|
Kategori: grammatik, ordbøger, sprogvidenskab
tryckstyrka substantiv
| Singularis, ubestemt form | tryckstyrka |
|---|
| Singularis, bestemt form | tryckstyrkan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | tryckstyrkor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | tryckstyrkorna |
|---|
| Udtale | [trykk-styrrka] |
|---|
-
trykstyrke
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
tröskelnivå substantiv
| Singularis, ubestemt form | tröskelnivå |
|---|
| Singularis, bestemt form | tröskelnivån |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | tröskelnivåer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | tröskelnivåerna |
|---|
| Udtale | [trösskel-nivå] |
|---|
| en/et-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘en’ på svensk, men med ‘et’ på dansk (som fx en bild – et billede) |
|---|
-
tærskelniveau, om pædagogisk sprogmetode
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Gemensam europeisk språkram för språkligt lärande. En analys av de språkfunktioner, de begrepp, den grammatik och det ordförråd som krävs för att utföra de kommunikativa uppgifter som beskrivs i tröskelnivålitteraturen
Fælles europæisk sprogramme for sproglig indlæring. En analyse af de sprogfunktioner, de begreber, den grammatik og det ordforråd der kræves for at udføre de kommunikative opgaver der bliver beskevet i tærskelniveaulitteraturen
tungljud substantiv
| Singularis, ubestemt form | tungljud |
|---|
| Singularis, bestemt form | tungljudet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | tungljud |
|---|
| Pluralis, bestemt form | tungljuden |
|---|
| Udtale | [tung-jud] |
|---|
| ett/en-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘ett’ på svensk, men med ‘en’ på dansk (som fx ett fel – en fejl) |
|---|
-
tungelyd
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Tungljud är språkljud som huvudsakligen bildas med hjälp av tungan, t.ex. d och n
Tyngelyde er sproglyde der hovedsagelig dannes ved hjælp af tungen, fx d og n
tungrots-r substantiv
| Singularis, ubestemt form | tungrots-r |
|---|
| Singularis, bestemt form | tungrots-r:et |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | tungrots-r |
|---|
| Pluralis, bestemt form | tungrots-r:en |
|---|
| Udtale | [tung-routs-ärr] |
|---|
| Se også | r-ljud, skorra |
|---|
-
tungerods-r, skurrende r-lyd, som den bruges i skånsk
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Rikssvenskan använder tungspets-r, inte tungrots-r (uvulart -r)
Det rigssvenske sprog benytter sig af tungespids-r, ikke skurrende r (r-lyde)
tungspets-r substantiv
| Singularis, ubestemt form | tungspets-r |
|---|
| Singularis, bestemt form | tungspets-r:et |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | tungspets-r |
|---|
| Pluralis, bestemt form | tungspets-r:en |
|---|
| Udtale | [tung-spetts-err] |
|---|
| Se også | tungrots-r |
|---|
-
tungespids-r, rullende lyd der udtales forrest i munden
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Tungspets-r vinner mark bland ungdomar i Skåne. Det typiska skånska r'et tycks vara på tillbakagång. Forskningen pekar mot att skånska ungdomars dialekt har förändrats och har numera ett mer standardsvenskt r-ljud
Tungespids-r vinder frem blandt unge i S. Det typisk skånske r ser ud til at være i tilbagegang. Forskningen peger på, at skånske unges dialekt har ændret sig og har i dag en mere standardlignende svensk lyd (udtale)
turnera verbum
| Infinitiv | turnera |
|---|
| Præsens | turnerar |
|---|
| Imperfektum | turnerade |
|---|
| Participium | turnerat/turnerad |
|---|
| Udtale | [turn-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra fransk tourner fra latin tornare, af tornus=drejeredskab , fransk |
|---|
-
turnere, rejse på turné, rejse rundt fra sted til sted med forestilling/koncert/lign.
-
give en markant sproglig udformning
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Siri är känd för en elegant turnerad replik, men också för sin härliga humor
S. er kendt for en elegant formuleret replik, men også for sin herlige humor
turnering substantiv
| Singularis, ubestemt form | turnering |
|---|
| Singularis, bestemt form | turneringen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | turneringar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | turneringarna |
|---|
| Udtale | [turn-er-ing] |
|---|
-
turnering, konkurrence i flere omgange med forskellige deltagere
(sport, spil og leg)
eksempel
-
Vartannat år har vi en nordisk turnering där alla möter alla
Hvert andet år har vi en nordisk turnering, hvor alle møder alle
-
Bob deltar i pingisturneringen i Kristianstad (udt. Krischansta)
B. deltager i bordtennisturneringen i K.
-
(sproglig) udformning
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
|