| 
			
	 Sproglig herkomst: latin 
	
	
	sanktion substantiv
	| Singularis, ubestemt form | sanktion | 
|---|
 | Singularis, bestemt form | sanktionen | 
|---|
 | Pluralis, ubestemt form | sanktioner | 
|---|
 | Pluralis, bestemt form | sanktionerna | 
|---|
 | Udtale | [sankschon] | 
|---|
 | Sproglig herkomst | sanctio=forordning, straf; afledt af sancire=hellige, indvie, gøre ukrænkelig, latin | 
|---|
 
  
	
	
			- 	
				sanktion, straffende foranstaltning(er); handling der skal presse/tvinge nogen, især en stat, til at ændre adfærd  
				 
				eksempel
		
						
-  
								Införa sanktioner, upphäva sanktioner 
								
 							Indføre sanktioner, ophæve sanktioner 
 	
						
-  
								Ordet 'sanktioner' är negativt laddat. Det handlar vanligtvis om sanktioner mot ett land eller en organisation 
								
 							Ordet 'sanktioner' er negativt ladet. Det handler sædvanligvis om sanktioner mod et land eller en organisation   
 	
 			 
	
			- 	
				sanktion, godkendelse, samtykke til noget (mest i singularis) 
				 
				
		
			
 
 
	
 
	
	sard substantiv
	| Singularis, ubestemt form | sard | 
|---|
 | Singularis, bestemt form | sarden | 
|---|
 | Pluralis, ubestemt form | sarder | 
|---|
 | Pluralis, bestemt form | sarderna | 
|---|
 | Udtale | [sarrd] | 
|---|
 | Synonym | sardinare | 
|---|
 | Sproglig herkomst | Sardus, latin | 
|---|
 
  
	
	
			- 	
				sarder, (mands)person fra Sardinien 
				 
				
		
			
 
 
	
 
	
	satellit substantiv
	| Singularis, ubestemt form | satellit | 
|---|
 | Singularis, bestemt form | satelliten | 
|---|
 | Pluralis, ubestemt form | satelliter | 
|---|
 | Pluralis, bestemt form | satelliterna | 
|---|
 | Udtale | [sattel-it] | 
|---|
 | Sproglig herkomst | satelles (genitiv -itis)=livvagt, lakaj, latin | 
|---|
 
  
	
	
			- 	
				satellit, himmellegeme der kredser i en fast bane omkring en forholdsvis større planet (også i overført betydning) 
				(astrologi, astronomi, kosmos, rummet, rumparlør) 
				eksempel
		
						
-  
								Månen är jordens enda naturliga satellit och en himlakropp som människor har färdats till  
								Se også drabant, måne
 							Månen er jordens eneste naturlige satellit og et himmellegeme, som mennesker har rejst til  
 	
 			 
	
			- 	
				satellit, kunstigt legeme/apparat der bevæger sig i kredsløb omkring jorden/anden planet og som fx foretager målinger/transmitterer radio- og tv-signaler 
				 
				eksempel
		
						
-  
								Militära satelliter används till kommunikation, spionage, stöd för trupper, navigering m.m. 
								Se også rymdsond
 							Militære satellitter bruges til kommunikation, spionage, støtte til tropper, navigering m.m. 
 	
 			 
 
		
	sammensatte udtryk
- 				
spionsatellit; telesatellit; vädersatellit 
				spionsatellit; telesatellit; vejrsatellit 
 - 				
satellitbild; satellitlänk; satellitnavigering 
				satellitbillede; satellitlink; satellitnavigering 
 		
  
		
 	
 
	
	satir substantiv
	| Singularis, ubestemt form | satir | 
|---|
 | Singularis, bestemt form | satiren | 
|---|
 | Pluralis, ubestemt form | satirer | 
|---|
 | Pluralis, bestemt form | satirerna | 
|---|
 | Udtale | [sat-ir] | 
|---|
 | Sproglig herkomst | satira, egtl. lanx satura=fad med forskellige frugter, blanding, afledt af satur=velforsynet, allerede i oldtiden fejlagtigt sat i forbindelse med satyr, latin | 
|---|
 
