| 
			
	 Sproglig herkomst: latin 
	
	
	dispens substantiv
	| Singularis, ubestemt form | dispens | 
|---|
 | Singularis, bestemt form | dispensen | 
|---|
 | Pluralis, ubestemt form | dispenser | 
|---|
 | Pluralis, bestemt form | dispenserna | 
|---|
 | Udtale | [dis-pangs] | 
|---|
 | Sproglig herkomst | dispensatio (genitiv -onis)=fordeling, administration, latin | 
|---|
 
  
	
	
			- 	
				dispensation, fritagelse fra bestemmelse/regel/krav m.m.  
				 
				eksempel
		
			
 
 
	
 
	
	dispensera verbum
	| Infinitiv | dispensera | 
|---|
 | Præsens | dispenserar | 
|---|
 | Imperfektum | dispenserade | 
|---|
 | Participium | dispenserat/dispenserad | 
|---|
 | Udtale | [dis-penns-era] | 
|---|
 | Sproglig herkomst | af dis- og latin pensare=(af)veje, latin | 
|---|
 
  
	
	
			- 	
				give/tillade dispensation, tillade at en almindeligt gældende bestemmelse/regel/krav /lign. ikke overholdes i et eller flere særlige tilfælde 
				 
				
		
			
 
 
	
 
	
	disponera verbum
	| Infinitiv | disponera | 
|---|
 | Præsens | disponerar | 
|---|
 | Imperfektum | disponerade | 
|---|
 | Participium | disponerat/disponerad | 
|---|
 | Udtale | [diss-pon-era] | 
|---|
 | Sproglig herkomst | af dis- og latin ponere=anbringe, latin | 
|---|
 
  
	
	
			- 	
				råde over, træffe beslutninger om noget 
				 
				eksempel
		
			
 
	
			- 	
				tilrettelægge, arrangere m.m. 
				 
				eksempel
		
			
 
 
		
		
	særlige udtryk
- 				
Disponera för något 
				Risikere at føre til noget, gøre modtagelig for noget (fx sygdom) 
 - 				
Disponera om 
				Omordne, omlægge, omfordele, omstrukturere, reorganiser 
 		
  
 	
 
	
	disputera verbum
	| Infinitiv | disputera | 
|---|
 | Præsens | disputerar | 
|---|
 | Imperfektum | disputerade | 
|---|
 | Participium | disputerat/disputerad | 
|---|
 | Udtale | [diss-put-era] | 
|---|
 | Sproglig herkomst | disputare=udrede, forsvare offentligt, diskutere hidsigt, latin | 
|---|
 
  
	
	
			- 	
				disputere, om afhandling 
				 
				
		
			
 
	
			- 	
				diskutere noget på en hidsig måde 
				 
				
		
			
 
 
	
 
	
	dissekera verbum
	| Infinitiv | dissekera | 
|---|
 | Præsens | dissekerar | 
|---|
 | Imperfektum | dissekerade | 
|---|
 | Participium | dissekerat/dissekerad | 
|---|
 | Udtale | [diss-sek-era] | 
|---|
 | Sproglig herkomst | af dis- og latin secare=skære, latin | 
|---|
 
  
	
	
			- 	
				dissekere, skære lig/organ/lign. i mindre stykker for at undersøge dem videnskabeligt 
				 
				eksempel
		
						
-  
								När vi började dissekera ögat hittade vi åderhinnan, näthinnan, hornhinnan, regnbågshinnan, glaskroppen, senhinnan, linsen och blinda fläcken 
								
 							Da vi begyndte at dissekere øjet, fandt vi årehinden, nethinden, hornhinden, regnbuehinden, glaslegemet, senehinden, linsen og den blinde plet 
 	
 			 
	
			- 	
				undersøge/beskrive noget meget grundigt 
				 
				
		
			
 
 
	
 
	
	dissident substantiv
	| Singularis, ubestemt form | dissident | 
|---|
 | Singularis, bestemt form | dissidenten | 
|---|
 | Pluralis, ubestemt form | dissidenter | 
|---|
 | Pluralis, bestemt form | dissidenterna | 
|---|
 | Udtale | [diss-sid-ennt] | 
|---|
 | Se også | oliktänkande, systemkritiker | 
|---|
 | Sproglig herkomst | via engelsk fra latin dissidens, afledt af dissidere=være uenig med, egtl.=sidde borte fra, af dis- og sidere=sidde, latin | 
|---|
 
  
	
	
			- 	
				dissident, systemkritker, person med en politisk/religiøs overbevisning der afviger fra den officielle 
				 
				eksempel
		
			
 
 
	
 
	
	dissonans substantiv
	| Singularis, ubestemt form | dissonans | 
|---|
 | Singularis, bestemt form | dissonansen | 
|---|
 | Pluralis, ubestemt form | dissonanser | 
|---|
 | Pluralis, bestemt form | dissonanserna | 
|---|
 | Udtale | [diss-son-anns, diss-son-angs] | 
|---|
 | Sproglig herkomst | fra middelalderlatin dissonantia=mislyd, af dissonare=lyde forskelligt, latin | 
|---|
 
  
	
	
			- 	
				dissonans, toner som lyder uskønt sammen (modsat konsonans) 
				(musik, instrument m.m.) 
				eksempel
		
			
 
	
			- 	
				grelt afvigende element 
				 
				eksempel
		
						
-  
								Dissonansen mellan kön och genus. Medan könstillhörighet står för den biologiska uppdelningen i två kategorier: kvinnor och män, står genus för de normer, föreställningar, uttryck och egenskaper som ett samhälle tillskriver dem 
								
 							Dissonansen mellem køn og gender. Mens kønstilhørighed står for den biologiske opdeling i to kategorier: kvinder og mænd, står gender for de normer, forestillinger, udtryk og egenskaber, som et samfund tilskriver dem 
 	
 			 
 
	
 
	
	distans substantiv
	| Singularis, ubestemt form | distans | 
|---|
 | Singularis, bestemt form | distansen | 
|---|
 | Pluralis, ubestemt form | distanser | 
|---|
 | Pluralis, bestemt form | distanserna | 
|---|
 | Udtale | [di-stanns, di-stangs] | 
|---|
 | Se også | avstånd | 
|---|
 | Sproglig herkomst | via fransk fra latin distantia (afledt af distare=stå i afstand fra), latin | 
|---|
 
  
	
	
			- 	
				distance, afstand, strækning, rumlig udstrækning der adskiller to punkter/linjer/flader 
				 
				eksempel
		
			
 
	
			- 	
				mangel på social/følelsesmæssig kontakt 
				 
				eksempel
		
			
 
	
			- 	
				bruges i forbindelse med undervisning 
				 
				eksempel
		
						
-  
								Ingrid, Lisbeth och Vilhelm har alla valt att läsa på distans 
								Se også studera
 							I., L. og V. har alle valgt distanceundervisning (fjernundervisning) 
 	
 			 
 
		
		
	særlige udtryk
- 				
Döda på distans 
				Slå ihjel på afstand (med ubemandede droner) 
 - 				
Studera (läsa) på distans 
				Deltage i fjernundervisning 
 		
  
 	
 
	
	
	
			
		 |