I alt 5427 ord
förtjänst substantiv
Singularis, ubestemt form | förtjänst |
---|
Singularis, bestemt form | förtjänsten |
---|
Pluralis, ubestemt form | förtjänster |
---|
Pluralis, bestemt form | förtjänsterna |
---|
Udtale | [för-tjännst] |
---|
-
fortjeneste, indtægt
-
værdi, fortrin, gode egenskaber hos nogen
eksempel
-
noget der er godt/positivt hos nogen/noget
sammensatte udtryk
-
förtjänstmedalj; förtjänstplakett; förtjänsttecken
udmærkelse for fortjenstfuld arbejdsindsats (medalje, plakette, tegn)
særlige udtryk
-
Behandlas efter förtjänst
Behandles sådan som man er værd
-
Det är min (hennes, hans, vår osv.) förtjänst att ...
Det er mig der har sørget for, at det er blevet så godt (vellykket m.m.)
förtjänstfull adjektiv
Grundform | förtjänstfull |
---|
Neutrum | förtjänstfullt |
---|
Pluralis | förtjänstfulla |
---|
Udtale | [för-tjännst-full] |
---|
Se også | aktningsvärd |
---|
-
fortjenstfuld, prisværdig, udmærket
förtjänt adjektiv
Grundform | förtjänt |
---|
Neutrum | förtjänt |
---|
Pluralis | förtjänta |
---|
Udtale | [för-tjänt] |
---|
-
fortjent
förtona verbum
Infinitiv | förtona |
---|
Præsens | förtonar |
---|
Imperfektum | förtonade |
---|
Participium | förtonat/förtonad |
---|
Udtale | [för-touna] |
---|
Se også | förklinga |
---|
-
fortone, blive svagere
eksempel
förtoning substantiv
Singularis, ubestemt form | förtoning |
---|
Singularis, bestemt form | förtoningen |
---|
Pluralis, ubestemt form | förtoningar |
---|
Pluralis, bestemt form | förtoningarna |
---|
Udtale | [för-touning] |
---|
-
fortoning
eksempel
förtorka verbum
Infinitiv | förtorka |
---|
Præsens | förtorkar |
---|
Imperfektum | förtorkade |
---|
Participium | förtorkat/förtorkad |
---|
Udtale | [för-tårrka] |
---|
Se også | falna, förvissna |
---|
-
tørre hen, udtørre, dø
förtrampa verbum
Infinitiv | förtrampa |
---|
Præsens | förtrampar |
---|
Imperfektum | förtrampade |
---|
Participium | förtrampat/förtrampad |
---|
Udtale | [för-trammpa] |
---|
-
nedtrampe, trampe ned
-
kritisere hårdt/nedladende
|