Kategori: fysik, kemi m.m.
attraktion substantiv
Singularis, ubestemt form | attraktion |
---|
Singularis, bestemt form | attraktionen |
---|
Pluralis, ubestemt form | attraktioner |
---|
Pluralis, bestemt form | attraktionerna |
---|
Udtale | [at-trakkschon] |
---|
-
attraktion, nogen/noget der attraherer/tiltrækker mange mennesker
eksempel
-
Stadsdelen Christiania i Köpenhamn är en turistattraktion
Bydelen C. i København er en turistattraktion (C., en fristad)
-
attraktion, fjernvirkende tiltrækning
(fysik, kemi m.m.)
eksempel
-
Attraktion är fjärrverkande dragningskraft. Begreppet används inom fysiken och kemin, samt i överförd betydelse
Se også repulsion
Attraktion er fjernvirkende tiltrækningskraft. Begrebet bruges inden for fysik og kemi, og i overført betydning
attraktionskraft substantiv
Singularis, ubestemt form | attraktionskraft |
---|
Singularis, bestemt form | attraktionskraften |
---|
Pluralis, ubestemt form | attraktionskrafter |
---|
Pluralis, bestemt form | attraktionskrafterna |
---|
Udtale | [at-trakkschons-krafft] |
---|
-
tiltrækningskraft
-
gravitation, massetiltrækning
(fysik, kemi m.m.)
bad substantiv
Singularis, ubestemt form | bad |
---|
Singularis, bestemt form | badet |
---|
Pluralis, ubestemt form | bad |
---|
Pluralis, bestemt form | baden |
---|
Udtale | [bad] |
---|
-
bad, svømning, svømmetur
eksempel
-
Vi har ett riktigt badkar, så jag brukar ligga i badet och läsa
Vi har et rigtigt badekar, så jeg plejer at ligge i badekarret og læse
-
badested, badeanstalt
eksempel
-
bad (kemisk)
(fysik, kemi m.m.)
eksempel
sammensatte udtryk
-
bastubad, gyttjebad; ångbad
sauna; mudderbad; dampbad
-
badboll; badgäst; badring
badebold, badegæst; badering
særlige udtryk
-
Ligga i badet
Bade i et badekar
-
Ta ett bad, ta sig ett bad
Tage et brusebad
-
Romerskt bad
Romersk bad, en slags dampbad
-
Turkiskt bad, hamam
Tyrkisk bad, en slags bad i meget varm luft
ballistik substantiv
Singularis, ubestemt form | ballistik |
---|
Singularis, bestemt form | ballistiken |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [ball-ist-ik] |
---|
Sproglig herkomst | til latin ballista=kastemaskine, af græsk ballein=kaste, græsk |
---|
-
ballistik, læren om projektilers, raketters m.m. bevægelse
(fysik, kemi m.m.)
eksempel
barium substantiv
Singularis, ubestemt form | barium |
---|
Singularis, bestemt form | bariumet/bariet |
---|
Udtale | [bari-umm] |
---|
-
barium (Ba, grundstof, nr. 56; af græsk barys=tung)
(fysik, kemi m.m.)
eksempel
-
Under sin arbetstid på svenska apotek upptäckte kemisten Carl Wilhelm Scheele bl.a. fyra grundämnen, nämligen barium, klor, mangan och syre. Barium är en giftig metall
Under sin arbejdstid på svenske apoteker opdagede kemikeren C. W. S. bl.a. fire grundstoffer, nemlig barium, klor, mangan og ilt. Barium er et giftigt metal (C.W.S. 1742-86)
bas substantiv
Singularis, ubestemt form | bas |
---|
Singularis, bestemt form | basen |
---|
Pluralis, ubestemt form | baser |
---|
Pluralis, bestemt form | baserna |
---|
Udtale | [bas] |
---|
Sproglig herkomst | basis=grund, grundlag, græsk |
---|
-
base, fundament, underste del af noget
eksempel
-
basis, udgangspunkt, fodstykke, grundlag
eksempel
-
Grundskolan är basen för vidare utbildning
Grundskolen er udgangspunktet for videre uddannelse
-
Vår basorganisation har utvecklat helt nya idéer
Vores basisorganisation har udviklet helt nye idéer
-
militær base
(militær m.m.)
-
kemisk base
(fysik, kemi m.m.)
-
grundlinje
(matematik, geometri, algebra m.m.)
-
grundtal, udgangspunkt for en logaritmefunktion
(matematik, geometri, algebra m.m.)
berlinerblått ubøjeligt substantiv
Udtale | [berlin-er-blått] |
---|
Sproglig herkomst | Berliner Blau, tysk |
---|
-
berlinerblåt, blåt farvestof med meget stor farvekraft indeholder, bl.a. jern
(fysik, kemi m.m.)
eksempel
-
Berlinerblått är ett oorganiskt pigment som började tillverkas i större skala i mitten av 1700-talet (sjuttonhundra-). Det kallades även hamburgerblått, järnblått, miloriblått, pariserblått (i målarkonsten), preussiskt blått (den preussiska härens uniformer) og stålblått. Berlinerblått var det första blå pigmentet som var någorlunda hållbart till ett överkomligt pris. Det blev populärt i i tidens allmogemåleri
Berlinerblått er et uorganiskt pigment som begyndte at fremstilles i større skala i midten af 1700-talet. Det blev også kaldt hamburgerblåt, jernblåt, miloriblåt, pariserblåt (i malerkunsten), preussisk blåt (den preussiske hærs uniformer) og stålblåt. Berlinerblåt var det første blå pigment der var nogenlunde holdbart, og prisen var overkomlig. Det blev populært i tidens almuemaleri (Pigmentet berlinerblåt tilfældigt opdaget af H. Diesbach fra Berlin i 1704; den svenske kemiker C.W. Scheele var også indblandet i den videnskabelige proces)
|