|
I alt 3520 ord
hämma verbum
| Infinitiv | hämma |
|---|
| Præsens | hämmar |
|---|
| Imperfektum | hämmade |
|---|
| Participium | hämmat/hämmad |
|---|
| Udtale | [hämma] |
|---|
-
hæmme, holde tilbage
eksempel
-
stoppe udløb, udstrømning og lign.
hämmad adjektiv
| Grundform | hämmad |
|---|
| Neutrum | hämmat |
|---|
| Pluralis | hämmade |
|---|
| Udtale | [hämm-add] |
|---|
-
hæmmet, dæmpet, dukket m.m. (om person)
eksempel
-
som bliver bremset/stoppet af noget
hämmande substantiv
| Singularis, ubestemt form | hämmande |
|---|
| Singularis, bestemt form | hämmandet |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [hämm-ande] |
|---|
-
hæmning, blokering
hämna verbum
| Infinitiv | hämna |
|---|
| Præsens | hämnar |
|---|
| Imperfektum | hämnade |
|---|
| Participium | hämnat/hämnad |
|---|
| Udtale | [hämmna] |
|---|
| Se også | hämnas, vedergälla |
|---|
-
hævne, straffe nogen
eksempel
hämnare substantiv
| Singularis, ubestemt form | hämnare |
|---|
| hämnaren/hämnarn |
|---|
| hämnare |
|---|
| hämnarna |
|---|
| Udtale | [hämmn-are] |
|---|
-
hævner
eksempel
hämna sig verbum
| Infinitiv | hämna sig |
|---|
| Præsens | hämnar sig |
|---|
| Imperfektum | hämnade sig |
|---|
| Participium | hämnat sig |
|---|
| Udtale | [hämmna sej] |
|---|
| Synonym | hämnas |
|---|
-
hævne sig
eksempel
-
Man ska inte överanstränga sig, det hämnar sig
Man skal ikke overanstrenge sig, det hævner sig
-
Hjalmar hämnade sig på sina kollegor för, i hans tycke, lidna oförrätter
H. hævnade sig på sine kollegaer for, efter hans mening, tålte uretfærdigheder
hämnd substantiv
| Singularis, ubestemt form | hämnd |
|---|
| Singularis, bestemt form | hämnden |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [hämmd] |
|---|
| Se også | repressalie, straff, vedergällning |
|---|
-
hævn
sammensatte udtryk
-
blodshämnd; självhämnd; släkthämnd
blodhævn; selvhævn; slægtshævn
-
hämndakt; hämndaktion; hämndattack
hævnakt; hævnaktion; hævnangreb
|
