|
Sproglig herkomst: latin
koagulera verbum
| Infinitiv | koagulera |
|---|
| Præsens | koagulerar |
|---|
| Imperfektum | koagulerade |
|---|
| Participium | koagulerat/koagulerad |
|---|
| Udtale | [koagul-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | coagulare=få til at stivne, afledt af coagulum=osteløbe, af coagere=føre sammen, latin |
|---|
-
koagulere, stivne, størkne, overgå fra flydende til geléagtig/fast form (især om blod/anden væske med indhold af protein)
kodex substantiv
| Singularis, ubestemt form | kodex |
|---|
| Singularis, bestemt form | kodexen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kodexar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kodexarna |
|---|
| Udtale | [kåd-ekks] |
|---|
| Se også | rättesnöre |
|---|
| Sproglig herkomst | codex, oprindelig=træblok, bræt, skrivetavle af træ, latin |
|---|
-
kodeks (kodex, codex), samling af (etiske) regler, love
-
gammelt håndskrift i bogform
særlige udtryk
-
Codex argenteus, Silverbibeln
Codex argenteus, Sølvbibelen
kognatisk adjektiv
| Grundform | kognatisk |
|---|
| Neutrum | kognatiskt |
|---|
| Pluralis | kognatiska |
|---|
| Udtale | [kågn-at-isk, kånnjn-at-isk] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra latin cognatus=født sammen (begrebet stammer fra romerretten) , latin |
|---|
-
kognatisk, beslægtet med uanset kønnet på de mellemliggende led
kollaborera verbum
| Infinitiv | kollaborera |
|---|
| Præsens | kollaborerar |
|---|
| Imperfektum | kollaborerade |
|---|
| Participium | kollaborerat |
|---|
| Udtale | [koll-labor-era] |
|---|
| Se også | kooperera |
|---|
| Sproglig herkomst | fra middelalderlatin collaborare, af con sammen med og laborare=arbejde, latin |
|---|
-
kollaborere, samarbejde med fjenden
kollaps substantiv
| Singularis, ubestemt form | kollaps |
|---|
| Singularis, bestemt form | kollapsen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kollapser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kollapserna |
|---|
| Udtale | [kol-lapps] |
|---|
| Synonymer | genomklappning, sammanbrott |
|---|
| Sproglig herkomst | collapsus, perf. part. af collabi=falde sammen, latin |
|---|
-
kollaps, fysisk eller psykisk sammenbrud, fx pga. træthed, overanstrengelse eller modgang
eksempel
-
definitiv opløsning/fiasko for en organisation/bestemt opfattelse m.m.
-
om klimaet
(klima, miljø, økologi)
kollateral adjektiv
| Grundform | kollateral |
|---|
| Neutrum | kollateralt |
|---|
| Pluralis | kollaterala |
|---|
| Udtale | [kol-lat-er-al] |
|---|
| Sproglig herkomst | collateralis, latin |
|---|
-
kollateral, sideordnet, som ligger ved siden af hinanden
kollationera verbum
| Infinitiv | kollationera |
|---|
| Præsens | kollationerar |
|---|
| Imperfektum | kollationerade |
|---|
| Participium | kollationerat/kollationerad |
|---|
| Udtale | [koll-laschon-era] |
|---|
| Synonym | kolla |
|---|
| Se også | motläsa |
|---|
| Sproglig herkomst | fra fransk collationner, afledt af collation, fra latin collatio (genitiv -onis) ordret=sammenbæren, latin |
|---|
-
kontrollere, sammenligne to/flere dokumenter med en original tekst, for at kontrollere om de stemmer overens, og for at rette eventuelle fejl i afskriften
eksempel
-
gennemføre en 1. prøve af et teaterstykke
(teater m.m.)
kollega substantiv
| Singularis, ubestemt form | kollega |
|---|
| Singularis, bestemt form | kollegan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kolleger/kollegor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kollegerna/kollegorna |
|---|
| Udtale | [kol-lega] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra latin collega=embedsbroder, af colligere=samle sammen, latin |
|---|
-
kollega, arbejdskammerat (oftest på et højere niveau)
-
person der har samme faglige uddannelse som en selv
|
