I alt 1021 ord
sprakfåle substantiv
Singularis, ubestemt form | sprakfåle |
---|
Singularis, bestemt form | sprakfålen |
---|
Pluralis, ubestemt form | sprakfålar |
---|
Pluralis, bestemt form | sprakfålarna |
---|
Udtale | [sprak-fåle] |
---|
Se også | vildbasse, yrhätta |
---|
-
brushoved, vildbasse
sprall substantiv
Singularis, ubestemt form | sprall |
---|
Singularis, bestemt form | sprallet |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [sprall] |
---|
-
spræl, sjov, ramasjang, fart, liv m.m.
eksempel
spralla verbum
Infinitiv | spralla |
---|
Præsens | sprallar |
---|
Imperfektum | sprallade |
---|
Participium | sprallat |
---|
Udtale | [spralla] |
---|
Se også | sprattla |
---|
Sproglig herkomst | skånsk |
---|
-
være sprælsk, sprælle, rende, slå sig løs, danse m.m.
(hverdagssprog/slang)
eksempel
-
Efter maten spelades det musik och gästerna sprallade runt på gräsmattan
Efter maden blev der spillet musik, og gæsterne dansede rundt på græsplænen, slog sig løs
sprallig adjektiv
Grundform | sprallig |
---|
Neutrum | spralligt |
---|
Pluralis | spralliga |
---|
Udtale | [sprall-ig] |
---|
-
glad, livlig, overstadig
eksempel
spratt substantiv
Singularis, ubestemt form | spratt |
---|
Singularis, bestemt form | sprattet |
---|
Pluralis, ubestemt form | spratt |
---|
Pluralis, bestemt form | spratten |
---|
Udtale | [spratt] |
---|
Se også | gyckel, narrspel, rackartyg, skämt, streck |
---|
-
trick, nummer, narrestreg
|