| 
			
	 Kategori: jura, lov og ret 
	
	
	huvudman substantiv
	| Singularis, ubestemt form | huvudman | 
|---|
 | Singularis, bestemt form | huvudmannen | 
|---|
 | Pluralis, ubestemt form | huvudmän | 
|---|
 | Pluralis, bestemt form | huvudmännen | 
|---|
 | Udtale | [huvudd-mann] | 
|---|
 
  
	
	
			- 	
				person der har givet en fuldmagt til nogen 
				(jura, lov og ret) 
				
		
			
 
	
			- 	
				ansvarlig myndighed 
				 
				eksempel
		
			
 
	
			- 	
				overhoved (for slægt) 
				 
				
		
			
 
 
	
 
	
	huvudvittne substantiv
	| Singularis, ubestemt form | huvudvittne | 
|---|
 | Singularis, bestemt form | huvudvittnet | 
|---|
 | Pluralis, ubestemt form | huvudvittnen | 
|---|
 | Pluralis, bestemt form | huvudvittnena | 
|---|
 | Udtale | [huvudd-vittne] | 
|---|
 
  
	
	
			- 	
				hovedvidne 
				(jura, lov og ret) 
				eksempel
		
						
-  
								Försvarets huvudvittne 
								
 							Forsvarets hovedvidne 
 	
 			 
 
	
 
	
	häktning substantiv
	| Singularis, ubestemt form | häktning | 
|---|
 | Singularis, bestemt form | häktningen | 
|---|
 | Pluralis, ubestemt form | häktningar | 
|---|
 | Pluralis, bestemt form | häktningarna | 
|---|
 | Udtale | [häkkt-ning] | 
|---|
 | Se også | anhållande | 
|---|
 
  
	
	
			- 	
				(varetægts)fængsling, isolationsfængsling 
				(jura, lov og ret) 
				
		
			
 
 
	
 
	
	häktningsförhandling substantiv
	| Singularis, ubestemt form | häktningsförhandling | 
|---|
 | Singularis, bestemt form | häktningsförhandlingen | 
|---|
 | Pluralis, ubestemt form | häktningsförhandlingar | 
|---|
 | Pluralis, bestemt form | häktningsförhandlingarna | 
|---|
 | Udtale | [häkkt-nings-för-handl-ing] | 
|---|
 
  
	
	
			- 	
				grundlovsforhør 
				(jura, lov og ret) 
				
		
			
 
 
	
 
	
	härad substantiv
	| Singularis, ubestemt form | härad | 
|---|
 | Singularis, bestemt form | häradet | 
|---|
 | Pluralis, ubestemt form | härad/härader/häraden | 
|---|
 | Pluralis, bestemt form | häradena/häraderna | 
|---|
 | Udtale | [här-add] | 
|---|
 
  
	
	
			- 	
				herred som udgjorde en retskreds med en herreds'høvding' som øverste myndighed 
				(jura, lov og ret) 
				eksempel
		
			
 
 
	
 
	
	hävdvunnen adjektiv
	
	
	
			- 	
				hævdvunden, som man har fået rettighed til ved hævd, som efterhånden har fået fortrinsstilling/blevet almindeligt accepteret, som gælder 
				(jura, lov og ret) 
				eksempel
		
			
 
 
	
 
	
	
	
			
		 |