I alt 2 ord
rygga verbum
Infinitiv | rygga |
---|
Præsens | ryggar |
---|
Imperfektum | ryggade |
---|
Participium | ryggat |
---|
Udtale | [rygga] |
---|
-
blive skræmt, rykke (tilbage), gå baglæns
eksempel
-
Jägaren ryggade tillbaka (bakåt) när han plötsligt fick syn på älgen
Jægeren rykkede baglæns, da han pludselig fik øje på elgen
-
ikke kunne lide at gøre noget fordi det er ubehageligt/væmmeligt
eksempel
|