|
I alt 1825 ord
indignationslitteratur substantiv
| Singularis, ubestemt form | indignationslitteratur |
|---|
| Singularis, bestemt form | indignationslitteraturen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [inn-dinjn-aschons-litter-at-ur] |
|---|
-
indignationslitteratur
eksempel
-
Indignationslitteratur kan handla om sociala förhållanden, konst, modern kvinnlighet m.m.
Indignationslitteratur kan handle om sociale forhold, kunst, moderne kvindelighed m.m.
indignerad adjektiv
| Grundform | indignerad |
|---|
| Neutrum | indignerat |
|---|
| Pluralis | indignerade |
|---|
| Udtale | [inn-dinjn-er-add] |
|---|
| Se også | uppbragt, upprörd |
|---|
-
indigneret, fornærmet, oprørt/ophidset
eksempel
-
Egentligen tyckte chefen om förslaget, han spelade bara indignerad
Egentlig syntes chefen godt om forslaget, hun spillede bare indigneret (lod som om... )
indigneras verbum
| Infinitiv | indigneras |
|---|
| Præsens | indigneras |
|---|
| Imperfektum | indignerades |
|---|
| Participium | indignerats |
|---|
| Udtale | [inn-dinjn-er-as] |
|---|
-
blive indigneret
indigo substantiv
| Singularis, ubestemt form | indigo |
|---|
| Singularis, bestemt form | indigon |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [indigo] |
|---|
| Sproglig herkomst | fra portugisisk índigo fra latin indicum (pigmentum), fra græsk indikon (pharmakon)=indisk; beslægtet med sanskrit sindhu, græsk |
|---|
-
indigo, blåt farvestof der indeholder ægte indigo, smuk blå farve
eksempel
-
Indigo betyder färgen från Indien. Den användes redan för många tusen år sedan i Egypten till infärgning av mumiernas kläder (bandage). Idag används indigo bl.a. till infärgning av ekologiska tyger
Indigo betyder farven fra I. Den har været brugt allerede for mange tusinde år siden i E. til indfarvning af mumiernes bandager. I dag bruges indigo bl.a. til indfarvning af økologiske stoffer
-
indigoplante, traditionel kulturplante
(botanik)
eksempel
-
Det är bara ett fåtal växter som ger blå färger, bl.a. vejde, indigoarter och färgpilört. Indigo odlades i Norden under järnåldern, under medeltiden var det den näst viktigaste handelsvaran i Europa. Den förlorade sin betydelse efter att man började importera indigo från Indien
Der er kun et fåtal planter, der giver blå farver, bl.a. farvevajd, indigoarter og farvepileurt. Indigo blev dyrket i N. i jernalderen, i middelalderen var det den næst vigtigste handelsvare i E. Den mistede sin betydning, efter at man begyndte at importere indigo fra I.
indikation substantiv
| Singularis, ubestemt form | indikation |
|---|
| Singularis, bestemt form | indikationen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | indikationer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | indikationerna |
|---|
| Udtale | [inn-dik-aschon] |
|---|
| Se også | fingervisning |
|---|
-
indikation, tegn på noget
eksempel
-
Den ökade försäljningen är en indikation på att folk har fått det bättre
Det stigende salg er et tegn på at folk har fået det bedre
-
Klara indikationer, medicinska indikationer, vaga indikationer
Klare (tydelige) indikationer, medicinske indikationer, uklare indikationer
indikativ substantiv
| Singularis, ubestemt form | indikativ |
|---|
| Singularis, bestemt form | indikativen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | indikativer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | indikativerna |
|---|
| Udtale | [inn-dik-at-iv] |
|---|
| Se også | konjunktiv, modus, optativ |
|---|
| Sproglig herkomst | (modus) indicativus, af indicare=angive, bekendtgøre, latin |
|---|
-
indikativ. bøjningskategori (modus) af et verbum der bruges i almindelige sætninger/spørgsmål, verbets måde at udtrykke noget virkeligt (modsat konjunktiv)
(grammatik, ordbøger, sprogvidenskab)
indikator substantiv
| Singularis, ubestemt form | indikator |
|---|
| Singularis, bestemt form | indikatorn |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | indikatorer |
|---|
| Pluralis, bestemt form | indikatorerna |
|---|
| Udtale | [inn-dik-at-or] |
|---|
| Se også | detektor |
|---|
-
indikator, middel/instrument som bruges til at vise eller måle hvordan noget forholder sig
(hjælpemidler, værktøj, maskiner m.m.)
indikera verbum
| Infinitiv | indikera |
|---|
| Præsens | indikerar |
|---|
| Imperfektum | indikerade |
|---|
| Participium | indikerat/indikerad |
|---|
| Udtale | [inn-dik-era] |
|---|
| Synonym | indicera |
|---|
| Sproglig herkomst | indicare=angive, latin |
|---|
-
indikere, motivere, angive, vise
eksempel
|