|
Kategori: hverdagssprog/slang
tyskalärare substantiv
| Singularis, ubestemt form | tyskalärare |
|---|
| tyskalärare/tyskalärarn |
|---|
| tyskalärare |
|---|
| tyskalärarna |
|---|
| Udtale | [tysska-lär-are] |
|---|
| Synonym | tysklärare |
|---|
-
tysklærer (m/k)
(hverdagssprog/slang)
eksempel
-
När jag gick i gymnasiet hade vi en tyskalärare som var infödd tyska
Da jeg gik i gymnasiet, havde vi en tysklærer der var indfødt tysker
tågluffare substantiv
| Singularis, ubestemt form | tågluffare |
|---|
| Singularis, bestemt form | tågluffaren/tågluffarn |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | tågluffare |
|---|
| Pluralis, bestemt form | tågluffarna |
|---|
| Udtale | [tåg-luff-are] |
|---|
-
interrailer, person som rejser på interrail
(hverdagssprog/slang)
tårta verbum
| Infinitiv | tårta |
|---|
| Præsens | tårtar |
|---|
| Imperfektum | tårtade |
|---|
| Participium | tårtat/tårtad |
|---|
| Udtale | [tårta] |
|---|
| Se også | betårta, tårtning |
|---|
-
smide lagkage på en magthaver, evt. gnide den ind i ansigtet på vedkommende
(hverdagssprog/slang)
eksempel
-
Kungen blev tårtad, men drottningen slapp undan
Der blev smidt en lagkage i hovedet på kongen, men dog ikke på dronningen
tända verbum
| Infinitv | tända |
|---|
| Præsens | tänder |
|---|
| Imperfektum | tände |
|---|
| Participium | tänt/tänd |
|---|
| Udtale | [tännda] |
|---|
-
tænde
eksempel
-
Tända en brasa, tända en cigarr, tända ugnen, tända i taket
Tænde ild i pejsen, tænde en cigar, tænde for ovnen, tænde i loftet
-
Sedan gammalt har svenskarna tänt bål Valborgsmässoaften
Se også Valborgsmässoafton
Fra gammel tid har svenskerne tændt bål V.
-
begynde at brænde
eksempel
-
blive optændt af nogen eller noget (også stoffer)
(hverdagssprog/slang)
eksempel
-
När jag äntligen träffade den ljushårige killen, tände jag av
Da jeg endelig traf fyren med det lyse hår, tabte jeg interessen for ham
-
Vi tände på Vivekas idé
Vi blev begejstrede for V's idé
tändsticka substantiv
| Singularis, ubestemt form | tändsticka |
|---|
| Singularis, bestemt form | tändstickan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | tändstickor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | tändstickorna |
|---|
| Udtale | [tänn(d)-stikka] |
|---|
| Sproglig herkomst | tändsticka, sidste led er forældet subst. stikke=pind; stump, fra svensk |
|---|
-
tændstik
eksempel
-
Svensktillverkade tändstickor görs av asp. Tändstickans historia kan studeras på Tändstickmuseet i Jönköping
Svenskfremstillede tændstikker laves af aspetræ (espetræ). Tændstikkens historie kan studeres på Tændstikmuseet i J. (Jönköping, by i Småland ved søen Vättern, hvorfra man kan sejle til Visingsö. J. regionhovedstad)
-
År 1831 (artonhundratrettioett) uppfanns fosfortändstickan. Stickorna kunde tändas mot vilken yta som helst. Dom blev snabbt populära, men var alltför lättantändliga och vållade en mängd olyckor. Dessutom var den gula fosforn giftig
I 1831 blev fosfortændstikken opfundet. Stikkerne kunne tændes mod hvilken som helst flade. De blev hurtigt populære, men var alt for letantændelige og forårsagede en mængde ulykker. Desuden var den gule fosfor giftig
-
mager person
(hverdagssprog/slang)
tät adjektiv
| Grundform | tät |
|---|
| Neutrum | tätt |
|---|
| Pluralis | täta |
|---|
| Udtale | [tät] |
|---|
-
tæt (på hinanden)
eksempel
-
tæt, svær at se igennem
eksempel
-
Novemberdimman var tät
Novembertågen var tæt
-
hyppig, intensiv
(hverdagssprog/slang)
eksempel
-
Bussarna till innerstan går tätt
Busserne til centrum kører tit
-
Nyheterna duggade tätt på varandra
Den ene nyhed afløste den anden
-
uigennemtrængelig, som ikke lader luft, væske m.m. slippe igennem
-
rig, velhavende
eksempel
-
Några täta gossar
Nogle rige fyre
særlige udtryk
-
Hålla tätt; Hålla tätt (bakåt)
Holde tæt, kunne kontrollere sin vandladning; Ikke lade nogen bold smutte ind i fodboldmål
-
I tät följd
Lige efter hinanden
tönta sig verbum
| Infinitiv | tönta sig |
|---|
| Præsens | töntar sig |
|---|
| Imperfektum | töntade sig |
|---|
| Participium | töntat sig |
|---|
| Udtale | [tönnta sej] |
|---|
-
være fjollet, optræde tåbeligt
(hverdagssprog/slang)
|
