|
I alt 1811 ord
instifta verbum
| Infinitiv | instifta |
|---|
| Præsens | instiftar |
|---|
| Imperfektum | instiftade |
|---|
| Participium | instiftat/instiftad |
|---|
| Udtale | [inn-stiffta] |
|---|
| Se også | grunda, grundlägga, inrätta, starta |
|---|
-
(ind)stifte, formelt oprette, grundlægge
instiftare substantiv
| Singularis, ubestemt form | instiftare |
|---|
| instiftaren/instiftarn |
|---|
| instiftare |
|---|
| instiftarna |
|---|
| Udtale | [inn-stifft-are] |
|---|
-
stifter, grundlægger
(fag, profession og lign.)
instigning substantiv
| Singularis, ubestemt form | instigning |
|---|
| Singularis, bestemt form | instigningen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | instigningar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | instigningarna |
|---|
-
indstigning
eksempel
instinkt substantiv
| Singularis, ubestemt form | instinkt |
|---|
| Singularis, bestemt form | instinkten |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | instinkter |
|---|
| Pluralis, bestemt form | instinkterna |
|---|
| Udtale | [inn-stinkt] |
|---|
| Sproglig herkomst | instinctus=indskydelse, ophidselse, egtl. perf. part. af instinguere=tilskynde, ophidse, latin |
|---|
| en/et-skifte | Dette substantiv bøjes med ‘en’ på svensk, men med ‘et’ på dansk (som fx en bild – et billede) |
|---|
-
instinkt, medfødt anlæg for at udføre bestemte handlinger/reagere på en ydre påvirkning
eksempel
-
følelse som gør at man handler på en vis måde uden at tænke
eksempel
instinktiv adjektiv
| Grundform | instinktiv |
|---|
| Neutrum | instinktivt |
|---|
| Pluralis | instinktiva |
|---|
| Udtale | [inn-stinkt-iv] |
|---|
| Se også | oreflekterad, spontan |
|---|
-
instinktiv, som styres af instinkter
institut substantiv
| Singularis, ubestemt form | institut |
|---|
| Singularis, bestemt form | institutet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | institut |
|---|
| Pluralis, bestemt form | instituten |
|---|
| Udtale | [in-stit-ut] |
|---|
| Se også | institution |
|---|
| Sproglig herkomst | institutum=indretning, ordning, af instituere=bygge, indrette, undervise, latin |
|---|
-
institut, institution/virksomhed/lign. hvis primære opgave er forskning, uddannelse, rådgivning eller information inden for et bestemt fag/område
-
specialiseret forsknings-/undervisningssted
eksempel
-
Svenska institutet är en statlig myndighet under UD. Svenska institutets uppdrag är att skapa intresse och förtroende för Sverige utomlands. Detta görs genom samarbete i Östersjöregionen och global utveckling
Det Svenske Institut er en statslig virksomhed under Udenrigsministeriet. Instituttets opgave er at skabe interesse for og tillid til S. i udlandet. Dette gør man via samarbejde i Østersøregionen og global udvikling (Svenska kulturhuset i Paris är en filial till Svenska institutet)
-
Utrikespolitiska instituttet (UI)
Det Udenrigspolitiske Institut
-
sted hvor man få en vis type service (fx skønhedsinstitut)
institution substantiv
| Singularis, ubestemt form | institution |
|---|
| Singularis, bestemt form | institutionen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | institutioner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | institutionerna |
|---|
| Udtale | [inn-stit-uschon] |
|---|
| Se også | institut |
|---|
| Sproglig herkomst | institutio (genitiv -onis), afledt af instituere=bygge, indrette, undervise, latin |
|---|
-
institution, samfundets serviceorganisationer
-
universitetsinstitut
eksempel
-
institution, tradition
eksempel
institutionell adjektiv
| Grundform | institutionell |
|---|
| Neutrum | institutionellt |
|---|
| Pluralis | institutionella |
|---|
| Udtale | [nn-stit-uschon-ell] |
|---|
-
institutionel, som drejer sig om en institution
-
som drejer sig om etablerede traditioner/vedtægter/love/lign.
|
