|
Kategori: grammatik, ordbøger, sprogvidenskab
naturmetoden substantiv singularis
| Singularis, ubestemt form | - |
|---|
| Singularis, bestemt form | naturmetoden |
|---|
| Udtale | [nat-ur-met-oud-en] |
|---|
| Se også | direktmetod |
|---|
-
naturmetoden
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
När man diskuterar naturmetoden refereras det ofta till den danske lingvisten Otto Jespersen, som avskydde gammaldags grammatikundervisning och var en förtalare för just naturmetoden, eller direktmetoden
Når man diskuterer naturmetoden, refereres der ofte til den danske lingvisten O. J., der afskyede gammeldags grammatikundervisning og var en fortaler for netop naturmetoden, eller den direkte metode (O.J. 1860-1943, berømt lingvist og sprogforsker)
negation substantiv
| Singularis, ubestemt form | negation |
|---|
| Singularis, bestemt form | negationen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | negationer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | negationerna |
|---|
| Udtale | [neg-aschon] |
|---|
| Sproglig herkomst | negatio (genitiv -onis), afledt af negare=nægte, latin |
|---|
-
negation, benægtende ord/orddel
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Inte och aldrig är vanliga svenska negationer
'Inte' og 'aldrig' er almindelige svenske negationer
-
Ibland används dubbel negation, t.ex. reaktionen är inte obefogad=reaktionen är befogad
Af og til bruges dobbelt negation, fx reaktionen er ikke ubegrundet=reaktionen er begrundet
-
det omvendte/modsatte af noget
nekande adjektiv
| Grundform | nekande |
|---|
| Neutrum | nekande |
|---|
| Pluralis | nekande |
|---|
| Udtale | [nek-ande] |
|---|
-
nægtende
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
En nekande huvudskakning, en nekande mening, ett nekande svar
En nægtende hovedrysten, en nægtende sætning, et nægtende svar
neologism substantiv
| Singularis, ubestemt form | neologism |
|---|
| Singularis, bestemt form | neologismen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | neologismer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | neologismerna |
|---|
| Udtale | [neo-låg-issm] |
|---|
| Sproglig herkomst | neos =ny, ung og logos=ord, græsk |
|---|
-
neologisme, sproglig nydannelse, typisk et nyt ord
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
neutral adjektiv
| Grundform | neutral |
|---|
| Neutrum | neutralt |
|---|
| Pluralis | neutrala |
|---|
| Udtale | [neutr-al] |
|---|
| Sproglig herkomst | neutralis, afledt af neuter=ingen af to , latin |
|---|
-
neutral, upartisk, som er uafhængig, uvildig
(militær m.m.)
eksempel
-
Schweiz har alltid varit ett neutralt land
Se også objektiv, opartisk
S. har altid været et neutralt land
-
diskret (fx om forestillinger, følelser, farve)
-
neutral, forsigtig, hverken positiv eller negativ
-
neutral (om kemiske emner)
(fysik, kemi m.m.)
-
om teknik
-
neutral
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
neutrum substantiv
| Singularis, ubestemt form | neutrum |
|---|
| Singularis, bestemt form | neutrumet/neutret |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | neutra/neutrer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | neutrerna |
|---|
| Udtale | [neutr-umm] |
|---|
| Se også | femininum, genus, maskulinum, utrum |
|---|
| Sproglig herkomst | (genus) neutrum, af neuter=ingen af to, latin |
|---|
-
neutrum, intetkønsord, grammatisk køn
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
-
Ord som fat (fatet), tåg (tåget), täcke (täcket) är neutrum (neutrala substantiv)
Ord som fat (=fad), tåg (=tog), täcke(=tæppe) er intetkøn (neutrale navneord)
-
Svenska ord som slutar på -um (gymnasium) och -ri (hemlighetsmakeri) är neutrum. Många svenska ord som slutar på -skap (moderskap) är också neutrum
Svenske ord der ender på -um og -ri er intetkønsord. Mange svenske ord der ender på -skap er også intetkønsord
-
nedsættende om person
(hverdagssprog/slang)
nominalfras substantiv
| Singularis, ubestemt form | nominalfras |
|---|
| Singularis, bestemt form | nominalfrasen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | nominalfraser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | nominalfraserna |
|---|
| Udtale | [nom-in-al-fras] |
|---|
| Se også | bestämdhet |
|---|
-
sprogligt begreb som drejer sig om et substantiv
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
nominativ substantiv
| Singularis, ubestemt form | nominativ |
|---|
| Singularis, bestemt form | nominativen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | nominativer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | nominativerna |
|---|
| Udtale | [nom-in-at-iv] |
|---|
| Se også | ackusativ, dativ, genitiv |
|---|
-
nominativ, nævnefald, grammatisk kasus som typisk udtrykker at et substantiv/substantivisk udtryk fungerer som subjekt i en sætning
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
eksempel
|
