|
Sproglig herkomst: latin
central adjektiv
| Grundform | central |
|---|
| Neutrum | centralt |
|---|
| Pluralis | centrala |
|---|
| Udtale | [senntr-al] |
|---|
| Sproglig herkomst | centralis=som befinder sig i midten, afledt af centrum, latin |
|---|
-
central, i midten
eksempel
-
som udgår fra
eksempel
-
Centrala nervsystemet
Det centrale nervesystem
-
meget vigtig, væsentlig
-
som styrer, som findes der hvor magten er, landsomfattende
centrera verbum
| Infinitiv | centrera |
|---|
| Præsens | centrerar |
|---|
| Imperfektum | centrerade |
|---|
| Participium | centrerat/centrerad |
|---|
| Udtale | [senntr-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra tysk zentrieren af fransk centrer, afledt af centre fra latin centrum , latin |
|---|
-
centrere, anbringe i (i nærheden af) centrum (mest om tekniske, optiske forhold)
eksempel
-
Normalt centreras linsen automatiskt i centrum av ögat, när du sätter den in
Se også justera
Normalt centreres linsen automatisk i centrum af øjet, når du sætter den ind
-
rette interessen/opmærksomheden mod et vist punkt/emne m.m., koncentrere sig om
eksempel
centrifug substantiv
| Singularis, ubestemt form | centrifug |
|---|
| Singularis, bestemt form | centrifugen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | centrifuger |
|---|
| Pluralis, bestemt form | centrifugerna |
|---|
| Udtale | [senntri-fug] |
|---|
| Sproglig herkomst | centrum fra græsk kentron=spids, midtpunkt og latin fugere=fly, latin |
|---|
-
centrifuge, hurtigt roterende beholder som udnytter centrifugalkraften
(hjælpemidler, værktøj, maskiner m.m.)
certifiera verbum
| Infinitiv | certifiera |
|---|
| Præsens | certifierar |
|---|
| Imperfektum | certifierade |
|---|
| Participium | certifierat/certifierad |
|---|
| Udtale | [serti-fi-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | certificare=gøre sikker, af certus=sikker og afledning af facere=gøre, give en attest der dokumenterer særlige kvaliteter, kvalifikationer m.m., latin |
|---|
-
certificere, give en attest der dokumenterer særlige kvaliteter, kvalifikationer el.lign., forsyne med certifikat
certifikat substantiv
| Singularis, ubestemt form | certifikat |
|---|
| Singularis, bestemt form | certifikatet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | certifikat |
|---|
| Pluralis, bestemt form | certifikaten |
|---|
| Udtale | [serrti-fik-at] |
|---|
| Sproglig herkomst | certificatum, perf. part. intetkøn af certificare, latin |
|---|
-
certifikat, attest, bevilling, (skriftlig) tilladelse
eksempel
-
værdipapir
cesur substantiv
| Singularis, ubestemt form | cesur |
|---|
| Singularis, bestemt form | cesuren |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | cesurer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | cesurerna |
|---|
| Udtale | [ses-ur] |
|---|
| Synonym | taktvila |
|---|
| Sproglig herkomst | caesura=overskæring, af caedere=hugge, latin |
|---|
-
cæsur, lille obligatorisk pause der deler en verslinje i to dele
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
-
taktpause, lille obligatorisk pause af en eller flere hele takters varighed
(musik, instrument m.m.)
cicero substantiv
| Singularis, ubestemt form | cicero |
|---|
| Singularis, bestemt form | ciceron |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [sissero] |
|---|
| Sproglig herkomst | efter forfatteren, stasmanden, den veltalende Cicero 106-43 f. Kr., latin |
|---|
-
cicero, skriftstørrelse på 12 punkt, en forholdsvis stor skrift
(typografi, bogbinderi, m.m. )
eksempel
cikada substantiv
| Singularis, ubestemt form | cikada |
|---|
| Singularis, bestemt form | cikadan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | cikador |
|---|
| Pluralis, bestemt form | cikadorna |
|---|
| Udtale | [sikada] |
|---|
| Sproglig herkomst | cikada=græshoppe, latin |
|---|
-
cikade, langt insekt med fire tynde/klare vinger/kraftige springben
(zoologi)
|
