|
Kategori: grammatik, ordbøger, sprogvidenskab
v substantiv
| Singularis, ubestemt form | v |
|---|
| Singularis, bestemt form | v:et/v:t |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | v/v:n |
|---|
| Pluralis, bestemt form | v:na/v:n |
|---|
| Udtale | [ve] |
|---|
| Se også | f |
|---|
-
v, bogstavet v
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
V är den tjugoandra bokstaven i alfabetet och w är den den tjugotredje
V er det toogtyvende bogstav i alfabetet, og w er det treogtyvende
-
V, kemisk tegn, grundstof, atomnummer 23
(fysik, kemi m.m.)
eksempel
-
V är symbol för Vanadium, ett namn som refererar till gudinnan Vanadis, som är identisk med Freja i den nordiska mytologin
Se også van, Vanadium
V er symbol for V., et navn som refererer til gudinden V., som er identisk med F. i den nordiske mytologi
-
V, tallet 5 i det romerske talsystem
vacklande adjektiv
| Grundform | vacklande |
|---|
| Neutrum | vacklande |
|---|
| Pluralis | vacklande |
|---|
| Udtale | [vakkl-ande] |
|---|
-
vaklende, ubeslutsom
-
som vakler rundt, som går usikkert, som er lige ved at falde
-
svag
eksempel
-
om sprogligt problem
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Vanligt är att ett substantiv har ett visst genus. Men en del substantiv kan ha både n-genus och t-genus, t.ex. en/ett test (helst ett). Det kallas ibland vacklande genus
Almindeligvis har et substantiv (navneord) et bestemt grammatisk genus. Men nogle substantiver (navneord) kan have både n-genus og t- genus, fx en/ett test på svensk
valens substantiv
| Singularis, ubestemt form | valens |
|---|
| Singularis, bestemt form | valensen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | valenser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | valenserna |
|---|
| Udtale | [val-enns] |
|---|
-
valens, det antal kemiske bindinger som hvert af et grundstofs atomer kan danne med andre atomer
(fysik, kemi m.m.)
-
antallet og typerne af de ord/led som en bestemt sproglig størrelse optræder sammen med (især om verber)
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
valör substantiv
| Singularis, ubestemt form | valör |
|---|
| Singularis, bestemt form | valören |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | valörer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | valörerna |
|---|
| Udtale | [val-ör] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra fransk valeur, afledt af valoir=være værd af latin valere=være stærk, være værd, latin |
|---|
-
valør, værdi (om fx frimærker, mønter m.m.)
eksempel
-
en farves klarhed /lysstyrke
eksempel
-
et ords nuance
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Orden sätter gränserna för vår verklighet och präglar i kraft av sina konnotationer och sina valörer hela vår världsbild
Ordene sætter grænser for vores virkelighed og præger i kraft af deres konnotationer og nuancer hele vores verdensbillede
velar substantiv
| Singularis, ubestemt form | velar |
|---|
| Singularis, bestemt form | velaren |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | velarer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | velarerna |
|---|
| Udtale | [velar] |
|---|
-
sproglyd, konsonant der artikuleres med bagtungen mod ganesejlet
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
verb substantiv
| Singularis, ubestemt form | verb |
|---|
| Singularis, bestemt form | verbet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | verb |
|---|
| Pluralis, bestemt form | verben |
|---|
| Udtale | [verrb] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra latin verbum=ord, latin |
|---|
-
verbum, udsagnsord
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Böjningen av starka (oregelbundna) verb kan vara knepig
Bøjningen af stærke (uregelmæssige) verber kan være besværlig
-
Man brukar tala om starka och svaga verb. Stark betydde ursprungligen 'som inte lätt går att böja', och svag 'som lätt går att böja'
Man plejer at tale om stærke (uregelmæssige) og svage (regelmæssige) verber. Stærk betød oprindeligt 'som ikke er nem at bøje', og svag 'som er nem at bøje'
|