|
Sproglig herkomst: latin
negation substantiv
| Singularis, ubestemt form | negation |
|---|
| Singularis, bestemt form | negationen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | negationer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | negationerna |
|---|
| Udtale | [neg-aschon] |
|---|
| Sproglig herkomst | negatio (genitiv -onis), afledt af negare=nægte, latin |
|---|
-
negation, benægtende ord/orddel
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Inte och aldrig är vanliga svenska negationer
'Inte' og 'aldrig' er almindelige svenske negationer
-
Ibland används dubbel negation, t.ex. reaktionen är inte obefogad=reaktionen är befogad
Af og til bruges dobbelt negation, fx reaktionen er ikke ubegrundet=reaktionen er begrundet
-
det omvendte/modsatte af noget
negativ adjektiv
| Grundform | negativ |
|---|
| Neutrum | negativt |
|---|
| Pluralis | negativa |
|---|
| Udtale | [negg-at-iv, neg-at-iv] |
|---|
| Sproglig herkomst | negativus, afledt af negare=nægte, latin |
|---|
-
negativ, dårlig, skadelig/uønsket i en bestemt sammenhæng
eksempel
-
negativ (om elektriske fænomener, tal m.m.)
eksempel
-
dårlig, forkert, ugunstig
eksempel
-
afvisende, sur, pessimistisk
eksempel
negera verbum
| Infinitiv | negera |
|---|
| Præsens | negerar |
|---|
| Imperfektum | negerade |
|---|
| Participium | negerat/negerad |
|---|
| Udtale | [neg-era] |
|---|
| Se også | bestrida, förneka, jaka |
|---|
| Sproglig herkomst | via tysk negieren fra latin negare=nægte, latin |
|---|
-
negere, nægte, benægte eksistensen af; afvise berettigelsen af
nerv substantiv
| Singularis, ubestemt form | nerv |
|---|
| Singularis, bestemt form | nerven |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | nerver |
|---|
| Pluralis, bestemt form | nerverna |
|---|
| Udtale | [nerrv] |
|---|
| Sproglig herkomst | nervus=nerve, sene, af græsk neuron , latin |
|---|
-
nerve, bundt af nervetråde omgivet af bindevæv
(anatomi m.m.)
eksempel
-
sindstilstand, psyke (ofte pluralis)
eksempel
-
indre kraft, energi
eksempel
-
karstreng, ledningsstreng hos karplanter
(botanik)
særlige udtryk
-
Ha problem med nerverna
Have tyndslidte nerver
-
Ha nerverna utanpå (kroppen)
Have nerverne uden på huden (udenpå)
-
Ha (starka) nerver
Være rolig (kolugn) og ikke blive nervøs, når noget sker
-
Gå någon på nerverna
Gå en på nerverne
-
Det tar på nerverna
Noget gør at man bliver urolig og nervøs
neurodiversitet substantiv
| Singularis, ubestemt form | neurodiversitet |
|---|
| Singularis, bestemt form | neurodiversiteten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [nevro-di-vers-itet] |
|---|
| Sproglig herkomst | af græsk neuron=nerve, sene og diversitas=forskellighed, latin |
|---|
-
neurodiversitet, variation i den neuropsykiatriske funktionsmåde hos en gruppe
(psykiatri, psykologi)
neutral adjektiv
| Grundform | neutral |
|---|
| Neutrum | neutralt |
|---|
| Pluralis | neutrala |
|---|
| Udtale | [neutr-al] |
|---|
| Sproglig herkomst | neutralis, afledt af neuter=ingen af to , latin |
|---|
-
neutral, upartisk, som er uafhængig, uvildig
(militær m.m.)
eksempel
-
Schweiz har alltid varit ett neutralt land
Se også objektiv, opartisk
S. har altid været et neutralt land
-
diskret (fx om forestillinger, følelser, farve)
-
neutral, forsigtig, hverken positiv eller negativ
-
neutral (om kemiske emner)
(fysik, kemi m.m.)
-
om teknik
-
neutral
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
neutrum substantiv
| Singularis, ubestemt form | neutrum |
|---|
| Singularis, bestemt form | neutrumet/neutret |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | neutra/neutrer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | neutrerna |
|---|
| Udtale | [neutr-umm] |
|---|
| Se også | femininum, genus, maskulinum, utrum |
|---|
| Sproglig herkomst | (genus) neutrum, af neuter=ingen af to, latin |
|---|
-
neutrum, intetkønsord, grammatisk køn
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Ord som fat (fatet), tåg (tåget), täcke (täcket) är neutrum (neutrala substantiv)
Ord som fat (=fad), tåg (=tog), täcke(=tæppe) er intetkøn (neutrale navneord)
-
Svenska ord som slutar på -um (gymnasium) och -ri (hemlighetsmakeri) är neutrum. Många svenska ord som slutar på -skap (moderskap) är också neutrum
Svenske ord der ender på -um og -ri er intetkønsord. Mange svenske ord der ender på -skap er også intetkønsord
-
nedsættende om person
(hverdagssprog/slang)
nihilism substantiv
| Singularis, ubestemt form | nihilism |
|---|
| Singularis, bestemt form | nihilismen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [nihil-issm] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra tysk Nihilismus, afledt af latin nihil=intet, latin |
|---|
-
nihilisme, standpunkt/retning/bevægelse som afviser eksistensen af alle værdier og som betoner altings meningsløshed
eksempel
-
Vad vet du om nihilism? - Inte mycket, bara att den föraktar den moderna demokratin och förespråkar någon form av expertstyre, dessutom ser den våld som en legitim metod
Hvad ved du om nihilisme? - Ikke meget, kun at den foragter det moderne demokrati og anbefaler en slags ekspertstyre, desuden at den ser vold som en legitim metode
|
