenskeres liv (I denne katastrofe i 2004 døde flere end 230 000 mennesker)
folkhjälte substantiv
| Singularis, ubestemt form | folkhjälte |
|---|
| Singularis, bestemt form | folkhjälten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | folkhjältar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | folkhjältarna |
|---|
| Udtale | [fållk-jällte] |
|---|
| Se også | mörda |
|---|
-
folkehelt
(svensk historia)
eksempel
-
Diplomaten Folke Bernadotte blev känd som folkhjälten med dom vita bussarna. Han lyckades att få danska och norska fångar frigivna från tyska koncentrationsläger under andra världskriget samt att ha organiserat hemtransporten av 15.000 (femtontusen) skandinaviska fångar i vita bussar
Diplomaten F.B. blev kendt som fokehelten med de hvide busser. Det lykkedes for ham at få frigivet danske og norske fanger fra tyske koncentrationslejre i 2. verdenskrig og for at have organiseret hjemtransporten af 15.000 skandinaviske fanger i hvide busser (1895-1948, greve af Wisborg, i familie med Dronning Ingrid, vicepræsident i Svensk Røde Kors, FN-forhandler)
folkskola substantiv
| Singularis, ubestemt form | folkskola |
|---|
| Singularis, bestemt form | folkskolan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | folkskolor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | folkskolorna |
|---|
| Udtale | [fållk-skola] |
|---|
| Se også | enhetsskola, grundskola |
|---|
-
folkeskole
(svensk historia)
eksempel
-
Obligatorisk sjuårig folkskola för alla infördes 1936 (nittonhundratrettiosex)
Obligatorisk syvårig folkeskole for alle blev indført i 1936
-
Förr sa man folkskola, nu säger man grundskola
Før sagde man folkeskole, nu siger man grundskole (Folkeskolen blev indført i 1842)
furstendöme substantiv
| Singularis, ubestemt form | furstendöme |
|---|
| Singularis, bestemt form | furstendömet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | furstendömen |
|---|
| Pluralis, bestemt form | furstendömena |
|---|
| Udtale | [furst-en-dömme] |
|---|
-
fyrste(n)dømme
(svensk historia)
eksempel
-
Storfurstendömet Finland var ett autonomt storfurstendöme inom Kejsardömet Ryssland. Det bildades efter att Sverige avträtt Finland till Ryssland genom freden i Fredrikshamn 1809 (artonhundranio). Finland hade en stor grad av autonomi under den ryska tsaren, som var storfurste av Finland
Storfyrste(n)dømmet F. var et autonomt storfyrste(n)dømme i Kejserdømmet Rusland. Det blev dannet efter at S. afgav F. til Rusland via freden i F. 1809. F. havde en stor grad af autonomi under den russiske tsar, som var storfyrste af F. (fra 1809 til 1917)
fästning substantiv
| Singularis, ubestemt form | fästning |
|---|
| Singularis, bestemt form | fästningen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | fästningar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | fästningarna |
|---|
| Udtale | [fässt-ning] |
|---|
| Se også | befästning, borg, fort |
|---|
-
fæstningsanlæg/by opført med voldgrave, høje mure eller andre foranstaltninger for at sikre mod militære angreb
(svensk historia)
eksempel
-
Vid Roskildefreden blev Bohuslän svenskt, men på Bohus fästning blev det allt annat än fredligt - fjorton belägringar och ett massivt bombardemang. Efter att svenskarna blev herrar på Bohus, var det danskar och norrmän som belägrade fästningen. Bohus fästning blev senare fängelse och straffarbete utfördes där. Bohus har givit namn till landskapet Bohuslän
Se også
Ved freden i R. blev B. svenskt, men i fæstningen var der alt andet end fredeligt - fjorten belejringer og et massivt bombardement. Efter at svenskerne blev herrer på B., var det danskere og nordmænd som belejrede fæstningen. B. fæstning blev senere fængsel, og straffearbejde foregik der. B. har givet navn til landskabet Bohuslän (Freden i Roskilde 1658)
-
fængsel
(ældre udtryk)
|