|
Kategori: geologi, geografi m.m.
ekvator substantiv
| Singularis, ubestemt form | ekvator |
|---|
| Singularis, bestemt form | ekvatorn |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | - |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [ekv-at-or] |
|---|
| Sproglig herkomst | afkortning af circulus aequator diei et noctis=cirkellinje som gør dag og nat lige, latin |
|---|
-
ækvator, tænkt storcirkel på jordens/andet himmellegemes overflade, lige stor afstand til begge poler
(geologi, geografi m.m.)
eksempel
-
Ekvatorn delar jordklotet i ett nordligt halvklot (en nordlig halva) och ett sydligt halvklot (en sydlig halva)
Ækvator deler jorden i en nordlig halvkugle og en sydlig halvkugle
-
Choklad kommer från ett träd som växer kring ekvatorn
Chokolade kommer fra et trä, der vokser ved ækvatoren
epicentrum substantiv
| Singularis, ubestemt form | epicentrum |
|---|
| Singularis, bestemt form | epicentrum/epicentret |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | epicentra/epicentrer/epicentrum |
|---|
| Pluralis, bestemt form | - |
|---|
| Udtale | [epi-senntr-umm] |
|---|
| Sproglig herkomst | epi (i, på, ovenover)+(latinsk) centrum, græsk |
|---|
-
epicenter, epicentrum, punkt på jordoverfladen der ligger lodret over et jordskælvs centrum (fx om jordskælv), midtpunkt, kerne
(geologi, geografi m.m.)
epok substantiv
| Singularis, ubestemt form | epok |
|---|
| Singularis, bestemt form | epoken |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | epoker |
|---|
| Pluralis, bestemt form | epokerna |
|---|
| Udtale | [epåk] |
|---|
| Se også | era, period, skede, tidevarv, tidsålder |
|---|
| Sproglig herkomst | via fransk époque, fra græsk epoche=holden tilbage, af epi- og echein=have, holde, græsk |
|---|
-
epoke, tidsalder, æra, længere/afgrænset periode (i historien) med et bestemt særpræg/præget af betydningsfulde begivenheder
eksempel
-
Diktatorer i Europa - tillhör dom en svunnen epok?
Se også period, skede, tid
Diktatorer i E. - tilhører de en svunden epoke?
-
betydningsfuldt tispunkt hvor der sker noget som forårsager et vendepunkt
-
geologisk periode
(geologi, geografi m.m.)
erodera verbum
| Infinitiv | erodera |
|---|
| Præsens | eroderar |
|---|
| Imperfektum | eroderade |
|---|
| Participium | eroderat/eroderad |
|---|
| Udtale | [e-rod-era] |
|---|
| Sproglig herkomst | erodere, af ex=fra og rodere=gnave, latin |
|---|
-
erodere, nedbryde gennem erosion (ofte med 'bort, ner')
(geologi, geografi m.m.)
eksempel
-
Taberg, Smålands mirakel, är en malmkropp som bildades för 1,2 (en komma två) miljarder år sedan. Omgivande bergarter har efterhand eroderats bort och Tabergstoppen kan nu ses vida omkring i det plana landskapet
T., S's mirakel, er et malmrigt bjerg, der blev dannet for 1,2 milliarder år siden. Omgivende bjergarter er efterhånden eroderet, og T'stoppen kan nu ses vidt og bredt i det flade landskab (Smålands Taberg syd for Jönköping, naturreservat, seværdighed ved Vättern, Sveriges næststørste sø)
erosion substantiv
| Singularis, ubestemt form | erosion |
|---|
| Singularis, bestemt form | erosionen |
|---|
| Pluralis, ubestemt form | erosioner |
|---|
| Pluralis, bestemt form | erosionerna |
|---|
| Udtale | [e-roschon] |
|---|
| Se også | ablation, abrasion, deflation, jordförstöring |
|---|
-
erosion, nedslidning af jordoverfladen pga varme/kulde/nedbør/is/vind som forårsager opløsning/bortslidning/smuldring af jordlag og bjergarter
(geologi, geografi m.m.)
eruptiv adjektiv
| Grundform | eruptiv |
|---|
| Neutrum | eruptivt |
|---|
| Pluralis | eruptiva |
|---|
| Udtale | [e-ruppt-iv] |
|---|
| Se også | vulkanisk |
|---|
-
eruptiv, som vedrører eller er opstået ved eruption (udbrud)
(geologi, geografi m.m.)
eksempel
-
som karkateriseres af følelsesmæssige udbrud
Europa egennavn
-
Europa, omfatter 44 lande og over 700 millioner mennesker
(geologi, geografi m.m.)
eksempel
-
Europa är jordens minsta världsdel efter Oceanien. Den kan indelas i sex geografiska områden. Den begreppsmässiga skillnaden (gränsen) mellan Västeuropa och Östeuropa introducerades av upplysningsfilosofen Voltaire, en skillnad som cementerades under kalla kriget, då dom östeuropeiska länderna blev sovjetiska vasallstater
Europa er jordens mindste verdensdel efter O. Den kan inddeles i seks geografiske områder. Det begrebsmæssige skel mellem Vesteuropa og Østeuropa blev introduceret af oplysningsfilosoffen V., et skel som blev cementeret under den kolde krig, da de østeuropæiske lande blev sovjetiske vasalstater
-
mytologisk figur/kongedatter i den græske mytologi
(religion, mytologi, folketro)
eksempel
-
En dag när E. gick längs stranden blev hon förd till Kreta av Zeus, som hade förvandlat sig till en tjur. Hon födde senare sonen Minos som blev kung på Kreta
En dag, mens E. gik langs stranden, blev hun bortført til K. af Z., som havde forvandlet sig til en tyr. Hun fødte senere sønnen M., som blev konge på K.
|
