vasall substantiv
Singularis, ubestemt form | vasall |
---|
Singularis, bestemt form | vasallen |
---|
Pluralis, ubestemt form | vasaller |
---|
Pluralis, bestemt form | vasallerna |
---|
Udtale | [vasall] |
---|
Synonym | läntagare |
---|
Sproglig herkomst | via fransk vassal fra middelalderlatin vassallus, af keltisk oprindelse, vistnok=tjener, fransk |
---|
-
vasal, person der har fået tildelt (lånt) et land/jordområde af en hersker mod til gengæld at sværge ham troskab og yde hjælp til fx krigsførelse
(ældre udtryk)
-
person/stat der har et stærkt afhængighedsforhold til nogen/noget
|