I alt 5427 ord
föregivande substantiv
Singularis, ubestemt form | föregivande |
---|
Singularis, bestemt form | föregivandet |
---|
Pluralis, ubestemt form | föregivanden |
---|
Pluralis, bestemt form | föregivandena |
---|
Udtale | [före-jiv-ande] |
---|
-
foregivende
föregiven, föregiver, föregivet, föregivit, föregivna
Se: förege
föregripa uregelmæssigt verbum
Infinitiv | föregripa |
---|
Præsens | föregriper |
---|
Imperfektum | föregrep |
---|
Participium | föregripit/föregripen/föregripet/föregripna |
---|
Udtale | [före-gripa] |
---|
-
foregribe, gøre noget for tidligt, komme før nogen med noget
föregå uregelmæssigt verbum
Infinitv | föregå |
---|
Præsens | föregår |
---|
Imperfektum | föregick |
---|
Participium | föregått/föregången/föregånget/föregångna |
---|
Udtale | [före-gå] |
---|
-
gå forud for
eksempel
-
foregå, ske
eksempel
föregående adjektiv
Grundform | föregående |
---|
Neutrum | föregående |
---|
Pluralis | föregående |
---|
Udtale | [före-gå-ende] |
---|
-
foregående, tidligere, forrige
eksempel
föregående substantiv
Singularis, ubestemt form | föregående |
---|
Singularis, bestemt form | föregåendet |
---|
Pluralis, ubestemt form | - |
---|
Pluralis, bestemt form | - |
---|
Udtale | [före-gå-ende] |
---|
-
fortid, tidligere liv
eksempel
-
Vi har anställt Britta A., även om vi inte vet något om hennes föregående
Vi har ansat B. A., selv om vi ikke ved noget om hendes tidligere liv
|