|
Sproglig herkomst: oldnordisk
huckle substantiv
| Singularis, ubestemt form | huckle |
|---|
| Singularis, bestemt form | hucklet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | hucklen |
|---|
| Pluralis, bestemt form | hucklena |
|---|
| Udtale | [hukkle] |
|---|
| Se også | huvudduk, slöjförbud |
|---|
| Sproglig herkomst | af huvudkläde, af hovudhklædhe; hoveddug, oldnordisk |
|---|
-
hovedtørklæde, sjal (kan være nedsættende)
(håndarbejde, tøj, tekstiler)
eksempel
-
Av princip bär många invandrarflickor hucklen (sjalar)
Af princip er der mange indvandrerpiger, der har (hoved)tørklæde
-
En huckleklädd liten tant
En lille kone med tørklæde på hovedet
hök substantiv
| Singularis, ubestemt form | hök |
|---|
| Singularis, bestemt form | höken |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | hökar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | hökarna |
|---|
| Udtale | [hök] |
|---|
| Sproglig herkomst | haukr, af eng. hawk beslægtet med latin capus=høg, til en rod med betydningen=gribe, oldnordisk |
|---|
-
høg, brunlig/grålig, mellemstor rovfugl med kort/kraftigt/krummet næb, vinger og lang hale
(fugle m.m.)
-
krigsivrig person
eksempel
-
'Hök eller duva' används ofta om penningpolitiska beslutsfattare. Höken förordar att höja räntan för att hålla inflationen i schack. Är den nye riksbankschefen hök eller duva?
'Høg eller due' bruges tit om pengepolitiske beslutningstagere. Høgen anbefaler at hæve renten for at holde inflationen i skak. Er den nye nationalbankchef høg eller due?
jarl substantiv
| Singularis, ubestemt form | jarl |
|---|
| Singularis, bestemt form | jarlen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | jarlar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | jarlarna |
|---|
| Udtale | [jarl] |
|---|
| Sproglig herkomst | norrønt jarl, engelsk earl (vist afledt af navnet på den germanske stamme erulerne, herulerne), oldnordisk |
|---|
-
titel for kongens højeste embedsmand i vikingetid/i middelalderen (regerede over et større landområde), kongelig embedsmand
(ældre udtryk)
eksempel
-
Birger jarl, regerande riksjarl, styrde Sverige 1248–1266 (tolvhundrafyrtioåtta-tolvhundrasextiosex). Han är begravd i Varnhems Kloster. En av hans söner var Magnus Ladulås
Birger jarl, regerende rigsjarl, styrede S. 1248–1266. Han er begravet i Varnhems Kloster. En af hans sønner var Magnus Ladelås
kåda substantiv
| Singularis, ubestemt form | kåda |
|---|
| Singularis, bestemt form | kådan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kådor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kådorna |
|---|
| Udtale | [kåda] |
|---|
| Synonym | harts |
|---|
| Sproglig herkomst | kadha, beslægtet med 'kitt', oldnordisk |
|---|
-
harpiks, gulligt/brunligt, vanduopløseligt stof som udskilles fra fx fyrretræer og heler sår på træet
(botanik)
eksempel
mara substantiv
| Singularis, ubestemt form | mara |
|---|
| Singularis, bestemt form | maran |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | maror |
|---|
| Pluralis, bestemt form | marorna |
|---|
| Udtale | [mara] |
|---|
| Sproglig herkomst | mara; oldengelsk mare, oldnordisk |
|---|
-
mare, ondt kvindeligt væsen som kan give mareridt
(om fiktive/mytologiske eventyr og figurer)
-
heks, ubehagelig person
(hverdagssprog/slang)
-
maratonløb
(sport, spil og leg)
eksempel
-
Det finns distanserna halvmara, kvartsmara och minimara
Der findes disse distancer: en halv, en kvarts- og en minimaraton
marknad substantiv
| Singularis, ubestemt form | marknad |
|---|
| Singularis, bestemt form | marknaden |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | marknader |
|---|
| Pluralis, bestemt form | marknaderna |
|---|
| Udtale | [mark-nadd] |
|---|
| Sproglig herkomst | norrønt markaðr, oldengelsk marcet fra oldfransk market, af latin mercatus=handel, varemesse, oldnordisk |
|---|
| en/et-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘en’ på svensk, men med ‘et’ på dansk (som fx en bild – et billede) |
|---|
-
marked (fx udendørs handel)
eksempel
-
marked, afsætningsområde
eksempel
-
Trådsmala kvinnor är ideal för marknaden, inte för män
Åleslanke kvinder er noget for markedet, ikke for mænd
-
Målet med marknadsföring är att skapa tillväxt eller åtminstone att hålla sig kvar på marknaden
Målet med markedsføring er at skabe tilvækst eller i det mindste at beholde sin position på markedet
-
alle som køber/sælger
-
banker, aktieejere og andre som påvirker markedet
særlige udtryk
-
Inte rosa marknaden
Ikke lykkes særlig godt, ikke være særlig populær
-
Köparens marknad, säljarens marknad
Købers marked (billige priser), sælgers marked (høje priser)
mat substantiv
| Singularis, ubestemt form | mat |
|---|
| Singularis, bestemt form | maten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [mat] |
|---|
| Sproglig herkomst | norrønt matr, oldengelsk mete (meat), gammelt germansk ord, oprindelsen omdiskuteret , oldnordisk |
|---|
-
mad, føde, kost, foder
(mad, madlavning)
eksempel
-
Mat i kylskåpet måste täckas över. Lök, sill och stark ost ger smak åt annat såväl i kyl som i frys, och måste därför slås in väl!
Mad i køleskabet skal dækkes til. Løg, sild og stærk ost giver smag til anden mad, både i køleskabet og fryseren, så derfor må den emballeres ordentligt!
-
Blå mat, ett nytt uttryck för fisk, skaldjur och alger. Blå mat fångas eller odlas i vatten, t.ex. kan det handla om fiskuppfödning långt från hav och sjö
Blå mad, et nyt udtryk for fisk, skaldyr og alger. Blå mad fanges eller opdrættes i vand, fx kan det dreje sig om fiskeopdræt langt fra hav og sø
-
Vad har du till mat idag, frågar Stinas svärson. Hon lagar mat åt honom (har honom i maten) varje vardag
Hvad får jeg at spise i dag, spørger S's svigersøn. Hun har ham på kost hver hverdag
-
når man spiser frokost, middag m.m.
eksempel
særlige udtryk
-
Få ner maten; Inte kunna få ner maten
Kunne spise maden; Ikke kunne spise maden
-
Låta maten tysta munnen
Tie stille og spise, koncentrere sig om at spise, ikke snakke
-
Tacka för maten
Sige tak for mad; Holde takketale til værtinden (værten)
-
Ta maten ur munnen på någon
Forårsage at nogen ikke kan forsørge sig
-
Vara stor (liten) i maten, Inte vara stor i maten
Spise meget (lidt), Ikke være nogen grovæder
-
Mat för Måns
Noget der er behageligt/godt/udmærket
|
