|
I alt 5 ord
spratt substantiv
| Singularis, ubestemt form | spratt |
|---|
| Singularis, bestemt form | sprattet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | spratt |
|---|
| Pluralis, bestemt form | spratten |
|---|
| Udtale | [spratt] |
|---|
| Se også | gyckel, narrspel, rackartyg, skämt, streck |
|---|
-
trick, nummer, narrestreg
sprattel substantiv
| Singularis, ubestemt form | sprattel |
|---|
| Singularis, bestemt form | sprattlet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [sprattel] |
|---|
-
sprællende/spjættende bevægelser
eksempel
-
Vackert bensprattel på scenen när jag såg Romeo och Julia som balett
Smukt benspjæt på scenen da jeg så R. og J. som ballet (R. og J., tragedie af Shakespeare)
sprattelgubbe substantiv
| Singularis, ubestemt form | sprattelgubbe |
|---|
| Singularis, bestemt form | sprattelgubben |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | sprattelgubbar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | sprattelgubbarna |
|---|
| Udtale | [sprattel-gubbe] |
|---|
-
sprællemand
sprattla verbum
| Infinitiv | sprattla |
|---|
| Præsens | sprattlar |
|---|
| Imperfektum | sprattlade |
|---|
| Participium | sprattlat |
|---|
| Udtale | [sprattla] |
|---|
| Synonym | spralla |
|---|
-
sprælle, gøre hurtige/korte/pludselige/urolige bevægelser med lemmerne/kroppen, ofte benene, spjætte
eksempel
-
Vi hade fångat en ordentlig baddare, en gädda som nu sprattlade i nätet
Vi havde fanget en ordentlig krabat, en gedde som nu sprællede i nettet
|
