|
Sproglig herkomst: latin
dimension substantiv
| Singularis, ubestemt form | dimension |
|---|
| Singularis, bestemt form | dimensionen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | dimensioner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | dimensionerna |
|---|
| Udtale | [di-mennschon] |
|---|
| Sproglig herkomst | dimensio, af dis-=bort, fra og mitiri=måle, opmåle, latin |
|---|
-
dimension, udstrækning, målestok (længde, bredde, højde)
-
side/del af noget, (åndelig) dimension
-
dimension, (retning for) koordinat der er nødvendig for at bestemme en geometrisk figur
(matematik, geometri, algebra m.m.)
eksempel
-
Normalt räknar man med tre dimensioner: bredd, höjd och längd (eller djup), men i matematiska sammanhang kan antalet dimensioner vara större
Normalt regnes med tre dimensioner: bredde, højde og længde (eller dybde), men i matematiske sammenhænge kan antallet af dimensioner være større
diplom substantiv
| Singularis, ubestemt form | diplom |
|---|
| Singularis, bestemt form | diplomet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | diplom |
|---|
| Pluralis, bestemt form | diplomen |
|---|
| Udtale | [dipl-åm] |
|---|
| Se også | urkund |
|---|
| Sproglig herkomst | diploma=skriftlig anbefaling fra græsk diploma, afledt af diploos=foldet sammen, dobbelt, latin |
|---|
-
diplom, eksamensbevis, smukt udformet dokument
eksempel
-
Förutom guldmedalj och diplom fick Selma också mycket pengar
Foruden guldmedalje og diplom fik S. også mange penge (S.Lagerlöf 1858-1940, forf., 1. kvinde i Svenska Akademien)
-
middelalderligt dokument
direkt adjektiv
| Grundform | direkt |
|---|
| Neutrum | direkt |
|---|
| Pluralis | direkta |
|---|
| Udtale | [di-rekkt] |
|---|
| Sproglig herkomst | directus, perf. part. af dirigere=rette til, styre, bestemme, latin |
|---|
-
direkte, lige, uden ophold/omvej, uden svinkeærinder
eksempel
-
umiddelbar, ligefrem, tydelig
eksempel
direktiv substantiv
| Singularis, ubestemt form | direktiv |
|---|
| Singularis, bestemt form | direktivet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | direktiv |
|---|
| Pluralis, bestemt form | direktiven |
|---|
| Udtale | [di-rekkt-iv] |
|---|
| Se også | anvisning, föreskrift, förhållningsorder |
|---|
| Sproglig herkomst | dirigere=styre, bestemme, latin |
|---|
-
direktiv, regel/order
eksempel
-
Genom åren har EU antagit många mer eller mindre samhällsskadliga direktiv, t.ex. om upphovsrätten (EU-direktiv)
I årenes løb har EU udfærdiget mange mere eller mindre samfundsskadelige direktiver, fx om ophavsretten
dirigera verbum
| Infinitiv | dirigera |
|---|
| Præsens | dirigerar |
|---|
| Imperfektum | dirigerade |
|---|
| Participium | dirigerat/dirigerad |
|---|
| Udtale | [di-risj-era, di-rig-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | dirigere=rette til, styre, bestemme, latin |
|---|
-
dirigere (fx et musikværk)
(musik, instrument m.m.)
-
styre i en vis retning
discipel substantiv
| Singularis, ubestemt form | discipel |
|---|
| Singularis, bestemt form | discipeln |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | disciplar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | disciplarna |
|---|
| Udtale | [disippel] |
|---|
| Synonym | lärjunge |
|---|
| Sproglig herkomst | discipulus=elev (oftest sat i forbindelse med discere=lære), latin |
|---|
-
discipel, elev (højtideligt)
disciplin substantiv
| Singularis, ubestemt form | disciplin |
|---|
| Singularis, bestemt form | disciplinen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | discipliner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | disciplinerna |
|---|
| Udtale | [dissipl-in] |
|---|
| Sproglig herkomst | disciplina=undervisning, opdragelse, latin |
|---|
-
disciplin, lydighed
eksempel
-
sportsgren, fagligt område, videnskabelig disciplin
eksempel
sammensatte udtryk
-
arbetsdisciplin; kadaverdisciplin; partidisciplin
arbejdsdisciplin; kadaverdisciplin; partidisciplin
-
disciplinstraff; disciplinårgärd; disciplinärende
disciplinærstraf; disciplinærmiddel; disciplinærsag
diskant substantiv
| Singularis, ubestemt form | diskant |
|---|
| Singularis, bestemt form | diskanten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | diskanter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | diskanterna |
|---|
| Udtale | [dissk-annt] |
|---|
| Se også | bas |
|---|
| Sproglig herkomst | af latin dis-=betegnende adskillelse og cantus=sang, latin |
|---|
-
diskant, højeste del af toneområdet, fx højre side af et klaviatur
(musik, instrument m.m.)
eksempel
-
Kvinnlig sång i diskanten låter inte alltid underbart - tvärtom, tycker jag!
Kvindesang i diskanten lyder ikke altid vidunderligt - tværtimod, synes jeg!
|