|
Sproglig herkomst: latin
identifiera verbum
| Infinitiv | identifiera |
|---|
| Præsens | identifierar |
|---|
| Imperfektum | identifierade |
|---|
| Participium | identifierat/identifierad |
|---|
| Udtale | [id-ennti-fi-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra middelalderlatin identificare, af latin idem=den samme og -ficere, af -facere=gøre, latin |
|---|
-
identificere, genkende nogen/noget
eksempel
-
Gener som skyddar mot åderförkalkning identifierade
Gener, der beskytter mod åreforkalkning, er blevet identificerede
-
kunne sige hvem nogen er
eksempel
-
føle/mene at man er som en anden person, genkende sig selv i en anden
eksempel
identisk adjektiv
| Grundform | identisk |
|---|
| Neutrum | identiskt |
|---|
| Pluralis | identiska |
|---|
| Udtale | [id-ent-isk] |
|---|
| Sproglig herkomst | af middelalderlatin identicus, afledt af latin idem=samme, latin |
|---|
-
identisk, ens i enhver henseende; fuldstændig det samme
-
som ligner nogen/noget meget
identitet substantiv
| Singularis, ubestemt form | identitet |
|---|
| Singularis, bestemt form | identiteten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | identiteter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | identiteterna |
|---|
| Udtale | [id-ennt-itet] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra senlatin identitas, af latin idem=den samme, muligvis dannet efter entitas=enhed, evt. påvirket af adverbiet identidem=igen og igen, latin |
|---|
-
identitet (navn, personnummer m.m.)
eksempel
-
bevidsthed om egen eksistens/selvopfattelse, et menneskes/bestemt gruppes individuelle særpræg
eksempel
-
Identitet är en människas uppfattning om vem hon är - något som påverkas av andras uppfattning om vem hon är
Identitet er et menneskes forståelse af hvem det er - noget der bliver påvirket af andres forståelse af hvem hun/han er
-
Språket och identiteten hör ihop. Att tala ett främmande språk betyder för mig att växla identitet
Sproget og identiteten hænger sammen. At tale et fremmedsprog betyder for mig at skifte identitet
-
det at noget er identisk med/ligner noget andet
ignorans substantiv
| Singularis, ubestemt form | ignorans |
|---|
| Singularis, bestemt form | ignoransen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [ingnor-anns] |
|---|
| Synonym | okunnighet |
|---|
| Sproglig herkomst | ignorans (genitiv -antis), præs. part. af ignorare=ikke vide, være uvidende om, latin |
|---|
-
ignorance, uvidenhed
ignorant adjektiv
| Grundform | ignorant |
|---|
| Neutrum | ignorant |
|---|
| Pluralis | ignoranta |
|---|
| Udtale | [ingnor-ant] |
|---|
| Synonym | okunnig |
|---|
| Sproglig herkomst | fra latin ignorans, præs. part. af ignorare=ikke vide, være uvidende om, latin |
|---|
-
uvidende, dum, uden almen viden, uoplyst
ignorera verbum
| Infinitiv | ignorera |
|---|
| Præsens | ignorerar |
|---|
| Imperfektum | ignorerade |
|---|
| Participium | ignorerat/ignorerad |
|---|
| Udtale | [ingnor-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | via fransk ignorer fra latin ignorare=ikke vide, være uvidende om, latin |
|---|
-
ignorere, være ligeglad med
-
lade som om man ikke ser nogen
eksempel
-
Måste min älskade Adrian ignorera mig totalt efter att han gjorde slut?
Er det nødvendigt at min elskede A. lader som om han overhovedet ikke ser mig, efter at han gjorde det forbi?
iinterpunktion substantiv
| Singularis, ubestemt form | iinterpunktion |
|---|
| Singularis, bestemt form | iinterpunktionen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [innter-punkschon] |
|---|
| Sproglig herkomst | interpunctio (genitiv -onis), til interpungere=sætte punkter imellem, latin |
|---|
-
fra latin interpunctio (genitiv -onis), til interpungere 'sætte punkter imellem' Skjul Betydning Betydninger den måde som fx komma, punktum eller semikolon er sat eller skal sættes på i en tekst tegnsætning
illudera verbum
| Infinitiv | illudera |
|---|
| Præsens | illuderar |
|---|
| Imperfektum | illuderade |
|---|
| Participium | illuderat/illuderad |
|---|
| Udtale | [il-lud-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | via fransk illusion fra latin illusio (genitiv -onis), afledt af illudere=lege med, narre, latin |
|---|
-
illudere, forestille sig en tilstand/et forhold som man bilder sig ind/håber på (fx som følge af optisk bedrag, ønsketænkning m.m.)
-
foregive at være, fremkalde en illusion
|
