I alt 5422 ord
formalin substantiv
Singularis, ubestemt form | formalin |
---|
Singularis, bestemt form | formalinen/formalinet |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [fårrm-al-in] |
---|
-
formalin, farveløs væske fremstillet ved opløsning af luftarten formaldehyd i vand
formalisera verbum
Infinitiv | formalisera |
---|
Præsens | formaliserar |
---|
Imperfektum | formaliserade |
---|
Participium | formaliserat/formaliserad |
---|
Udtale | [fårrm-al-is-era] |
---|
-
formalisere, bringe i en bestemt regelbundet form, fx ved brug af formler
-
forklare på en tydelig/eksakt/logisk måde
formalism substantiv
Singularis, ubestemt form | formalism |
---|
Singularis, bestemt form | formalismen |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [fårm-al-issm] |
---|
Se også | formrytteri, juristeri |
---|
-
formalisme, det at lægge større vægt på ydre form/normer end på indhold
formalistisk adjektiv
Grundform | formalistisk |
---|
Neutrum | formalistiskt |
---|
Pluralis | formalistiska |
---|
Udtale | [fårrm-al-ist-isk] |
---|
Se også | stelbent |
---|
-
formalistisk
formalitet substantiv
Singularis, ubestemt form | formalitet |
---|
Singularis, bestemt form | formaliteten |
---|
Pluralis, ubestemt form | formaliteter |
---|
Pluralis, bestemt form | formaliteterna |
---|
Udtale | [fårrm-al-itet] |
---|
Synonym | formsak |
---|
-
formalitet, detalje der ikke har reel, men kun formel betydning
forma om verbum
Infinitiv | forma om |
---|
Præsens | formar om |
---|
Imperfektum | formade om |
---|
Participium | format om/formad om |
---|
Udtale | [fårrma omm] |
---|
Synonym | omforma |
---|
-
omforme, omdanne (også i overført betydning)
forma sig verbum
Infinitiv | forma sig |
---|
Præsens | formar sig |
---|
Imperfektum | formade sig |
---|
Participium | format sig |
---|
Udtale | [fårrma sej] |
---|
-
begynde at få form
eksempel
-
udvikle sig til noget
|