|
I alt 2 ord
kula substantiv
| Singularis, ubestemt form | kula |
|---|
| Singularis, bestemt form | kulan |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | kulor |
|---|
| Pluralis, bestemt form | kulorna |
|---|
| Udtale | [kula] |
|---|
-
kugle
eksempel
-
”Vi spelade kula på torget en dag, en liten folkskolegrabb och jag. Jag hade väl femti, han hade fem. Vi spelte. Och han förlorade dem." Läs hela dikten och bli lite klok på livet!
"Vi spillede kugler på torvet en dag, en lille folkeskolefyr og jeg. Jeg havde femti, han havde fem. Vi spillede. Og han tabte dem." Læs hele digtet og bliv lidt klog på livet! (Spela kula af Steen Selander 1891-1957, poet, essayist, medlem af Det Svenske Akademi, naturven, samfundskritiker)
-
Stöta kula
Støde kugle
-
projektil der skydes ud af løbet på et våben, fx geværkugle, skud
(våben, sprængstof m.m.)
eksempel
-
(fod)bold
(sport, spil og leg)
-
penge (pluralis)
(hverdagssprog/slang)
eksempel
-
hul i jorden, hule, hybel
(hverdagssprog/slang)
eksempel
-
testikler (pluralis)
kula verbum
| Infinitiv | kula |
|---|
| Præsens | kular |
|---|
| Imperfektum | kulade |
|---|
| Participium | kulat/kulad |
|---|
| Udtale | [kula] |
|---|
-
sammenkalde kreaturer ved høj falsetsang
eksempel
-
Klara, som varit vallpiga en sommar, kan kula så det nästan låter som en riktig fäbodjänta (kulning)
K., der har været vogterpige en sommer, kan kalde på kreaturerne så det næsten lyder som en rigtig sæterjente
|
