|
Sproglig herkomst: latin
disparat adjektiv
| Grundform | disparat |
|---|
| Neutrum | disparat |
|---|
| Pluralis | disparata |
|---|
| Udtale | [diss-par-at] |
|---|
| Synonym | olikartad |
|---|
| Sproglig herkomst | disparatus, perf. part. af disparare=fordele, skille ad, latin |
|---|
-
disparat, af væsensforskellig karakter; sammensat af forskellige/ofte indbyrdes modstridende elementer
dispens substantiv
| Singularis, ubestemt form | dispens |
|---|
| Singularis, bestemt form | dispensen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | dispenser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | dispenserna |
|---|
| Udtale | [dis-pangs] |
|---|
| Sproglig herkomst | dispensatio (genitiv -onis)=fordeling, administration, latin |
|---|
-
dispensation, fritagelse fra bestemmelse/regel/krav m.m.
eksempel
dispensera verbum
| Infinitiv | dispensera |
|---|
| Præsens | dispenserar |
|---|
| Imperfektum | dispenserade |
|---|
| Participium | dispenserat/dispenserad |
|---|
| Udtale | [dis-penns-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | af dis- og latin pensare=(af)veje, latin |
|---|
-
give/tillade dispensation, tillade at en almindeligt gældende bestemmelse/regel/krav /lign. ikke overholdes i et eller flere særlige tilfælde
disponera verbum
| Infinitiv | disponera |
|---|
| Præsens | disponerar |
|---|
| Imperfektum | disponerade |
|---|
| Participium | disponerat/disponerad |
|---|
| Udtale | [diss-pon-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | af dis- og latin ponere=anbringe, latin |
|---|
-
råde over, træffe beslutninger om noget
eksempel
-
tilrettelægge, arrangere m.m.
eksempel
særlige udtryk
-
Disponera för något
Risikere at føre til noget, gøre modtagelig for noget (fx sygdom)
-
Disponera om
Omordne, omlægge, omfordele, omstrukturere, reorganiser
disputera verbum
| Infinitiv | disputera |
|---|
| Præsens | disputerar |
|---|
| Imperfektum | disputerade |
|---|
| Participium | disputerat/disputerad |
|---|
| Udtale | [diss-put-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | disputare=udrede, forsvare offentligt, diskutere hidsigt, latin |
|---|
-
disputere, om afhandling
-
diskutere noget på en hidsig måde
dissekera verbum
| Infinitiv | dissekera |
|---|
| Præsens | dissekerar |
|---|
| Imperfektum | dissekerade |
|---|
| Participium | dissekerat/dissekerad |
|---|
| Udtale | [diss-sek-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | af dis- og latin secare=skære, latin |
|---|
-
dissekere, skære lig/organ/lign. i mindre stykker for at undersøge dem videnskabeligt
eksempel
-
När vi började dissekera ögat hittade vi åderhinnan, näthinnan, hornhinnan, regnbågshinnan, glaskroppen, senhinnan, linsen och blinda fläcken
Da vi begyndte at dissekere øjet, fandt vi årehinden, nethinden, hornhinden, regnbuehinden, glaslegemet, senehinden, linsen og den blinde plet
-
undersøge/beskrive noget meget grundigt
dissident substantiv
| Singularis, ubestemt form | dissident |
|---|
| Singularis, bestemt form | dissidenten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | dissidenter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | dissidenterna |
|---|
| Udtale | [diss-sid-ennt] |
|---|
| Se også | oliktänkande, systemkritiker |
|---|
| Sproglig herkomst | via engelsk fra latin dissidens, afledt af dissidere=være uenig med, egtl.=sidde borte fra, af dis- og sidere=sidde, latin |
|---|
-
dissident, systemkritker, person med en politisk/religiøs overbevisning der afviger fra den officielle
eksempel
dissonans substantiv
| Singularis, ubestemt form | dissonans |
|---|
| Singularis, bestemt form | dissonansen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | dissonanser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | dissonanserna |
|---|
| Udtale | [diss-son-anns, diss-son-angs] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra middelalderlatin dissonantia=mislyd, af dissonare=lyde forskelligt, latin |
|---|
-
dissonans, toner som lyder uskønt sammen (modsat konsonans)
(musik, instrument m.m.)
eksempel
-
grelt afvigende element
eksempel
-
Dissonansen mellan kön och genus. Medan könstillhörighet står för den biologiska uppdelningen i två kategorier: kvinnor och män, står genus för de normer, föreställningar, uttryck och egenskaper som ett samhälle tillskriver dem
Dissonansen mellem køn og gender. Mens kønstilhørighed står for den biologiske opdeling i to kategorier: kvinder og mænd, står gender for de normer, forestillinger, udtryk og egenskaber, som et samfund tilskriver dem
|
