|
Kategori: musik, instrument m.m.
dirigentpall substantiv
| Singularis, ubestemt form | dirigentpall |
|---|
| Singularis, bestemt form | dirigentpallen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | dirigentpallar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | dirigentpallarna |
|---|
| Udtale | [di-risj-ent-pall, di-rig-ent-pall] |
|---|
-
dirigentskammel
(musik, instrument m.m.)
dirigentpinne substantiv
| Singularis, ubestemt form | dirigentpinne |
|---|
| Singularis, bestemt form | dirigentpinnen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | dirigentpinnar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | dirigentpinnarna |
|---|
| Udtale | [di-rig-ent-pinne, di-ri-sjent-pinne] |
|---|
| Se også | taktpinne |
|---|
-
dirigentstok, dirigentpind, træpind som en dirigent bruger til at slå takt/forme musikken
(musik, instrument m.m.)
dirigentpult substantiv
| Singularis, ubestemt form | dirigentpult |
|---|
| Singularis, bestemt form | dirigentpulten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | dirigentpulter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | dirigentpulterna |
|---|
| Udtale | [di-risj-ent-pullt, di-rig-ent-pullt] |
|---|
-
dirigentpult
(musik, instrument m.m.)
dirigera verbum
| Infinitiv | dirigera |
|---|
| Præsens | dirigerar |
|---|
| Imperfektum | dirigerade |
|---|
| Participium | dirigerat/dirigerad |
|---|
| Udtale | [di-risj-era, di-rig-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | dirigere=rette til, styre, bestemme, latin |
|---|
-
dirigere (fx et musikværk)
(musik, instrument m.m.)
-
styre i en vis retning
dirigering adjektiv
| Grundform | dirigering |
|---|
| Neutrum | dirigeringt |
|---|
| Pluralis | dirigeringa |
|---|
| Udtale | [di-rig-er-ing] |
|---|
-
dirigering, det at lede/kontrollere/styre nogen eller noget
-
musikalsk ledelse af kor/orketsr m.m.
(musik, instrument m.m.)
disharmoni substantiv
| Singularis, ubestemt form | disharmoni |
|---|
| Singularis, bestemt form | disharmonin |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | disharmonier |
|---|
| Pluralis, bestemt form | disharmonierna |
|---|
| Udtale | [diss-harrm-oni] |
|---|
-
disharmoni
(musik, instrument m.m.)
-
dårlig stemning, skænderi
-
urolig/ulykkelig følelse
diskant substantiv
| Singularis, ubestemt form | diskant |
|---|
| Singularis, bestemt form | diskanten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | diskanter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | diskanterna |
|---|
| Udtale | [dissk-annt] |
|---|
| Se også | bas |
|---|
| Sproglig herkomst | af latin dis-=betegnende adskillelse og cantus=sang, latin |
|---|
-
diskant, højeste del af toneområdet, fx højre side af et klaviatur
(musik, instrument m.m.)
eksempel
-
Kvinnlig sång i diskanten låter inte alltid underbart - tvärtom, tycker jag!
Kvindesang i diskanten lyder ikke altid vidunderligt - tværtimod, synes jeg!
|