|
I alt 5427 ord
fjädervåg substantiv
| Singularis, ubestemt form | fjädervåg |
|---|
| Singularis, bestemt form | fjädervågen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | fjädervågar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | fjädervågarna |
|---|
| Udtale | [fjäder-våg] |
|---|
| Se også | balansvåg |
|---|
-
vægt hvor den styrke en fjeder belastes med ved træk/tryk kan aflæses på en skala
fjädra verbum
| Infinitiv | fjädra |
|---|
| Præsens | fjädrar |
|---|
| Imperfektum | fjädrade |
|---|
| Participium | fjädrat |
|---|
| Udtale | [fjädra] |
|---|
| Se også | svikta |
|---|
-
fjedre
eksempel
-
Träningsskorna bør fjädra lite om dom ska vara bekväma
Træningsskoene (løbeskoene) bør fjedre en smule, hvis de skal være behagelige
fjädrande adjektiv
| Grundform | fjädrande |
|---|
| Neutrum | fjädrande |
|---|
| Pluralis | fjädrande |
|---|
| Udtale | [fjädr-ande] |
|---|
-
fjedrende
eksempel
fjädra sig verbum
| Infinitiv | fjädra sig |
|---|
| Præsens | fjädrar sig |
|---|
| Imperfektum | fjädrade sig |
|---|
| Participium | fjädrat sig |
|---|
| Udtale | [fjädra sej] |
|---|
-
puste fjerene op
(fugle m.m.)
-
blære sig, gøre sine hoser grønne
eksempel
-
Louise älskar premiärer, då kan hon fjädra sig
L. elsker premiereforestillinger, så kan hun blære sig, vise sig frem
fjädring substantiv
| Singularis, ubestemt form | fjädring |
|---|
| Singularis, bestemt form | fjädringen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | fjädringar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | fjädringarna |
|---|
| Udtale | [fjädr-ing] |
|---|
| Se også | spänst, svikt |
|---|
-
affjedring (fx i bil)
eksempel
-
God fjädring i knäna
God fjedring i knæene
fjäll substantiv
| Singularis, ubestemt form | fjäll |
|---|
| Singularis, bestemt form | fjället |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | fjäll |
|---|
| Pluralis, bestemt form | fjällen |
|---|
| Udtale | [fjäll] |
|---|
-
fjeld
(geologi, geografi m.m.)
eksempel
-
fiskeskæl m.m.
(fisk m.m.)
-
det øverste lag menneskehud
-
en slags tyndt blad
(botanik)
eksempel
særlige udtryk
-
Fjällen föll från hennes (hans, deras) ögon
Der falder skæl fra ens øjne, pludselig forstod hun (han, de) hvordan det egtl. forholdt sig
fjälla verbum
| Infinitiv | fjälla |
|---|
| Præsens | fjällar |
|---|
| Imperfektum | fjällade |
|---|
| Participium | fjällat/fjällad |
|---|
| Udtale | [fjälla] |
|---|
-
tage skællene af (en fisk), skrabe
eksempel
-
Putsa laxen men behåll det fjällade skinnet! (om grillad lax)
Fjern skællene fra laksen, men lad det skrabede skind blive siddende!
-
skalle (af) (pga. for meget solskin)
|
