| 
			
	 Kategori: fysik, kemi m.m. 
	
	
	inert adjektiv
	| Grundform | inert | 
|---|
 | Neutrum | inert | 
|---|
 | Pluralis | inerta | 
|---|
 | Udtale | [inn-errt] | 
|---|
 | Sproglig herkomst | iners=træg, uvirksom, latin | 
|---|
 
  
	
	
			- 	
				inaktiv, træg 
				 
				
		
			
 
	
			- 	
				utilbøjelig at reagere kemisk 
				(fysik, kemi m.m.) 
				
		
			
 
 
	
 
	
	infallsvinkel substantiv
	| Singularis, ubestemt form | infallsvinkel | 
|---|
 | Singularis, bestemt form | infallsvinkeln | 
|---|
 | Pluralis, ubestemt form | infallsvinklar | 
|---|
 | Pluralis, bestemt form | infallsvinklarna | 
|---|
 | Udtale | [inn-falls-vinkel] | 
|---|
 
  
	
	
			- 	
				indfaldsvinkel, vinklen mellem den indfaldende stråle og den ramte flade 
				(fysik, kemi m.m.) 
				
		
			
 
	
			- 	
				indfaldsvinkel, synsvinkel, måde at vise/løse et problem 
				 
				eksempel
		
						
-  
								Infallsvinklar på den muslimska invandringen 
								Se også aspekt, perspektiv, synvinkel
 							Indfaldsvinkler på den muslimske indvandring 
 	
 			 
 
	
 
	
	inhibition substantiv
	| Singularis, ubestemt form | inhibition | 
|---|
 | Singularis, bestemt form | inhibitionen | 
|---|
 | Pluralis, ubestemt form | inhibitioner | 
|---|
 | Pluralis, bestemt form | inhibitionerna | 
|---|
 | Udtale | [inn-hibbischon] | 
|---|
 
  
	
	
			- 	
				udsættelse, standsning, beslutning i højere instans om foreløbig at opsætte gennemførelsen af noget der er blevet besluttet i en lavere instans 
				(jura, lov og ret) 
				eksempel
		
						
-  
								Inhibition av avtal, av bygglov, av dom 
								
 							Udsættelse (udskydelse) af aftaler, af byggelov, af dom 
 	
 			 
	
			- 	
				undertrykkelse af refleks eller handling 
				 
				
		
			
 
	
			- 	
				noget der hæmmer eller standser en kemisk reaktion 
				(fysik, kemi m.m.) 
				
		
			
 
 
	
 
	
	inneslutning substantiv
	| Singularis, ubestemt form | inneslutning | 
|---|
 | Singularis, bestemt form | inneslutningen | 
|---|
 | Pluralis, ubestemt form | inneslutningar | 
|---|
 | Pluralis, bestemt form | inneslutningarna | 
|---|
 | Udtale | [inne-slut-ning] | 
|---|
 | Se også | reaktorinneslutning | 
|---|
 
  
	
	
			- 	
				indkapsling, indelukning, noget der er indelukket i noget (især i fagsprog, fx om geologiske forhold) 
				 
				eksempel
		
			
 
	
			- 	
				om tryktæt rum der indeslutter en kernereaktor/lign. 
				(fysik, kemi m.m.) 
				
		
			
 
 
	
 
	
	interferens substantiv
	| Singularis, ubestemt form | interferens | 
|---|
 | Singularis, bestemt form | interferensen | 
|---|
 | Pluralis, ubestemt form | interferenser | 
|---|
 | Pluralis, bestemt form | interferenserna | 
|---|
 | Udtale | [innter-fer-enns] | 
|---|
 
  
	
	
			- 	
				interferens, det at to/flere bølger mødes og påvirker hinanden med det resultat at de forstærker/formindsker/udligner hinandens udsving  
				(fysik, kemi m.m.) 
				eksempel
		
			
 
	
			- 	
				 gensidig påvirkning, forstyrrelse/indblanding 
				 
				
		
			
 
 
	
 
	
	interferera verbum
	| Infinitiv | interferera | 
|---|
 | Præsens | interfererar | 
|---|
 | Imperfektum | interfererade | 
|---|
 | Participium | interfererat/interfererad | 
|---|
 | Udtale | [innter-fer-era] | 
|---|
 
  
	
	
			- 	
				interfere, påvirke hinanden således at der opstår interferens (fx om lyd-/lysbølger) 
				(fysik, kemi m.m.) 
				
		
			
 
	
			- 	
				påvirke gensidigt, blande sig/forstyrre 
				 
				
		
			
 
 
	
 
	
	isotop substantiv
	| Singularis, ubestemt form | isotop | 
|---|
 | Singularis, bestemt form | isotopen | 
|---|
 | Pluralis, ubestemt form | isotoper | 
|---|
 | Pluralis, bestemt form | isotoperna | 
|---|
 | Udtale | [iso-tåp] | 
|---|
 | Sproglig herkomst | isos=samme og topos=sted i det periodiske system , græsk | 
|---|
 
  
	
	
			- 	
				isotop, kemisk grundstof med samme antal protoner i atomkernen/men med et andet antal neutroner 
				(fysik, kemi m.m.) 
				eksempel
		
						
-  
								En radioaktiv isotop är en instabil atom som avger joniserande strålning (radioaktivitet) med syfte att uppnå en stabil atomkärna 
								
 							En radioaktiv isotop er et ustabilt atom, der udsender ioniserende stråling (radioaktivitet) for at opnå en stabil atomkerne 
 	
 			 
 
	
 
	
	jon substantiv
	| Singularis, ubestemt form | jon | 
|---|
 | Singularis, bestemt form | jonen | 
|---|
 | Pluralis, ubestemt form | joner | 
|---|
 | Pluralis, bestemt form | jonerna | 
|---|
 | Udtale | [joun] | 
|---|
 | Sproglig herkomst | ion=vandrende, gående, præs. part. af ienai=vandre, gå, græsk | 
|---|
 
  
	
	
			- 	
				ion, jon, elektrisk ladet atom eller molekyle 
				(fysik, kemi m.m.) 
				
		
			
 
 
	
 
	
	
	
			
		 |