|
Kategori: grammatik, ordbøger, sprogvidenskab
translitteration substantiv
| Singularis, ubestemt form | translitteration |
|---|
| Singularis, bestemt form | translitterationen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | translitterationer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | translitterationerna |
|---|
| Udtale | [trans-litter-aschon] |
|---|
| Synonym | translitterering |
|---|
-
translitteration, omskrivning/overførelse fra et alfabet til et andet, bogstav for bogstav
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
trema substantiv
| Singularis, ubestemt form | trema |
|---|
| Singularis, bestemt form | tremat |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | treman |
|---|
| Pluralis, bestemt form | tremana |
|---|
-
trema, skrifttegnet ¨, to prikker over vokal
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Trema används (bl.a. i franskan) över den sista av två vokaler som står bredvid varandra för at markera att denna vokal ska uttalas självständigt, som fx i Citroën (sitroenn)
Trema bruges (bl.a. i fransk) over den sidste af to sammenstødende vokaler for at markere at denne vokal skal udtales selvstændigt, som fx i Citroën
tremulant substantiv
| Singularis, ubestemt form | tremulant |
|---|
| Singularis, bestemt form | tremulanten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | tremulanter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | tremulanterna |
|---|
| Udtale | [trem-ul-annt] |
|---|
| Se også | tremolo |
|---|
| Sproglig herkomst | tremolare=sitre, skælve, blafre, blinke, italiensk |
|---|
-
tremulant, trille, vibrerende lyd fremkaldt ved hurtig gentagelse af en tone
(musik, instrument m.m.)
-
tremulant, vibrant, foner (sproglyde) som produceras ved at artikulationsområdet vibrerer
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
-
indretning på orgel der får tonerne til at vibrere
(musik, instrument m.m.)
triad substantiv
| Singularis, ubestemt form | triad |
|---|
| Singularis, bestemt form | triaden |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | triader |
|---|
| Pluralis, bestemt form | triaderna |
|---|
| Udtale | [tri-ad] |
|---|
-
triade, helhed der består af tre dele, trehed
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
En känd triad är 'frihet, jämlikhet och broderskap'
En kendt triade er 'frihed, lighed og broderskab' (iflg. mange historikere tilskrives udtrykket Robespierre, som spillede en stor rolle under den franske revolution)
-
Det kom massor av människor - gående, springande, trängande sig fram
Der kom masser af mennesker - gående, løbende, masende sig på
-
triade, mafiabevægelse
triftong substantiv
| Singularis, ubestemt form | triftong |
|---|
| Singularis, bestemt form | triftongen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | triftonger |
|---|
| Pluralis, bestemt form | triftongerna |
|---|
| Udtale | [tri-ftång] |
|---|
| Se også | diftong, monoftong |
|---|
-
triftong, tre på hinanden følgende vokallyde
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Triftonger består av tre vokaler uttalade i samma stavelse. Man hittar triftonger i ett fåtal svenska ord, t.ex. mjau, men i högre grad i gotländskan och i särskilt hög grad i skånskan, t.ex. miour (=mor), biouk (=bok)
Triftonger består af tre vokaler som udtales i samme stavelse. Man finder triftonger i et fåtal svenske ord, fx mjav (miav), men i højere grad i gotlandsk, og i særlig høj grad i skånsk, fx 'miour' (=mor), 'biouk' (=bog)
troké substantiv
| Singularis, ubestemt form | troké |
|---|
| Singularis, bestemt form | trokén |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | trokéer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | trokéerna |
|---|
| Udtale | [troke] |
|---|
| Sproglig herkomst | via latin fra græsk trochaios=løbende, af trechein=løbe , græsk |
|---|
-
trokæ, versefod bestående af en lang betonet og en kort ubetonet stavelse
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Troké är en versfot med en lång betonad stavelse följd av en obetonad, t.ex. damen, skogen, våren (tvåstavig versfot med fallande rytm som i verbet kasta)
Trokæ er en vers(e)fod med en lang betonet stavelse fulgt af en ubetonet, fx damen, skoven, våren
|
