|
I alt 5460 ord
förutbestämma verbum
| Infinitiv | förutbestämma |
|---|
| Præsens | förutbestämmer |
|---|
| Imperfektum | förutbestämde |
|---|
| Participium | förutbestämt/förutbestämd |
|---|
| Udtale | [för-ut-be-stämm*a] |
|---|
| Se også | predestinera |
|---|
-
forudbestemme, på forhånd udse til at følge en bestemt udvikling/skæbne
förutbestämmelse substantiv
| Singularis, ubestemt form | förutbestämmelse |
|---|
| Singularis, bestemt form | förutbestämmelsen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | förutbestämmelser |
|---|
| Pluralis, bestemt form | förutbestämmelserna |
|---|
| Udtale | [för-ut-be-stämm-else] |
|---|
-
forudbestemmelse
förutfattad adjektiv
| Grundform | förutfattad |
|---|
| Neutrum | förutfattat |
|---|
| Pluralis | förutfattade |
|---|
| Udtale | [för-ut-fatt-add] |
|---|
-
forudfattet
förutsade, förutsagd, förutsagt
Se: förutsäga
förutse uregelmæssigt verbum
| Infinitiv | förutse |
|---|
| Præsens | förutser |
|---|
| Imperfektum | förutsåg |
|---|
| Participium | förutsett/förutsedd |
|---|
| Udtale | [för-ut-se] |
|---|
| Se også | bebåda, förutsäga, sia |
|---|
-
forudse, på forhånd være klar over at noget vil udvikle sig på en bestemt måde
eksempel
|