I alt 5428 ord
förutbestämma verbum
Infinitiv | förutbestämma |
---|
Præsens | förutbestämmer |
---|
Imperfektum | förutbestämde |
---|
Participium | förutbestämt/förutbestämd |
---|
Udtale | [för-ut-be-stämm*a] |
---|
Se også | predestinera |
---|
-
forudbestemme, på forhånd udse til at følge en bestemt udvikling/skæbne
förutbestämmelse substantiv
Singularis, ubestemt form | förutbestämmelse |
---|
Singularis, bestemt form | förutbestämmelsen |
---|
Pluralis, ubestemt form | förutbestämmelser |
---|
Pluralis, bestemt form | förutbestämmelserna |
---|
Udtale | [för-ut-be-stämm-else] |
---|
-
forudbestemmelse
förutfattad adjektiv
Grundform | förutfattad |
---|
Neutrum | förutfattat |
---|
Pluralis | förutfattade |
---|
Udtale | [för-ut-fatt-add] |
---|
-
forudfattet
förutsade, förutsagd, förutsagt
Se: förutsäga
förutse uregelmæssigt verbum
Infinitiv | förutse |
---|
Præsens | förutser |
---|
Imperfektum | förutsåg |
---|
Participium | förutsett/förutsedd |
---|
Udtale | [för-ut-se] |
---|
Se også | bebåda, förutsäga, sia |
---|
-
forudse, på forhånd være klar over at noget vil udvikle sig på en bestemt måde
eksempel
|