|
I alt 1939 ord
stipendiera verbum
| Infinitiv | stipendiera |
|---|
| Præsens | stipendierar |
|---|
| Imperfektum | stipendierade |
|---|
| Participium | stipendierat/stipendierad |
|---|
| Udtale | [stip-enndi-era] |
|---|
-
blive tildelt et stipendium
stipendium substantiv
| Singularis, ubestemt form | stipendium |
|---|
| Singularis bestemt form | stipendiet |
|---|
| Pluralis ubestemt form | stipendier |
|---|
| Pluralis, bestemt form | stipendierna |
|---|
| Udtale | [stip-enndi-umm] |
|---|
| Se også | utbildningsbidrag |
|---|
| Sproglig herkomst | oprind. fra latin stipendium=løn, sold, dannet af stips=lille mønt og pendere=afveje, betale, latin |
|---|
-
stipendium, stipendie, tidsbegrænset økonomisk understøttelse til fx studerende
eksempel
-
Ett stipendium kan ges till en student eller en konstnär som ska fortbilda sig, forska eller önskar ett studieuppehåll
Et stipendium kan gives til en studerende eller en kunstner der skal videreuddanne sig, forske eller ønsker et studieophold
stipulation substantiv
| Singularis, ubestemt form | stipulation |
|---|
| Singularis, bestemt form | stipulationen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | stipulationer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | stipulationerna |
|---|
| Udtale | [stipul-aschon] |
|---|
| Synonym | bestämmelse |
|---|
-
stipulation, fastsættelse af et præcist beløb/afdrag eller lign. i en aftale/kontrakt
stipulera verbum
| Infinitiv | stipulera |
|---|
| Præsens | stipulerar |
|---|
| Imperfektum | stipulerade |
|---|
| Participium | stipulerat/stipulerad |
|---|
| Udtale | [stipul-era] |
|---|
| Se også | bestämma, fastställa, förestava |
|---|
| Sproglig herkomst | stipulari=kræve løfte af, latin |
|---|
-
stipulere, fastsætte et præcist beløb/afdrag eller lign. i en aftale/kontrakt
stirr substantiv
| Singularis, ubestemt form | stirr |
|---|
| Singularis, bestemt form | stirren |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | stirrar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | stirrarna |
|---|
| Se også | smolt |
|---|
-
lakseyngel
(fisk m.m.)
stirra verbum
| Infinitiv | stirra |
|---|
| Præsens | stirrar |
|---|
| Imperfektum | stirrade |
|---|
| Participium | stirrat |
|---|
| Udtale | [stirra] |
|---|
| Se også | bliga, glo |
|---|
-
stirre, glo
eksempel
stirrig adjektiv
| Grundform | stirrig |
|---|
| Neutrum | stirrigt |
|---|
| Pluralis | stirriga |
|---|
| Udtale | [stirr-ig] |
|---|
-
stirrende, forvirret, nervøs, oprørt, skør
(hverdagssprog/slang)
eksempel
-
Föräldrarna tycker att Ingelas dagisfröken verkar lite stirrig
Se også stissig, virrig
Forældrene synes, at I's børnehavepædagog virker noget forvirret
-
bange, nervøs
(hverdagssprog/slang)
|
