|
I alt 5427 ord
forma verbum
| Infinitiv | forma |
|---|
| Præsens | formar |
|---|
| Imperfektum | formade |
|---|
| Participium | format/formad |
|---|
| Udtale | [fårrma] |
|---|
-
forme, give noget en form
eksempel
-
forme/påvirke nogen
formalia substantiv pluralis
| Udtale | [fårrm-al-ia] |
|---|
| Sproglig herkomst | formalia, neutrum pluralis af formalis, latin |
|---|
-
formalia, de ydre former/regler som gælder i en bestemt (officiel) sammenhæng
eksempel
-
Enligt hennes man så kan Fatima bli svensk medborgare, nu är det bara formalia kvar
Iflg. hendes mand så kan F. blive svensk statsborger, nu drejer det sig kun om formalia
formalin substantiv
| Singularis, ubestemt form | formalin |
|---|
| Singularis, bestemt form | formalinen/formalinet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [fårrm-al-in] |
|---|
-
formalin, farveløs væske fremstillet ved opløsning af luftarten formaldehyd i vand
formalisera verbum
| Infinitiv | formalisera |
|---|
| Præsens | formaliserar |
|---|
| Imperfektum | formaliserade |
|---|
| Participium | formaliserat/formaliserad |
|---|
| Udtale | [fårrm-al-is-era] |
|---|
-
formalisere, bringe i en bestemt regelbundet form, fx ved brug af formler
-
forklare på en tydelig/eksakt/logisk måde
formalism substantiv
| Singularis, ubestemt form | formalism |
|---|
| Singularis, bestemt form | formalismen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [fårm-al-issm] |
|---|
| Se også | formrytteri, juristeri |
|---|
-
formalisme, det at lægge større vægt på ydre form/normer end på indhold
formalistisk adjektiv
| Grundform | formalistisk |
|---|
| Neutrum | formalistiskt |
|---|
| Pluralis | formalistiska |
|---|
| Udtale | [fårrm-al-ist-isk] |
|---|
| Se også | stelbent |
|---|
-
formalistisk, stiv, regelfast, udvendig m.m.
formaliter adverbium
| Udtale | [fårrm-al-iter] |
|---|
| Se også | formel |
|---|
| Sproglig herkomst | formalis=formel, vedtagen, ydre form, latin |
|---|
-
mhp formen
formalitet substantiv
| Singularis, ubestemt form | formalitet |
|---|
| Singularis, bestemt form | formaliteten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | formaliteter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | formaliteterna |
|---|
| Udtale | [fårrm-al-itet] |
|---|
| Synonym | formsak |
|---|
-
formalitet, detalje der ikke har reel, men kun formel betydning
|