  
	
	
			- 	
				satire, udtryksform hvor man benytter sig af humor/ironi/parodi m.m. 
				 
				eksempel
		
						
-  
								Satiren är en uttrycksform där man använder sig av humor, ironi och överdrivelse och avslöjar eller kritiserar bestämda personer och deras handlingar, särskilt i förbindelse med en politisk eller annan aktuell sak  
								
 							Satiren er en udtryksform hvor man ved brug af humor, ironi og overdrivelse udstiller eller kritiserer bestemte personer og deres handlinger, især i forbindelse med en politisk eller anden aktuel sag  
 	
 			 
 
	
 
	
	saturera verbum
	| Infinitiv | saturera | 
|---|
 | Præsens | saturerar | 
|---|
 | Imperfektum | saturerade | 
|---|
 | Participium | saturerat/saturerad | 
|---|
 | Udtale | [sattur-era] | 
|---|
 | Sproglig herkomst | sat´ur (senlatin)=fuld, mæt, latin | 
|---|
 
  
	
	
			- 	
				mætte, en kemisk opløsning er mættet, når yderligere tilførsel af det opløste stof ikke øger koncentrationen af stoffet i væsken 
				(fysik, kemi m.m.) 
				
		
			
 
 
	
 
	
	saturnalier substantiv pluralis
	| Pluralis, ubestemt form | saturnalier | 
|---|
 | Pluralis, bestemt form | saturnalierna | 
|---|
 | Udtale | [saturn-ali-er] | 
|---|
 | Sproglig herkomst | saturnalia, efter ældre latinsk-italisk guddom (oprind. Gud for agerdyrkningen og det ordnede menneskelige samfund), latin | 
|---|
 
  
	
	
			- 	
				fest i det antikke Rom 
				 
				eksempel
		
			
 
 
	
 
	
	sedel substantiv
	| Singularis, ubestemt form | sedel | 
|---|
 | Singularis, bestemt form | sedeln | 
|---|
 | Pluralis, ubestemt form | sedlar | 
|---|
 | Pluralis, bestemt form | sedlarna | 
|---|
 | Udtale | [sedel] | 
|---|
 | Sproglig herkomst | via middelnedertysk sedele fra latin schedula, egtl.=lille stykke papir, diminutiv af scheda=blad, papir, latin | 
|---|
 
  
	
	
			- 	
				(penge)seddel  
				 
				eksempel
		
						
-  
								Hugo stoppade sedeln i plånboken och mynten i byxfickan 
								
 							H. puttede seddelen i tegnebogen og mønterne i bukselommen 
 	
						
-  
								Indragna sedlar och mynt 
								
 							Konfiskerede sedler og mønter 
 	
 			 
	
			- 	
				dokument med kortfattede oplysninger, (lille) stykke papir hvor der fx står en håndskreven besked   
				 
				
		
			
 
 
		
	sammensatte udtryk
- 				
fraktsedel; lottsedel; valsedel 
				fragtbrev; lodseddel; stemmeseddel 
 - 				
sedelbunt; sedelfack; sedelreserv; sedelstock 
				seddelbundt; seddellomme; seddelreserve; seddelmængde (seddelmasse) 
 		
  
		
 	
 
	
	sediment substantiv
	| Singularis, ubestemt form | sediment | 
|---|
 | Singularis, bestemt form | sedimentet | 
|---|
 | Pluralis, ubestemt form | sediment | 
|---|
 | Pluralis, bestemt form | sedimenten | 
|---|
 | Udtale | [sedi-mennt] | 
|---|
 | Sproglig herkomst | sedimentum=aflejring, ophobning; afledt af sedere=sidde, egtl.=noget der har sat sig, latin | 
|---|
 
  
	
	
			- 	
				sediment, masse af ensartede mineralske/organiske partikler aflejret i jordskorpen (eller fx på bunden af hav/sø) 
				(geologi, geografi m.m.) 
				eksempel
		
			
 
	
			- 	
				bundfald i væske 
				 
				eksempel
		
			
 
 
	
 
	
	
	
			
		 |