Sprogbro

svensk-dansk ordbog

Dagens ord

ryggdunkare
Creative Commons

Sproglig herkomst: latin

konjugera verbum
  1. konjugere, bøje verber (grammatik, ordbøger, sprogvidenskab) eksempel
konjunktion substantiv
  1. konjunktion, bindeord mellem ord/sætningsled/sætninger (grammatik, ordbøger, sprogvidenskab) eksempel
  2. himmellegemers position i forhold til hinanden (modsat opposition) (astrologi, astronomi, kosmos, rummet, rumparlør)
  3. logisk forhold mellem to størrelser A og B, hvor udtrykket 'A og B' gælder
særlige udtryk

  • Samordnande och underordnande konjunktioner

    Sideordnende og underordnende konjunktioner

konjunktiv substantiv
  1. konjunktiv, verbets måde at udtrykke noget muligt/tænkeligt/ønskeligt m.m. (modsat indikativ) (grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
konjunktur substantiv
  1. konjunktur, samlet mængde af varierende/til dels vilkårlige forhold og omstændigheder eksempel
  2. konjunktur mhp en vis vare/branche
  3. bruges i overført betydning på ikke-økonomiske områder eksempel
sammensatte udtryk

  • konjunkturförbättring; konjunkturtopp; konjunktuppsving

    konjunkturforbedring; konjunkturtop; konjunkturopsving

konkav adjektiv
  1. konkav, som har en overflade der buer indad, især om en optisk linse der er tyndest på midten
konklav substantiv
  1. konklave, hemmeligt møde
  2. også om personer der deltager i konklavet
  3. forsamling af katolske kardinaler som i et aflukket rum vælger en paves efterfølger (religion, mytologi, folketro)
konkludera verbum
  1. konkludere, komme frem til noget
  2. sige noget som sammenfatning og afslutning
konklusion substantiv
  1. konklusion, sammenfattning, resultat af en række overvejelser eksempel
  2. logisk slutning (fx om videnskabelige sammenhænge)