|
Kategori: grammatik, ordbøger, sprogvidenskab
sexusböjning substantiv
| Singularis, ubestemt form | sexusböjning |
|---|
| Singularis, bestemt form | sexusböjningen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | sexusböjningar |
|---|
| Pluralis, bestemt form | sexusböjningarna |
|---|
| Udtale | [sekksuss-böj-ning] |
|---|
-
bøjning af et ord mhp køn (fx adjektiver, participier)
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Regeln om sexusböjning av adjektiv lyder som följer: Böjda adjektiv som beskriver kvinnor slutar på -a. Böjda adjektiv som beskriver män slutar på -a eller -e (Annie Persson, den nya rektorn; Stefan Berg, den nye (nya) tandläkaren
Reglen om kønsbøjning af adjektiver lyder som følger: Bøjede adjektiver der beskriver kvinder ender på -a. Bøjede adjektiver der beskriver mænd ender på svensk på -e eller -a
-
Ett nytt fenomen som inte tar hänsyn till den svenska grammatiken är adjektiv böjda med -e när det gäller kvinnor som representerar någon sorts makt (ministrar, chefer, poliser, tränare m.fl.), alltså: den nye försvarsministern Inger B. osv.
Et nyt fænomen, der ikke tager hensyn til den svenske grammatik, er adjektiver bøjede med -e, når det gælder kvinder der repræsenterer en form for magt (ministre, chefer, politi, trænere m.fl.), altså: Inger B., den nye forsvarsminister osv.)
simplex substantiv
| Singularis, ubestemt form | simplex |
|---|
| Singularis, bestemt form | simplexet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | simplex |
|---|
| Pluralis, bestemt form | simplexen |
|---|
| Udtale | [simmplekks] |
|---|
-
simpleks
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Simplex inom språkvetenskapen är en ordstam som inte är avledd eller sammansatt, utan består av bara ett rotmorfem (grin i motsats till grini-ig)
Se også morfem
Simpleks inden for sprogvidenskaben er en ordstamme, der ikke er afledt eller sammensat, men som består af kun et rodmorfem (den mindste del af et ord)
-
simplex algoritmen
(matematik, geometri, algebra m.m.)
singular substantiv
| Singularis, ubestemt form | singular |
|---|
| Singularis, bestemt form | singularen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | singularer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | singularerna |
|---|
| Udtale | [singul-ar] |
|---|
| Synonym | singularis |
|---|
| Se også | plural |
|---|
-
singularis, ental
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Flicka, pojke, dotter, son, förälder är singular, flickor, pojkar, döttrar, söner, föräldrar är plural
Pige, dreng, datter, søn, forælder er singularis, piger, drenge, døtre, sønner, forældre er pluralis
skandera verbum
| Infinitiv | skandera |
|---|
| Præsens | skanderar |
|---|
| Imperfektum | skanderade |
|---|
| Participium | skanderat/skanderad |
|---|
| Udtale | [skannd-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | scandere=bestige, klatre op, latin |
|---|
-
skandere, fremsige/oplæse fx et digt med tydelig markering af rytme/betoninger
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Ungdomarna firade dagen genom att negligera alla trafikregler, tåga genom gatorna, skandera slagord och sjunga kampsånger
De unge fejrede dagen med at negligere alle trafikregler, marchere gennem gaderne, skandere slagord og synge kampsange
-
Vid torgmötet skanderade högljudda demonstranter slagord i nästan en och en halv timme
Ved mødet på torvet skanderede højlydte demonstranter slagord i næsten en og en halv time
skanism substantiv
| Singularis, ubestemt form | skanism |
|---|
| Singularis, bestemt form | skanismen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | skanismer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | skanismerna |
|---|
| Udtale | [skan-issm] |
|---|
-
sprogligt udtryk som er typisk for skånsk
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Det skånska språket, eller den skånska dialekten, är utrotningshotat. Det har stora likheter med danskan och många ord och uttryck är fortfarande gängse. På landsbygden förstår man säkert om någon är lianöjd, rälig eller vesen, eller vad litta mög, lomma och lusing är
Det skånske sprog, eller den skånske dialekt, er udryddelsestruet. Det har store ligheder med dansk, og mange ord og udtryk er stadigvæk gængs. På landet forstår man sikkert, hvis nogen er ligeglad, grim eller nedslået, eller hvad 'litta mög' (lidt møg), 'lomma' (lomme) og 'lusing' (lussing) er
|