|
Kategori: filosofi
sekularist substantiv
| Singularis, ubestemt form | sekularist |
|---|
| Singularis, bestemt form | sekularisten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | sekularister |
|---|
| Pluralis, bestemt form | sekularisterna |
|---|
| Udtale | [sekul-ar-isst] |
|---|
-
sekularist, tilhænger af sekularismen
(filosofi)
eksempel
-
Sekularister förespråkar separation mellan 'stat och kyrka' som ett avgörande steg emot ett sekulariserat samhälle
Sekularister går ind for separation mellem 'stat og kirke' som et afgørende skridt imod et sekulariseret samfund
själv substantiv
| Singularis, ubestemt form | själv |
|---|
| Singularis, bestemt form | självet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [schällv] |
|---|
| Synonymer | ego, jag |
|---|
-
selv, den centrale del af personligheden som bevidsthed/sansning/vilje/handling m.m. er knyttet til (ofte i bestemt form)
(psykiatri, psykologi m.m.)
eksempel
-
selv
(filosofi)
eksempel
-
'Känn dig själv', ett grekiskt visdomsord som särskilt betyder att man skal känna sina egna begränsningar som människa. Man skal visa självbehärskning och måttfullhet (sofrosyne) och inte tro att man t.ex. är lika mäktig som gudarna
'Kend dig selv', et græsk visdomsord der især betyder at man skal kende sine egne begrænsninger som menneske. Man skal vise selvbeherskelse og mådehold og ikke tro at man fx er lige så mægtig som guderne
skepticism substantiv
| Singularis, ubestemt form | skepticism |
|---|
| Singularis, bestemt form | skepticismen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [skeppt-is-issm] |
|---|
-
skepticisme, tvivlende/mistroisk holdning, fx mht om noget vil kunne fungere/lykkes/nås
-
filosofisk opfattelse, kritisk/tvivlende indstilling
(filosofi)
skolastik substantiv
| Singularis, ubestemt form | skolastik |
|---|
| Singularis, bestemt form | skolastiken |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [skol-ast-ik] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra fransk scolastique, af latin scholasticum=studieegnet person, fra græsk scholastikos, af schole=fritid, studium, skole, græsk |
|---|
-
skolastik, teologisk-filosofisk lære som var fremherskende i Europa i 1000-1600-tallet (ofte med spidsfindige argumenter)
(filosofi)
skolastiker substantiv
| Singularis, ubestemt form | skolastiker |
|---|
| Singularis, bestemt form | skolastikern |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | skolastiker |
|---|
| Pluralis, bestemt form | skolastikerna |
|---|
| Udtale | [skol-asst-ikker] |
|---|
-
skolastiker
(filosofi)
eksempel
-
Skolastikerna, som var medeltida lärda personer, använde logik och filosofi för att förena kyrkans dogmer med traditionen från kyrkofäderna och Aristoteles' filosofi till ett sammanhängande system, ofta med spetsfundiga argument. Deras skolastiska arbete försiggick vid dåtidens universitet och i klostren
Skolastikerne, som var middelalderlige lærde personer, benyttede sig af logik og filosofi for at forene kirkens dogmer med traditionen fra kirkefædrene og As' filosofi til et sammenhængende system, ofte med spidsfindige argumenter. Deres skolastiske arbejde foregik ved datidens universiteter og i klostrene
sofist substantiv
| Singularis, ubestemt form | sofist |
|---|
| Singularis, bestemt form | sofisten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | sofister |
|---|
| Pluralis, bestemt form | sofisterna |
|---|
| Udtale | [sof-isst] |
|---|
| Sproglig herkomst | sophos=vis, græsk |
|---|
-
person der tit benytter sig af sofismer
-
lærer i filosofi og retorik i det antikke Grækenland
(filosofi)
eksempel
-
Allt är relativt, menade sofisten Protagoras
Alt er relativt, mente sofisten P.
spiritualism substantiv
| Singularis, ubestemt form | spiritualism |
|---|
| Singularis, bestemt form | spiritualismen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [spir-itu-al-issm] |
|---|
-
spiritisme, religiøs anskuelse
(religion, mytologi, folketro)
eksempel
-
Den religiösa spiritismen anser Den Heliga Andes direkta medverkan i människan för avgörande för liv och tro och nedtonar betydelsen av yttre kyrkliga former
Den religiøse spiritisme regner Helligåndens direkte virken i mennesket for afgørende for liv og tro og nedtoner betydningen af ydre kirkelige former
-
spiritisme, en slags filosofisk idealisme
(filosofi)
eksempel
-
Spiritualismen uppfattar verkligheten som rent andlig - det materiella är endast en yttring av det andliga
Spiritualismen opfatter virkeligheden som rent åndelig - det stoflige er kun en ytringsform af det åndelige
stoicism substantiv
| Singularis, ubestemt form | stoicism |
|---|
| Singularis, bestemt form | stoicismen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [sto-is-issm] |
|---|
| Sproglig herkomst | stoa=søjlegang, græsk |
|---|
-
stoicisme, oldgræsk filosofisk retning
(filosofi)
-
ro, selvbeherskelse
|
