integral substantiv
| Singularis, ubestemt form | integral |
|---|
| Singularis, bestemt form | integralen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | integraler |
|---|
| Pluralis, bestemt form | integralerna |
|---|
| Udtale | [inntegr-al] |
|---|
| en/et-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘en’ på svensk, men med ‘et’ på dansk (som fx en bild – et billede) |
|---|
-
integral
(matematik, geometri, algebra m.m.)
interiör substantiv
| Singularis, ubestemt form | interiör |
|---|
| Singularis, bestemt form | interiören |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | interiörer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | interiörerna |
|---|
| Udtale | [inn-terri-ör] |
|---|
| Se også | exteriör, inredning |
|---|
| Sproglig herkomst | fra fransk intérieur=indre, fra latin interior , fransk |
|---|
| en/et-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘en’ på svensk, men med ‘et’ på dansk (som fx en bild – et billede) |
|---|
-
interiør, det indvendige af rum/bygning
eksempel
-
Interiören hos familjen P:son, dvs. möbler, textilier, tavlor och prylar, är en konstupplevelse
Interiøret hos familien P. , dvs. møbler, tekstiler, billeder og ting, er en kunstoplevelse
interneringsläger substantiv
| Singularis, ubestemt form | interneringsläger |
|---|
| Singularis, bestemt form | interneringslägret |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | interneringsläger |
|---|
| Pluralis, bestemt form | interneringslägren |
|---|
| Udtale | [inn-tern-er-ings-läger] |
|---|
| ett/en-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘ett’ på svensk, men med ‘en’ på dansk (som fx ett fel – en fejl) |
|---|
-
interneringslejr (for politiske fanger)
eksempel
-
Interneringsläger i Sverige under andra världskriget var ett sätt för svenska myndigheter att kontrollera vad man menade var opålitliga element, t.ex. kommunister, syndikalister, anti-nazister och s.k. Englands-vänner
Interneringslejre i S. under 2. verdenskrig var en måde for svenske myndigheder at kontrollere det som man mente var tvivlsomme (upålidelige) personer, fx kommunister, syndikalister, anti-nazister og s.k. Englands-venner
internetkafé substantiv
| Singularis, ubestemt form | internetkafé |
|---|
| Singularis, bestemt form | internetkaféet/internetkafét |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | internetkaféer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | internetkaféerna |
|---|
| Udtale | [innter-net-kafe] |
|---|
| ett/en-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘ett’ på svensk, men med ‘en’ på dansk (som fx ett fel – en fejl) |
|---|
-
internetcafé, netcafé, lokale hvor man (mod betaling) kan bruge computere der er tilsluttet internettet
internettroll substantiv
| Singularis, ubestemt form | internettroll |
|---|
| Singularis, bestemt form | internettrollet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | internettroll |
|---|
| Pluralis, bestemt form | internettrollen |
|---|
| Udtale | [innter-nett-tråll] |
|---|
| Synonym | troll |
|---|
| Se også | trollumnist |
|---|
| ett/en-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘ett’ på svensk, men med ‘en’ på dansk (som fx ett fel – en fejl) |
|---|
-
internettrold, person der fremprovokerer opmærksomhed/irritation i diskussionsfora
(IT m.m.)
eksempel
intervju substantiv
| Singularis, ubestemt form | intervju |
|---|
| Singularis, bestemt form | intervjun |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | intervjuer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | intervjuerna |
|---|
| Udtale | [innter-vju] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra engelsk interview, fra fransk entrevue=møde, ordret=mellem-syn, fra engelsk |
|---|
| en/et-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘en’ på svensk, men med ‘et’ på dansk (som fx en bild – et billede) |
|---|
-
interview, samtale hvor en eller flere personer interviewes, gengivelse af sådan en samtale
eksempel
-
En direktsänd intervju, en exklusiv intervju, en öppenhjärtig intervju
Et direkte sendt interview, et eksklusivt interview, et åbenhjertigt interview
-
Olyckligtvis kom hon för sent till anställningsintervjun
Uheldigvis kom hun for sent til jobsamtalen
intresse substantiv
| Singularis, ubestemt form | intresse |
|---|
| Singularis, bestemt form | intresset |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | intressen |
|---|
| Pluralis, bestemt form | intressena |
|---|
| Udtale | [inn-tresse] |
|---|
| Sproglig herkomst | via tysk fra middelalderlatin interesse (substantivering af det latinske verbum interesse=at befinde sig midt i), betydningen=(positiv) opmærksomhed fra fransk i 1700-tallet , latin |
|---|
| ett/en-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘ett’ på svensk, men med ‘en’ på dansk (som fx ett fel – en fejl) |
|---|
-
interesse, persons/gruppes spontane/lystbetonede opmærksomhed over for en anden person/gruppe/emne/begivenhed m.m.
eksempel
-
Varför skulle inte vi visa intresse för nästa OS?
Se også engagemang, uppmärksamhet
Hvorfor skulle vi ikke lægge billet ind på de næste OL?
-
Alla barnen lyssnar med spänt intresse
Se også uppmärksamhet
Alle børnene lytter med spændt interesse
-
hobby
eksempel
-
(ofte politisk) engagement
eksempel
-
Stormakterna bevakar sina intressen i oljestaterna
Se også engagemang, satsning
Stormagterne plejer sine interesser i oliestaterne
-
om økonimiske og juridiske forhold
eksempel
-
Ägarna har tydligen inget intresse av företaget
Ejerne interesserer sig åbenbart ikke for virksomheden
-
Hur kan Ingvar göra så? - Ja, men han försvarar ju bara sin klients intressen
Hvordan kan I. gøre det der? - Jamen, han forsvarer jo kun sin klients interesser
særlige udtryk
-
Vara av intresse
Være interessant
-
Väcka (skapa) intresse
Gøre mennesker interesserede
-
Det ligger i någons intresse
Nogen kan drage nytte af det
intressegemenskap substantiv
| Singularis, ubestemt form | intressegemenskap |
|---|
| Singularis, bestemt form | intressegemenskapen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [inntr-esse-je-men-skap] |
|---|
| en/et-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘en’ på svensk, men med ‘et’ på dansk (som fx en bild – et billede) |
|---|
-
interessefællesskab
eksempel
|
