|
Kategori: grammatik, ordbøger, sprogvidenskab
kongruens substantiv
| Singularis, ubestemt form | kongruens |
|---|
| Singularis, bestemt form | kongruensen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kongruenser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kongruenserna |
|---|
| Udtale | [kon-gru-enns] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra tysk Kongruenz fra latin congruentia, afledt af congruere=passe sammen, kongruere, latin |
|---|
-
kongruens, overensstemmelse, sammenfald
eksempel
-
Frågan om kongruens mellan rätten att erhålla vissa sociala förmåner och skyldigheten att betala skatt ska nu ventileras
Spørgsmålet om kongruens mellem retten at modtage visse sociale ydelser og forpligtelsen til at betale skat skal nu diskuteres
-
overensstemmelse mhp grammatisk bøjning, om fx et hoveord og dets tillægsord
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Exempel på kongruens, dvs. kongruensböjning är 'en skön madrass, ett skönt tyg, sköna soffor'
Eksempel på kongruens, dvs. kongruensbøjning er 'en behagelig madras, et behageligt stof, behagelige sofaer'
-
fuldstændig overensstemmelse mhp størrelse/form, sammenfald
(matematik, geometri, algebra m.m.)
kongruent adjektiv
| Grundform | kongruent |
|---|
| Neutrum | kongruent |
|---|
| Pluralis | kongruenta |
|---|
| Udtale | [kon-gru-ennt] |
|---|
-
kongruent, om geometriske figurer med samme størrrelse og form
(matematik, geometri, algebra m.m.)
eksempel
-
som er i overensstemmelse, sammenfaldende, som passer sammen
eksempel
-
som overensstemmer
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Artiklar och adjektiv är kongruenta med det tillhörande substantivet, de kongruerar med varandra (en gul lök, de gula lökarna)
Artikler og adjektiver er kongruente med det substantiv som de lægger sig til, de kongruerer med hinanden (et gult løg, de gule løg)
konjugation substantiv
| Singularis, ubestemt form | konjugation |
|---|
| Singularis, bestemt form | konjugationen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konjugationer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konjugationerna |
|---|
| Udtale | [konn-jugg-aschon] |
|---|
| Se også | böjning, deklination |
|---|
-
konjugation/bøjning (af fx verber)
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Om jag ska böja ett italienskt verb i presens singularis, säger jag t.ex.: parlo, parli, parla efter 1sta konjugationen
Hvis jeg skal bøje et italiensk verbum (udsagnsord) i præsens singularis (nutid i ental) siger jeg fx parlo, parli, parla efter 1. konjugation
konjugera verbum
| Infinitiv | konjugera |
|---|
| Præsens | konjugerar |
|---|
| Imperfektum | konjugerade |
|---|
| Participium | konjugerat/konjugerad |
|---|
| Udtale | [konn-jug-era] |
|---|
| Se også | böja, deklinera |
|---|
| Sproglig herkomst | conjugare egtl.=forbinde, latin |
|---|
-
konjugere, bøje verber
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
När man lär sig att tala franska är man ofta förbryllad över de franska verben. Men man bör lära sig att konjugera verben rätt!
Når man lærer at tale fransk bli'r man ofte forvirret över de franske verber. Men man bør lære at konjugere verberne korrekt!
konjunktion substantiv
| Singularis, ubestemt form | konjunktion |
|---|
| Singularis, bestemt form | konjunktionen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konjunktioner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konjunktionerna |
|---|
| Udtale | [kon-junkschon] |
|---|
| Sproglig herkomst | conjunctio=forbindelse, af conjungere=forbinde, latin |
|---|
-
konjunktion, bindeord mellem ord/sætningsled/sætninger
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
De vanligaste svenska konjunktionerna är 'att' och 'och'
Se også fogeord, subjunktion
De mest almindelige svenske konjunktioner er 'att' og 'och'
-
himmellegemers position i forhold til hinanden (modsat opposition)
(astrologi, astronomi, kosmos, rummet, rumparlør)
-
logisk forhold mellem to størrelser A og B, hvor udtrykket 'A og B' gælder
konjunktiv substantiv
| Singularis, ubestemt form | konjunktiv |
|---|
| Singularis, bestemt form | konjunktiven |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konjunktiver |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konjunktiverna |
|---|
| Udtale | [kånn-jungt-iv] |
|---|
| Se også | indikativ, modus, optativ |
|---|
| Sproglig herkomst | (modus) conjunctivus, af conjungere=forbinde, latin |
|---|
-
konjunktiv, verbets måde at udtrykke noget muligt/tænkeligt/ønskeligt m.m. (modsat indikativ)
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
konkordans substantiv
| Singularis, ubestemt form | konkordans |
|---|
| Singularis, bestemt form | konkordansen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | konkordanser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | konkordanserna |
|---|
| Udtale | [konn-kord-anns] |
|---|
-
konkordans, alfabetisk oversigt over alle de steder hvor samme ord/samme udtryk/lign. forekommer i en tekst(samling)
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
konkordans, overensstemmelse i videnskabelige sammenhænge (fx betyder et vist ord altid det samme)
-
konkordans, lag der ligger parallelt over hinanden (modsat diskordans)
(geologi, geografi m.m.)
|