|
Sproglig herkomst: plattysk
skral adjektiv
| Grundform | skral |
|---|
| Neutrum | skralt |
|---|
| Pluralis | skrala |
|---|
| Udtale | [skral] |
|---|
| Se også | dålig, torftig, undermålig |
|---|
| Sproglig herkomst | schral, fra nederlandsk schraal (måske beslægtet med skrælling og skrante), plattysk |
|---|
-
dårlig, sløj (fx om helse), ynkelig, ringe (også i overført betydning)
eksempel
-
När kassan är skral kan du göra så här: Måndag, vegetariskt. Tisdag, fisk. Onsdag, korv eller köttfärs. Torsdag, vegetarisk soppa. Fredag, fisk. Lördag, spenatpaj med fetaost. Söndag, kycklinggryta. Säsongens rotfrukter är ett förnuftigt val, dom är både billiga och mättar bra. Har man små barn i familjen är det bäst att göra sopporna lite krämigare. Smaklig måltid!
Når der er ebbe i kassen, kan du gøre sådan: Mandag, vegetarisk. Tirsdag, fisk. Onsdag, pølser eller kødfars. Torsdag, vegetarisk suppe. Fredag, fisk. Lørdag, spinatpaj med fetaost. Søndag, kyllingegryde. Sæsonens rodfrugter er et fornuftigt valg, de er både billige og mætter. Har man små børn i familien er det bedst at lave supperne lidt mere cremede. Velbekomme!
-
Vad beträffar skolreformen ser det skralt ut för språken
Se også dålig, torftig, undermålig
Når det gælder skolereformen, ser det skidt ud for (fremmed)sprogene
skärmytsling substantiv
| Singularis, ubestemt form | skärmytsling |
|---|
| Singularis, bestemt form | skärmytslingen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | skärmytslingar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | skärmytslingarna |
|---|
| Udtale | [schärm-yttsl-ing] |
|---|
| Synonym | förpostfäktning |
|---|
| Sproglig herkomst | Scharmützel (Schermützel) fra ital. scaramuccia, plattysk |
|---|
-
skærmydsel, mindre skænderi/konflikt/strid
(militær m.m.)
eksempel
-
Ständiga skärmytslingar i gränsområdena
Se også handgemäng, incident
Stændige skærmydsler i grænseområderne
skörbjugg substantiv
| Singularis, ubestemt form | skörbjugg |
|---|
| Singularis, bestemt form | skörbjuggen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [schör-bjugg] |
|---|
| Synonym | skorbut |
|---|
| Sproglig herkomst | muligvis fra middelnedertysk schorbuk fra middelalderlatin scorbutus (som måske er lånt fra et slavisk sprog) , plattysk |
|---|
-
skørbug, sygdom der skyldes mangel på C-vitamin
(sygdom, helse, lægevidenskab, medicin m.m.)
eksempel
-
Drabbas man av skärbjugg blir man mycket trött och får blödningar, tänderna lossnar och faller ut
Bliver man ramt af skørbug, bliver man meget træt og får blødninger, tænderne løsner sig og falder ud
socker substantiv
| Singularis, ubestemt form | socker |
|---|
| Singularis, bestemt form | sockret |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [såkker] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra middelnedertysk sucker, af italiensk zucchero, fra arabisk sukkar (længst tilbage fra oldindisk sárkara=sukkerkorn, grus), plattysk |
|---|
-
sukker, sødtsmagende produkt som består af kulhydratet sakkarose, og som udvindes af sukkerrør/sukkerroer
eksempel
-
sukker (om plante der producerer sukker)
(botanik)
eksempel
-
bruges som kæleord
(hverdagssprog/slang)
eksempel
-
sukkersyge, diabetes
(sygdom, helse, lægevidenskab, medicin m.m.)
sammensatte udtryk
-
bröstsocker (kandisocker); pudersocker; strösocker; vaniljsocker
kandis; flormelis; stødt melis; vaniljesukker
-
sockerglasyr; sockerkulör; sockerpiller
sukkerglasur; sukkerkulør; sukkerpiller
særlige udtryk
-
Socker i botten
Rosinen kommer i pølseenden, belønning som man får til sidst (når noget er færdigt)
-
Spunnet socker
Spundet sukker
-
Tyst min mun, så får du socker!
Min mund er lukket med syv segl; Det her bør jeg ikke sige noget om, ellers går det galt (i så fald bli'r jeg straffet), jeg siger ingenting!
spegel substantiv
| Singularis, ubestemt form | spegel |
|---|
| Singularis, bestemt form | spegeln |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | speglar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | speglarna |
|---|
| Udtale | [spegel] |
|---|
| Sproglig herkomst | via nedertysk speiel, speigel, spegel fra latin speculum=spejl, afledt af specere=se, beslægtet med spektakel, spekulere, plattysk |
|---|
| en/et-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘en’ på svensk, men med ‘et’ på dansk (som fx en bild – et billede) |
|---|
-
spejl, blank flade af glas, enten af glas med en metallisk belægning på bagsiden eller kun af metal
eksempel
-
Toalettbord med spegel i silverram
Toiletbord med spejl i sølvramme
-
"Spegel, spegel på väggen där, säg mig vem skönast i landet är?"
"Lille spejl på væggen der, hvem er den smukkeste i landet her?" (spørger den onde dronning (stedmor) i eventyret om Snehvide)
-
Spegel spegel på väggen där... är du snygg nog, smal nog, smart nog och smord nog?
Lille spejl på væggen der ... er du pæn nok, tynd nok, smart nok og sminket nok?
-
foreteelse som ligner et spejl
eksempel
-
Om ni inte vill ha en hel damm i trädgården så föreslår jag att ni gör en vattenspegel
Hvis I ikke vil ha' en lille dam i haven, så foreslår jeg, at I laver et vandspejl
-
spejl i overført betydning
eksempel
sammensatte udtryk
-
backspegel; fickspegel; rakspegel
bakspejl; lommespejl; barberspejl
-
spegelbricka; spegeldörr; spegelglas; spegelram; spegelvägg
spejlplateau (borddekoration); spejldør; spejlglas; spejlramme; spejlvæg
svavel substantiv
| Singularis, ubestemt form | svavel |
|---|
| Singularis, bestemt form | svavlet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [svavel] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra middelnedertysk swavel, beslægtet med latin sulfur=svovl, af uvis oprindelse , plattysk |
|---|
-
svovl (S, grundstof nr. 16), mest almindeligt som et gult/lugtfrit/krystallinsk stof
(fysik, kemi m.m.)
-
om kraftfulde udtalelser
vedergälla verbum
| Infinitiv | vedergälla |
|---|
| Præsens | vedergäller |
|---|
| Imperfektum | vedergällde |
|---|
| Participium | vedergällt/vedergälld |
|---|
| Udtale | [veder-jälla] |
|---|
| Sproglig herkomst | weddergelden, plattysk |
|---|
-
gengælde, takke for noget
-
hævne, hævne sig
eksempel
-
Straffteorier kännetecknas av att straffet ska tjäna till att förebygga brott, att straffet är en nödvändig följd av det begångna brottet som måste vedergällas
Se også hämnas, vedergälla
Strafteorier karakteriseres af at straffen skal tjene det formål at forebygge forbrydelser, at straffen er en nødvendig følge af den begåede forbrydelse som bør hævnes
|
